En scanning og en kommode

I dag er en god dag. I dag skal jeg nemlig på Riget sammen med Robert, for at se vores babypige. Misdannelsesscanning (kunne man finde et mere charmerende ord? Jeg tror det ikke), yes, så langt er jeg altså nået. Hun tonser løs derinde, til stor glæde for undertegnede, da det giver mig en ro og et nyt syn på virkeligheden. Det begynder rent faktisk at gå op for mig, at der ligger en baby inde i den der bulende hule.

Selvfølgelig er jeg også en anelse nervøs. Det kommer man nok bare ikke udenom, vel?

Efter scanning har jeg min mand for mig selv, resten af dagen. Vi skal lige en tur i IKEA, for at hente den famøse kommode og et par andre småting. Faktisk besluttede jeg mig i går for, hvordan kommoden skal males. Det vil sige, det var min søster der kom med vinderideen. Regnbuefarvet?!! Hva’ba’? I de fineste pasteller. Det bliver jo det vildeste hit, altså. Jeg glæder mig simpelthen sådan til at komme i gang med projektet. Og til at vise resultatet.

De der farver

Og så står den på skole igen i morgen. Lige nu magter jeg det slet ikke, men det skal nok ændre sig, når først jeg bliver fodret med nyt stof. Jeg mødtes med min studiegruppe fra det ene hold i går aftes og der gik det lige op for mig, at jeg faktisk skal sige farvel til et hold, jeg er vildt glad for at gå på. Min orlov gør jo, at jeg skal springe på et nyt hold når jeg er klar – piv. Men sådan er det. Jeg har taget min beslutning og det virker rigtigt for mig.

Trut i hornet. Solen skinner og jeg VED at foråret er på vej nu.