Grådig tids-igle og nyt hår

Se, lige ude foran mit vindue

Det skræmmer mig en lille smule, hvor hurtigt hverdagen suger sig fast som en grådig igle. Det er lidt ligesom om, man hopper ned i en dragt, der har hængt og ventet på en. I den er indkodet bevægelser på bestemte tidspunkter (vågning, frokost, fri, osv.), den styrer også mit træthedsniveau, der pludselig er væsentlig forringet i forhold til mine 2 ugers ferie. Robot! Jeg føler mig som en robot.

Igen er jeg tilbage til at tænke; ’er det det her, der er meningen med livet’? Store tanker på en tirsdag – jeg ved det, men jeg kan ikke lade værre, når jeg føler hele verden igen går i stå, fordi dagene overtages af alt andet end kærlighed i overflod og frirum. Jeg burde jo være sammen med dem jeg holder af? Det er vel for fa****en det der betyder noget, når man engang skal flashe back på livet?

Bvaaaa. Nok filosofisk dødsrøg for nu. Når jeg får fri i dag, har jeg en date med Sarah, der også er hjemvendt efter ferie og som jeg i øvrigt tager til Paris med lige om lidt. Ja altså i selskab med hendes kæreste der bor der, min egen mayn og en af vores andre fælles veninder. Var der nogen der skreg ‘WUHUW’?

Kl. 21.30 i aften skal jeg klippes! Min frisør er en wanted herre og det var eneste mulighed inden vi tager til LA. Jeg plejer troligt at blive klippet hver 3.måned, men da han var syg sidst, tror jeg der er gået 4½ måned denne gang og det ses tydeligt på manken. Derfor glææææder jeg mig til at få snittet spidser!

So long all.

Jeg fangede Kim, min frisør på en kæmpe skærm under modeugen, hvor han laver hår