Godnat fra glimmerland

Mand dig op! (også dig kvinde)

IMG_4624Fineste billede af ‘de 3 andre’

Efter en kommentar fra en læser, har jeg grublet lidt over, om man som bonusmor egentlig selv har det største ansvar for, at relationen mellem barn og bonus fungerer optimalt?

Selvfølgelig har jeg et ansvar for, at opføre mig ordentligt fordi jeg er den voksne og derfor skal være den overbærende, tolerante og forstående. Jeg kan ikke opføre mig som et barn, selvom jeg nogle gange kan have lyst til det. Det er min pligt at involvere mig i børnenes hverdag, engagere mig i deres liv og efter bedste evne knytte et bånd, der bygger på tillid og omsorg for de små kræ.

Men selvom ansvaret langt hen af vejen hviler på mig, kan jeg ikke lade værre med også at holde min partner og børnenes far ansvarlig for, at det kan fungere mellem mig og ungerne. Jeg har før hyldet og givet min dybeste respekt for de biologiske forældre, der skal balancere deres partner og børnene i mellem. På trods af, at jeg tager hatten af for Robert og drysser den med glimmer for ham, har jeg en klar forventning om, at han baner vejen for, at jeg ikke skal kæmpe en ulige kamp.

IMG_4421Den helt store, de 2 små….

Da den store hev sin far til side og sagde at hun savnede de gamle dage, hvor det bare var de 3, var han hurtig til at forklare hende, at de gamle dage var forbi og at de nye havde en anden dagsorden. Han lod hende vide at han elskede hende, at hun altid kunne komme til ham, at han hjertens gerne ville være sammen med hende, men at hans opmærksomhed skulle deles ligeligt børnene og mig i mellem.

Nu er der heldigvis ingen konkurrence om Robert, i mellem mig og børnene, men hvis man nu forestiller sig, at den stores bemærkning om savn af gamle dage, var for at konkurrere med mig, havde han jo givet hende en ‘magt’, hvis han havde strøget hende med hårene og sagt ‘ja, ja men så må vi se om vi kan finde dem igen’.

Ligesom bonusforælderen ved at der er børn med i pakken, når man takker ja til et forhold, så må den biologiske forældre også være parat til at tage sin partners parti, når denne står fortvivlet, ‘alene’ og usikker.

IMG_4544…. og mig

Jeg tror de små nogle gange skal hjælpes til accept af en ny voksenrolle i deres liv, især hvis brud mellem mor og far har været særdeles hårdt for dem. Selvfølgelig skal de have lov at reagere, sørge og være frustrerede, men de skal ikke have lov at styre familiens velbefindende. Børn kan være både Prima Donnaer og hystader (been there myself). De prøver grænser af og danner karakter – det er godt, de skal have lov. De skal bare ikke have lov til at ødelægge et kærlighedsforhold, eller en ny familiekonstellation fordi der står en far eller mor, der har dårlig samvittighed. Og ja, hvis de får lov til det, skulle den forælder aldrig have sagt ja, til at lade et andet stakkels menneske få en titel med ‘bonus’ som fortegn.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Godnat fra glimmerland