At blive gode venner med E.T

Symbolik, yes – vi kravler hele tiden op af

Mens jeg var på ferie, eller var det lige inden vi tog afsted? var der en læser der spurgte mig, hvad det bedste ved at have bonusbørn er. Det har jeg faktisk gået og tænkt over, mens vi driblede rundt i solskin og palmeskygger.

Det bedste ved at have bonusbørn er noget, man finder ud af med tiden. Jeg tænker at det bedste ved at have børn er, well, at have børn? Som så mange gange før, har jeg nævnt  forskellen på biologisk kærlighed og bonus kærlighed. For der ér altså bare en forskel. Til at starte med i et nyt forhold, er man jo så forblændet af kærlighed, at det sidste man tænker på er ansvar, forpligtelser, familie, venner, arbejde og heller ikke børn. Derfor går der lige noget tid, før man finder ud af, hvad det bedste ved bonusbørn er.

Sådan var det lidt i starten. Som at møde et andet væsen, pludselig at være medansvarlig for 2 menneskers ve og vel

Nu er der snart gået 3 år, hvor jeg har været en del af børnenes liv og dem en del af mit Hvis jeg skal koge det helt ned, er det bedste faktisk at lære hinanden bedre og bedre at kende. Der er noget magisk over, at se hvordan et forhold mellem 3 mennesker, der ikke er forudsat at holde af hinanden, end ikke kunne lide hinanden, kan blomstre, udvikle sig og gro noget der på sigt, kan være ægte kærlighed.

Det er fedt at kunne være med til at præge 2 menneskers liv. Sætte sit eget aftryk og hjælpe dem til at blive det bedste de kan blive. Børn er mennesker og ligesom voksne mennesker skal spare op til at kunne skabe tillid hos hinanden, skal børn ligeledes finde tryghed i at kunne stole på en ‘fremmed’, som f.eks. deres far har valgt at hive ind i deres liv – uden deres samtykke vel og mærket. Jeg mærker stille og roligt begge børn blive mere og mere trygge og tillidsfulde omkring mig og det er da en kæmpe ære, at være med til at opdrage  og følge dem gennem deres liv.

Oveni hatten er det vildt fedt, at når Robert og jeg en dag får vores egen abe, har den 2 store søskende, som bliver de bedste store-øgler for den bette. Jeg beundrer og misunder lidt Roberts familie, der huser søskende på kryds og tværs. De er en kæmpe flok og alle mine svigerforældre har gjort et fantastisk stykke arbejde, med at få dem infiltreret så fint, at de alle betragter hinanden som fuldblodige søskende. Det håber jeg også sker i vores klan en dag.

Og selvfølgelig. Intet af alt det her var muligt, uden ham den højes tillid og opbakning

Jeg tror at de næste år, kommer til at rykke for alvor i mit og børnenes forhold. De bliver store nu og selvom jeg ikke er i tvivl om at vi får vores ture og konflikter, håber jeg samtidig at jeg vil blive deres ‘allierede’, fordi jeg hverken er far eller mor, og i øvrigt har været den samme fra dag 1. Jeg folder min hænder og ønsker at lige præcis dét gør, at de ved de kan stole på og regne med mig. Også når lokummet brænder.

Here’s hoping.