Den store hemmelighed...

Flæske-fornuft og selleri-skinker

betty

Selvom jeg er ret vild med den modbølge, der strømmer ind over os, med opråb om at man ikke behøver have muskler af granit, eller være tynd som en slange for at være lækker, kan jeg alligevel godt blive lidt mat i flæsket.

Jeg kan ikke åbne et socialt medie, en avis, et nyhedsbrev, noget der involverer skrift generelt, uden at læse om mom-body, dad-bod, ’elsk dig selv’, former er frække og what not.

Forstå mig ret. Jeg er (som før nævnt) kæmpe fan af, at fokus endelig er begyndt at ændre sig. Rigtig meget i forhold til de yngste i samfundet, der måske nu får en chance for at forstå, at str. XS og en vægt under 40 kg. ikke nødvendigvis er vejen frem. Det er virkelig fedt at kvinder tør løfte op i trøjen og flashe former i stedet for knogler og befriende er det også, at mængden af nutellabilleder stiger på instagram.

Men pas nu på det ikke bliver en transformeret fitnessbølge om igen. Det kan hurtigt komme til at virke en anelse helligt og i nogle tilfælde som en undskyldning for at være flommet, i et demonstrativt forsøg på at gøre op med ekstrem sundheds-skinkerne. Som udgangspunkt synes jeg jo man skal gøre hvad man har lyst til, så længe der er balance i tingene og det ikke tager overhånd – hverken til den runde eller tynde side, til nutella eller selleri.

Man kan godt (ja, jeg mener mig) blive en lille smule skizofren i virvaret af sundhedstendenser. Jeg har været i begge lejre, siden jeg var 18 år. Fra ekstrem skinny/trænet, til temmelig flomme/flæsket. Jeg øver mig SÅ MEGET på at ligge midt i mellem og dét er den sværeste kombi for mig. Jeg har ikke rigtig lyst til at være helt trimmet, fordi det kræver for meget tid og tankevirksomhed. Omvendt befinder jeg mig rigtig godt i dén krop og knap så godt i trimmet krop med polstret lag. Men det skal jeg blive god til, for det beriger mit liv at være der hvor jeg er nu. Der hvor jeg ikke skal træne hver dag, eller tænke på kost hele tiden. Jeg kan faktisk godt lide at have en røv der er overvejende blød og selvom mussestykket er blevet blødere, er jeg stadig hård som sten nedenunder. At alle andre omkring mig siger, at de synes min krop er flottest som den er nu, er sådan set underordnet… om end tankevækkende!

Alt med måde er min pointe. Både med softice og selleri, men også med flæskeforgudelse.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den store hemmelighed...