Jeg har brug for dem her!

10 råd til bonusforælderen

IMG_5017

Jeg er langt fra ekspert på området. Jeg er i øvrigt også langt fra mål, men efter at have været i gamet i snart 3 år, er jeg blevet en lille smule klogere på den gotiske knude aka. det at være bonusmor.

Her er mine 10 bedste råd til bonusforældre.

– KOMMUNIKER med din partner. Lad værre med at blive kvalt i dine frustrationer, fordi du føler du er urimelig i din tankegang. Det er hårdt arbejde at være bonusfamilie og både bonus- og biologisk forælder skal have forståelse for, at det er svært for begge parter.

– Accepter at det tager lang tid at bygge relationer. Jeg har læst og hørt flere sige, at det kan tage op til 10 år, før at forholdet til bonusbørnene bliver naturligt. 10 år!

– Lad værre med at blive jaloux. Hverken på din partner eller børnene. Du må antage at din partner har valgt at blive kærester med dig og oven i købet introducere dig for han/hendes børn, fordi det er DIG han vil være sammen med. Med bonusbørn kommer oftest også en ex – du kommer ikke udenom.

– Orienter dig om emnet. Selvom 80% af måden af tackle bonusfamilien på, kommer fra egne erfaringer, kan det være en kæmpe hjælp at informere sig om hvordan andre har grebet det an.

– Stå fast. Du er en vigtig faktor i familien og selvom du ikke er ‘ægte’ forælder, skal du have næsten lige så meget medbestemmelse på slagtes gang. Insister på at være en form for opdrager – med de bedste hensigter selvfølgelig.

– RÅB.SKRIG.TUD.BID I EN PUDE. Få dine frustrationer ud når det bliver for meget og presset bliver for stort. Note, lad værre med at gøre det foran børnene.

– Forklar din omgangskreds hvilken situation du står i. For mange udefrakommende kan det være svært at forstå din udfordring. For mig har det været vigtigt at forklare mine veninder, at jeg er et andet sted, der kræver noget andet af mig.

– Involver dig i børnene. Lav lektier med de små. Interesser dig for hvad de laver. Tag ansvar og lad dem vide at du vil dem – men husk dig selv og dine grænser.

– Lad værre med at blive en ny forælder for de små. De har to og det er nok. Afhold dig også fra at blive deres nye legekammerat. De skal have respekt for dig som voksent menneske. Bliv i stedet deres nye ven, deres allierede om du vil. Jeg tror man kommer længst, hurtigst på den måde.

– KOMMUNIKER med din partner. Det må være mit aller, aller vigtigste råd. Hvis en bonusfamilie skal lykkes, kræver det simpelthen at man kan tage nogle tæsk, slikke salte tårer og frem for alt lytte til hinanden. Hvis far/mor og bonusmor/bonusfar ikke har klare linjer hinanden i mellem, tvivler jeg virkelig på at udfaldet bliver lykkeligt.

Good luck.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg har brug for dem her!