I MORGEN!!!

En Califonia historie #1

Der kommer billeder på i løbet af dagene – men det her crap hotel’s internet, kan åbenbart (heller) ikke håndtere uploads

NÅ!!!! Så er vi ankommet. Faktisk har vi været her i 1 1/2 dag. Her er fedt. Stort, overvældende og vildt, som det altid er, når man rammer US.

Turen herover var, for at være helt ærlig, noget rigtig pis. Det startede dårligt ud med, at de ikke kunne få os tjekket rigtigt ind i Kbh lufthavn, så det brugte vi en krig på. I London var co-piloten forsinket (styr din brandert, dude), så ham ventede vi da lige en times tid på, før vi kunne lette. Bag os i flyveren (TI timers flyveren til LA, that is) sad Rosemarys baby på stoffer, så der var hverken søvn eller ro på noget tidspunkt. (Men det var god mad!) Da vi endelig landede, meddelte frk.overassistent stewardesse dronning, at de ikke rigtig havde fået ca. 240 kufferter med hele vejen til LA. Gæt hvem der var blandt de 240?! Nå ja, før vi fandt ud af dét, skulle vi også lige stå små 2 timer i kø, for at komme ind, i the land of stars and stripes.

Behøver jeg sige, at vi var latterligt trætte og en liiiille smule opgivende, da vi stod ude i 37 graders varme, uden andet end det joggetøj vi havde på? Vi tog en dyb indånding og huskede hinanden på, at vi har ferie og at vi har hinanden. Bilen vi havde booket hjemme, kostede lige pludselig ekstra, men fuck it, på det her tidspunkt ville vi bare gerne have noget mad og en seng.

Da vi endelig ankommer til den der seng, viser det sig at være det værste lille fangehul af et hotelværelse, som på ingen måde er en afspejling af de billeder jeg bookede hotellet på baggrund af. Men vi er ligesom fanget, fordi vores kufferter bliver leveret hertil (måske)!

For ja, vi er her stadig. Hele dagen i dag er blevet brugt på at shoppe, gå på Rodeo Drive, tjekke Beverly Hills, se på vilde kasser (husene, ik’!) og goshe over alle de vilde indtryk, der konstant bliver smasket i hovedet på en. LOVE it!

Kl. er nu 21:08 og vi har stadig ikke fået vores ting. Jeg er lidt ved at miste tålmodigheden, for jeg mangler mit beauty gear og noget frisk tøj. Min stakkels lille hovedhud er helt udtørret og oliehungrende (og jeg som lige havde fået den mest fantastiske ansigtsbehandling, der totalt boostede mit skind. Æhsj) Desuden vil vi gerne væk fra det her dump af et hotel og hen til et sted, hvor der f.eks. ikke kravler kakerlakker på badeværelsesgulvet?! (IIIIUUUV!)

Udover det, er alt pissefedt. Jeg elsker USA. Det gør jeg bare og jeg er lykkelig ind i min sjæl, over at jeg har over 2 uger herovre endnu.

GOD BLESS AMERICA! (IKKE British Airways – bitches!)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

I MORGEN!!!