Høj femmer for sviende ærlighed

Læs den. Den kan fås på SAXO som E-bog for 99,-

Jeg er begyndt at læse en bog der hedder ‘Bekendelser fra en Bonusmor’. Jaws! Det er i bogstaveligste forstand ikke for børn. Forfatteren bag det der egentlig er en dagbog, er hudløst ærlig og der bliver ikke taget hensyn til hverken børnene eller andre i netværket. Hvad jeg kan forstå, er hun så heller ikke sammen med manden længere og derved ikke en del af børnenes liv mere. Det ændrer altså mulighederne, markant, omkring det at være ærlig – hudløst, i forhold til bonusrollen.

Selvom jeg som sådan ikke ligger madpapir i mellem mine følelser og virkeligheden, skal jeg nøje overveje mine ord og måden at formulere mig på, fordi jeg har 2 små væsener jeg skal tage hensyn til. De kommer højest sandsynligt til at læse min blog igennem en dag, og selvom jeg ikke er bange for at konfrontere dem med, at projekt bonusfamilie er hård, selvopofrende og nogle gange temmelig opslidende, er det mit ansvar at opføre mig ordentligt og vigtigst af alt lade dem forstå, at jeg gør alt det her, fordi jeg i bund og grund vil dem.

Når det så er sagt, vil jeg godt stikke forfatteren bag bogen en høj femmer for at have udgivet hendes mest beskidte bonusbekendelser. Der er rigtig meget jeg kan nikke genkendende til og det er befriende at blive bekræftet i, at man ikke er et monster, når man nogle gange har lyst til at skrige og skride.

Virkelig fin illustration

Samtidig bliver jeg endnu engang opmærksom på, at Robert tackler hele situationen sejere end de fleste. Den fortvivlede bonusmor fra bogen, kan ikke rigtig tale med sin mand, hverken om sine følelser, eller den udfordring de sammen står overfor. Værst af alt (og min helt store frygt), kan hun ikke genkende sin kæreste, når børnene er der. Han bliver 2 forskellige mennesker – kæreste den ene uge og nogens far den anden.

Jeg er så privilligeret, at jeg både har en mand der kan absorbere alt mit bullshit og som samtidig elsker mig lige højt alle uger, børn eller børn ikke. Robert er den samme Robert overfor mig, uanset om han skal optræde som far samtidig med at han skal være min mand. Det er ret omega for mig.

Jeg citerede et stykke af bogen for Rob den anden aften. Det affødte en ret interessant snak om taknemmelighed i forhold til det at være bonusforælder. Det har jeg tænkt mig at skrive lidt om i et andet indlæg. Et indlæg jeg faktisk glæder mig til at dele med jer, for det er noget jeg tror rigtig mange bonus- nok især mødre, har svært ved at navigere rundt i. Jeg har i hvert fald.