Nyt (virkelig flot) hår og trøstemad

Se lige mit nyt hår. HVA’BA? Jeg er simpelthen så glad for det. Det er lang tid siden jeg er blevet klippet, hvor der rent faktisk er sket andet, end at de tjavsede spidser er røget af, så glæden vil ingen ende tage!

Det er lige mig og jeg er så glad for at jeg gjorde det. Nu kan jeg rent faktisk have mit hår hængende, uden at ligne døden der ikke har sovet i alt for lang tid. Halleluja!

 Hvad synes i?

I går aftes da jeg kom hjem, havde Robert været ude og handle. Sprut, frysepizzaer og flødeboller i skøn forening, var hvad der var landet i kurven. Jeg klagede ikke, for kl. 18.30 var jeg skrupsulten, efter alt for lang tid uden føde, så hurtigmad var kærligt velkommen. Desuden er det første gang nogensinde, at Robert og jeg har spist en frysepizza sammen, så man kan vel sige det var på tide, ik’?

Jeg var i øvrigt totalt klar på at dunke den der flaske Campari og flagre med mit nye hår i forsommer solen, blandt alle de andre smukke mennesker, der nu popper frem fra deres vinterskjul og som i går sad overalt med kølige genstande i deres små hænder, da jeg cyklede hjem fra min klippedate. Men suk, ak og ve, jeg fik en flødebolle med hindbærskum, der mindede lidt om guffet på en god vaffelis og trøsten var dermed indhentet. Lidt.

Sikke et sæt, hva’?!

Den er også pæn, ik’?

Huskede I at sætte lys i vinduerne i går aftes?

I dag står den på ren slentren rundt, måske på cykel endda, for at nyde det gode vejr, kaffe og min ægtemand, inden den står på 3 dages skole fra i morgen.

Hvad skal i lave?