JEG bestemmer – også på ferien!

Jeg er blevet spurgt, om hvad jeg egentlig mener om at skulle bruge min ferie, sammen med børnene og ikke udelukkende sammen med min mand. Altså øglerne der ikke er mine, og som måske ikke ville være mine umiddelbare, først valgte rejsemakkere.

Som almindelig lønslave har jeg 6 ugers ferie om året. Faktisk plus 1 uge, pga. særlige ansættelsesvilkår. Ferie for mig betyder ultimativ afkobling. Helst væk fra vante rammer, sammen med min mand, i omgivelser jeg selv har valgt og hvor jeg ikke skal tage hensyn til nogen, eller noget. Læs, ferie for mig er dyrebar levetid.

De sidste 3 år, har jeg måtte revurdere min måde at holde noget af min ferie på. Årsag: der er 2 øgler der har 7 ugers sommerferie, som jeg skal tage hensyn til. De første par år valgte jeg at holde ferie 1 uge sammen med Rob og de små. Et helt bevidst valg, fordi jeg gerne ville spare på min ferie og synes samtidig det kunne være hensigtsmæssigt, at de små kunne få noget tid med deres far alene. Sidste år fortrød jeg den beslutning. Da vi havde været i sommerhus 1 uge, skulle jeg hjem og de andre skulle blive. Det i sig selv var hårdt nok, men mit forhold til de små var blevet væsentligt styrket i den uge, fordi vi var sammen på nogle helt andre afslappede præmisser. Faktisk tudede jeg det meste af turen hjem.

I år har jeg derfor valgt at investere 2 uger. Det kan lyde rigtig hårdt at bruge ordet investere, fordi de fleste biologiske forældre jo sikkert vil ofre al deres ferie, sammen med deres børn. Sådan fungerer det bare ikke som bonusforælder. Ikke som bonusheks i hvert fald. Jeg har brug for tid alene med min mand. Det er der vi lader op, falder ned, stresser af og bliver bedre mennesker. Jeg håber i øvrigt, at vi stadig tager på alene-ferier, når vi engang får vores egne unger.

Heldigvis (som i HELDIGVIS) er Rob og jeg enige om vores fællesferie med de små. Ingen af os gider på all inclusive charterferie, hvor menukortet findes på 4 sprog og naboen på liggestolen ved siden af dig, begynder at chit-chatte om vind og vejr og slagterens underbukser på fynsk. Hvor man ikke ser de små, fordi de pader rundt på en vandrutjsebane om dagen og bruger aftenen på at jerne rundt med de andre børn, der også har fået flettet hår. Jeg ville spy ild af de små, kradse øjnene ud på Robert og skræmme resten af hotellet ud af byen. Vi vil på en ferie som VI først og fremmest synes om. Vi er de voksne, det er os der ligger guldet for turen og det er os der har mest brug for den ferie. Derfor gider vi ikke gå på kompromis. Selvfølgelig tager vi højde for at vi har to børn med og at det også er deres ferie, men det der plade der hedder ’for børnenes skyld’ ligger ikke på vores grammofon.

Østrig er perfekt, fordi vi kan være os selv, der er aktivitet, det er autentisk og der er noget for både børn og voksne. Når vi kommer hjem, tager vi nogle dage i sommerhuset. Rob har ytret, at han gerne vil blive en uge, hvorimod jeg gerne vil have nogle gode dage i København, inden arbejdet igen kalder. Vi har aftalt at vi gør hvad vi vil. Ingen sure miner eller bad feelings – for så er det ikke ferie!