Lå lå lå lå låååååååå!

Nå. Det blev alligevel til en lidt mere stille weekend her på bloggen, end jeg lige troede. Det går jo bare lige lidt hurtigere, når man endelig er hjemme.

Fredag efter arbejde startede vi Passaten og satte kursen mod Sønderborg. Små 4 timer og temmelig meget (fucking) vejarbejde senere, var vi fremme og nåede kun lige at kaste en discobuks på, inden vi var videre til Roberts bror, der hostede for-festen (savnet ord, der måske talte størstedelen af mit ordforråd i gymnasiet) inden vi alle sammen røg på pladsen til Ringridderfest.

…. Siger vist det meste?

Ringridning er et lidt skørt fænomen, der vel egentlig mest går ud på at drikke sig stiv og brøle højt, stående på borde og bænke med øl i hånden. Det er sjovt. Plat, men virkelig sjovt. Bevares, om dagen er der nogle der sætter en ære i at forsøge at ramme en lille jernring, med spids pind – til hest. Deraf Ring-Ridning – det er bare ligesom om jeg aldrig helt har set det i action.

Kan man ligesom fornemme konceptet?

Lørdag måtte jeg melde udsolgt og brugte således dagen sammen med svigerforældre, børn og Robert i sommerhuset, inden vi driblede ud til mine egne forældre, der bød på flødekartofler, bøffer med bløde løg, hjemmelavet jordbærgrød med fløde og masser af gak og gøgl. Rob mandede sig op og tog endnu en aften i teltet, mens jeg lå på mit gamle værelse, på min gamle briks og var nostalgisk. Så hyggeligt.

Vindersæt

Søndag hankede vi op i de små og satte atter kursen mod København. København hvor alt er ved det gamle. Der er stadig lang tid til ferie og jeg elsker stadig at bo her. På plussiden er der kommet gang i træningen igen. I det små, that is. Men det er også planen bare at stramme lidt op i det der flæsk, ikke karve det til knogle igen.

Jeg var et meget kunstnerisk barn. Især Rotten er jeg særligt stolt af ?!