Ønsker til lille-gnalling

Vinterskinker i bevægelse og optagelse på Das Reich

Det er svært at følge med. Jeg synes kun lige det har været mandag – i morgen er det fredag og så skal jeg i skole. Farvel til endnu en weekend. Selvom jeg elsker min skole, kan jeg godt mærke, at det der med at være væk 5 weekender i træk, bliver lige nok for mig. Halter lidt bagud på alle fronter.

IMG_7851

Magisk!

Anyways. Jeg har endelig fået besked fra Riget, om at jeg får lov at arrivere øgle der, samt at jeg skal til jordemoder.. på mandag! Vi bor ca. 5 min. væk fra Riget, men har lige såvel kunnet risikere at blive smidt til Hvidovre pga. pladsmangel på Das Reich. Jeg har ret meget optur over, at jeg fik det som ønsket.

Jeg brugte lige dagen i går på at ligge på langs, slået hjem af noget mavehelvede, der ikke kunne have kommet mere upassende. Jeg missede nemlig samling med min studiegruppe og planlægning af fremlæggelse i morgen. Thank god for Facebook! I dag har jeg været på top fedt kursus i Linkedin. Jeg har aldrig rigtig sat mig særlig meget ind i det, men da vi ude i firmaet vil til at satse mere på de sociale medier (velkommen til 2016), vurderede vi at Linkedin er vejen. Som bonus serverede de store, fede croissanter ved ankomst og dejlig bagel til frokost. Mad er i høj kurs hos Heksen i disse dage (høj er en underdrivelse… af en underdrivelse).

IMG_7855

Den var god! Af en eller anden underlig årsag, havde de dog valgt både at putte ost, syltede agurker og jalapenos i. Hvorfor?

I aften sker der noget vildt! Jeg har snart ikke trænet i 3 måneder – ja, tre! Jeg véd godt at det ikke er en sygdom at være gravid, men jeg har simpelthen været så angst for at gøre noget forkert, der kunne skade mussebarnet, så jeg har gerne ville vente. Endnu en vidunderlig sideeffekt ved sådan et fertilitetsforløb. Nå, men nu er jeg – og ikke mindst mine vinterskinker ved at være klar til at molestere noget flæsk igen og faktisk glæder jeg mig (læs: jeg bilder mig selv ind, at jeg glæder mig).

Forresten. Hvor er i mega søde at I bare læser med igen. Man kunne godt have forestillet sig, at 2 måneders tavshed ville give virtuel facepalm. Det ser det ikke ud til. I er seje. Af hjertet TAK!

2 kommentarer

  • Katrine

    Tillykke med graviditeten først og fremmest 🙂 Ville høre, om du en dag ville lave et indlæg om dine tanker om, hvordan det er at skulle have barn med en mand, der har prøvet det før. Jeg er sammen med en mand med en dreng og har tit tænkt over, hvordan det bliver, når vi selv skal yngle. Jeg kan nemlig godt nogle gange blive lidt bitter over, at det ikke er første gang for os begge to

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Bonusheksen

      Det kan du tro jeg vil. Det kommer fluks. Tak fordi du kommer med opfordring til emne – det er top fedt 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ønsker til lille-gnalling