Don’t be a bitch

Mine bitches – der arrangerede verdens bedste polterabend for mig

Robotten og jeg havde en interessant snak (de mindre interessante er ikke altid værd at berette om), den anden dag. Den gik meget på det der med at selvstændiggøre sine øgler. Ikke på den der ’jeg kan selv smøre madpakke og komme i skole måden’ (selvom den ved ham den store, er über vigtig), men mere ’jeg fjerner mig fra ligegyldige konflikter’ måden.

I den ældstes klasse er der overvejende piger. Alle i 10-11 års alderen. Det skaber unægtelig nogle konflikter på kryds og tværs. K kommer jo så hjem og beretter om nogle af de her konflikter (heldigvis for os), når de engang i mellem går den lille dame lidt for meget på. Det sker at pigerne kommer i klemme i et trekantsdrama, eller andre uretfærdigheder, som kun piger i den alder kan formå det (løgn! Voksne kan være endnu større kællinger – men lad nu det ligge).

Man danner sig jo hurtigt et billede af de her små preteenage hystader, der har hang til drama og ballade i gaden, når hun kommer hjem og fortæller. Bevares, lille Miss K er en bestemt pige og har også sine aktier, i den interne kamp om tronen i skolegården. Vi prøver bare at lære hende, at nogle konflikter skal man holde sig langt fra, sætte næsen i sky og være for sej til at til at flashe både kløer og tårer. Det er for det første svært at forklare et barn på 10, uden at sætte holdninger om veninderne i hovedet på hende og for det andet vanskeligt, da det jo kan være en prøvelse at overksue situationen, når man står midt i kredsen af skrigende småskinker. Tro mig, jeg ved det, for jeg har selv været der.

Vi prøver dog, både hendes far og jeg, at lære hende at holde hovedet koldt og være cool. Hvis man har aftalt at lege 3 piger sammen og de 2 af dem teamer op, og agerer kattekonge og kattedronning, på den onde måde, skal man nogle gange bare ryste på hovedet, tage jernkronen på og fjerne sig fra det. Uden at tænke andet end ’deres tab’. Det her eksempel er kridtet meget firkantet og stift op, og jeg ved godt at det ikke fungerer sådan kl. 16 en onsdag eftermiddag ovre på Byggeren, men vi forsøger at forklare hende at piger kan være nogle udspekulerede, onde sataner og det skal man ikke altid lade sig rive med af. Hun forstår godt vores pointe og jeg tror faktisk hun tænker over det. Vi undgår jo ikke at fortælle at det er helt cool at blive ked af det, skuffet og synes at ens veninder er nogle dumme røve! Selvfølgelig er det det, og vi vil altid lytte og trøste. Vi er måske bare ikke typerne der altid vil give barnet ret og pege krogede fingre af de andre små prinsesser. Det udfordrer hende, kan man mærke og det er fedt, for hun kommer også til at tænke på, hvordan hun selv agerer i ‘Horton sagaen’ – the young danish version.

Jeg vil bare så nødigt være vidne til, at hun bliver en lille bestemmer heks, der stikker i løb hjem til faaar eller moooar, når de andre er nogle bitches. Jeg synes hun klarer det så fint indtil videre, men hun kan lige så godt lære det nu – kællinger kan være de ondeste onde. I alle aldre!