Om 3.måneder udløber kontrakten – gisp!

Jeg lovede, da jeg blev gravid, at bloggen ikke skulle til at være en såkaldt ‘mommy’ blog. Nogle vil måske betegne den som netop det, allerede inden jeg blev med rogn, da den tager udgangspunkt i min rolle som bonusmor. Anyways, jeg lovede i hvert fald, at alle indlæg ikke skulle til at handle om babyslynger, amning og voksende vom. Jeg synes faktisk jeg har holdt ord. Selvfølgelig vil mine omstændigheder blive nævnt, da det er noget der optager 2/3 af al min tid i øjeblikket, men jeg har formået at styre mig – uden anstrengelser tilmed. MEN, jeg kan faktisk se, at når det handler om baby, er der rigtig mange der læser med. Derfor tænkte jeg, at lave en slags status, nu her hvor jeg træder ind i 3. og sidste trimester at babybagningen.

Ja hej, det er mig

Jeg elsker stadig at være gravid. Jeg synes virkelig det er hyggeligt. Indrømmet, nu hvor solen begynder at gøre sig til og temperaturen stiger, kan jeg godt mærke, at min trang til kold hvidvin og cigaretter gør det samme. Tanken om en forestående Roskilde Festival, hvor natteraves byttes ud med en køretur tilbage til København, får da heller ikke ligefrem min begejstring til at boble. Når det så er sagt, tager jeg det ret roligt. Der kommer masser af hvidvinsaftener og Roskilder i fremtiden. På et tidspunkt.

Det bliver så mig med vandet i år… suk

Jeg er heldigvis virkelig ubesværet af at agere bolig for den lille dame. Det eneste som generer, er at jeg skal tisse HELE tiden. Hun trykker på min blære konstant den lille, hvilket især om natten er belastende, da jeg er oppe 4-6 gange. Så er jeg selvfølgelig ved at blive lidt tung i kroppen og der er ekstra pres på lænden, men det er peanuts og jeg klager virkelig ikke.

Vægtøgningen har jeg lidt svært ved. Jeg synes det er hårdt at se min krop transformere sig så meget, uden at jeg har lyst til at okse løs i et træningscenter for at modvirke det. Min mave sidder vildt flot (hvis jeg selv skal sige det). Lige midt på, helt rund og min talje er stadig synlig. Det er mere de små skinkelår, armene og rumpetten der ekspanderer til noget jeg ikke har bedt om. Min mand synes jeg ser dejlig ud og jeg forsøger at tro på hvad han siger. Jeg ved, at jeg smider det igen når bassen er ude og det er befriende som aldrig før, at holde en pause fra fitnessræset og bare være. Faktisk kan jeg godt få lidt gøjs på, når jeg ser alle de kvinder på instagram, som knokler løs med vægte, proteinpulver og 6 måneder gammel baby i maven. Ikke fordi man bare skal lade stå til og gå i eksil, men hvorfor skal det være så ekstremt? Hvorfor prøve at modvirke en udvikling som kroppen er i gang med?

Rund som en badebold

Nu er det heller ikke fordi jeg kører pomfritter og hotdogs ind med venstre, men når man går fra at leve som en springkanin til.. ja, gravid, så sker der altså noget med vægten. So be it! (forsøger jeg at overbevise mig selv om).

Jeg er gået fri af strækmærker, pigmentpletter og andet sjov, hvilket jeg egentlig også havde regnet med. Både min mor og søster er ’strøget’ igennem deres graviditeter, uden uvelkomne skavanker. Mine fingre er begyndt at hæve, hvilket har betydet midlertidigt farvel til mine yndlingssmykker. Det kan jeg godt pive lidt over. Lidt.

Nede på 2 ringe, der også begynder at stramme lidt

Det er en udfordring at finde tøj i skabet efterhånden. Jeg har ellers forsøgt at bruge det jeg har, for ikke at få anskaffet mig en helt ny garderobe, jeg kan lægge væk igen om 3 måneder. Men da jeg fik en ret sej gravidkjole på den anden dag, som jeg netop havde købt, blev jeg mindet om hvor dejligt det er, at have tøj på der passer. Jeg følte mig som MIG igen og derfor har jeg anskaffet en portion virkelig fine sommerkjoler, som er lavet til kvinder med dunk på. Det bliver jeg glad for!

I går var der præcis 3 måneder til jeg har termin. Jeg frygter på ingen måder fødslen. Det gør jeg virkelig ikke. Tværtimod glæder jeg mig lidt. Jeg har ikke brug for at høre, at ’jeg bare skal vente’, det har jeg hørt nok i min graviditet – om alt muligt, som ikke er sket endnu. Jeg negligerer ikke, at det kommer til at gøre pikke nas, men jeg er ikke bange for det. Jeg glæder mig til kampen, sammen med Robert, som jeg ved bliver den bedste støtte og hjælper. Og som før sagt, det der yoga forløb jeg er i gang med, kommer kun til at gøre mig endnu mere klar!

Bedste (og smukkeste) hjælper

Babypigens værelse er næsten klar. Jeg er ikke gået amok på nogle måder, synes jeg. Slet ikke som jeg troede jeg ville. Jeg har selvfølgelig købt tøj og sager, men meget af det vi har, er fra min søster der selv lige har fået barn nr. 2 og ting der er hoppet fra barn til barn i familien. Vuggen f.eks., som både min søster og jeg lå i, da vi var små og som i mellemtiden har huset diverse unger. Junoen som Robert sov i som lille, er også gået igen igennem generationer. Sidesengen som min lille nevø Sigurd har boet i, indtil for få måneder siden. Barnevognen som vi købte brugt (dog i mangel af ny produktion, af den model vi ville have) osv. Nogle ting vil jeg have fra ny og det har jeg så købt, men ellers er jeg altså ikke så sippet med at låne.

All in all, er alt fantastisk. Hun mosler rundt og ordner derinde og vokser sig dejlig stor og tyk. Lige nu er velsagtens den lykkeligste tid i mit liv. I hvert fald en af dem. Forventningens glæde – findes der noget bedre?