The whole shebang #3

Det der minder lidt om vores familie. Der er temmelig mange der skal spille sammen

Den 3. og sidste del af spørgerunden kommer til at handle lidt om det samspil, der bliver nødt til at være, når man er en bonusfamilie, samt de følelser det medbringer.

Hvor meget ses/taler I med barnets mor? Robert og hans ex har et fornuftigt forhold til hinanden. De havde været sammen i rigtig mange år, inden Robert valgte at sige stop og havde en klar aftale, om at børnene skulle mærke så lidt som muligt, til et brud på familien. Det er lykkes dem virkelig flot.

Da jeg kom ind i billedet, spiste de sammen når de afleverede børn hos hinanden og talte generelt bare mere end de gør nu. Men tingene forandrer sig jo. I og med at Robert og jeg byggede en ny familiekonstellation for os selv og i øvrigt havde et forhold kørende, er der jo nogle ting der må ændre sig i den anden ende, uagtet at der er børn involveret. Nu taler Robert og hans ex sammen, når der skal aftales diverse det ene og det andet, hvis der skal arrangeres børnefødselsdag, hvis vi skal bytte dage, planlægge ferie osv. Vi ses når der bliver afleveret børn, og til fødselsdage, som altid bliver holdt fælles.

Dine tanker i forhold til børnenes mor? Jeg har et fint forhold til børnenes mor. Vi er meget forskellige og gør klart tingene på hver vores måde, men der er ingen ballade. Det er naturligvis svært nogle gange at acceptere, at hun skal være der. Jeg mener, hvem gider have et forhold til sin mands fortid? Men sådan er det. Det har jeg affundet mig med og når konstellationen er som den er, er jeg kun glad for at vi har fået pisset til at fungere så godt som det gør. Jeg kan også fint sende hende en SMS, hvis jeg skal købe gaver til de små og lige mangler en størrelse på sko, og omvendt kan hun godt finde på at spørge om kageopskrifter på kager, som de små er blevet fodret med, hjemme hos os. Det er ret fedt.

Deres fællesskab om børnene, at I altid på en måde vil være 3 voksne i forholdet, der skal tages hensyn til? Faktisk er det 4 nu. Roberts ex har for ikke så lang tid siden fået en kæreste, der i øvrigt også har 2 børn. Det betyder at der nu skal ydes en ekstra indsats, for at få det hele til at gå op i en højere enhed. F.eks. har hun ønsket at bytte uger med os, så samspillet på hendes halvdel kan gå op. Det har vi naturligvis indvilget i.

Fællesskabet kan godt være lidt hårdt. I hvert fald for mig. Jeg er dybt involveret i børnene. Jeg skal tage stilling, passe på, sige nej, sige ja, være den dumme, være den søde og agere på lige fod med en forælder, når de er hos os. Heldigvis ser Robert mig som en opdrager på niveau med ham selv og sin ex. Han har fra dag 1 givet mig frit løb til at bestemme og bakker mig altid op, i de beslutninger jeg tager overfor børnene. Så kan det godt være han er uenig, men det diskuterer vi når de små er blevet lagt. Han overruler mig ALDRIG foran de små og det betyder i virkeligheden alt.

Brev fra bonusbarn. Så giver det hele pludselig mening

Når det så er sagt, vil der bare altid være nogle situationer hvor jeg er 3.hjul. Det er dem der ringer sammen og aftaler diverse, fordi det er dem der er forældrene. Det ér bare en virkelig speciel situation, og jeg tror egentlig altid det vil være sådan, uagtet hvor længe man har været i gamet. Men faktisk tror jeg ikke jeg skal klage. Rob er sej til at vende tingene med mig, hvis der skal tages beslutninger og tager altid mig med på råd, hvis det er noget der kræver lidt mere overvejelse, end røde eller blå balloner til en fødselsdag.

Jeg ved egentlig ikke, hvad hans ex synes om at Robert har valgt at involvere mig så meget i ’forældre’ rollen. Egentlig (uden at lyde som en bitch), er jeg også ligeglad. Jeg vil det bedste og jeg gør mit bedste for begge øgler. Så kan man være enig eller ej. Der bliver uden tvivl slugt pukkelryggede kamler i begge lejre.