Mere sol, mere kaffe, mere frihed

Du respekterer jo ikke dit barn!

_____Intet_navn_____807671zSe, det er også tegnet

Jeg læste en ret fin artikel den anden dag, hvor en skoleleder udtaler sig omkring curlingforældre og hvordan deres adfærd er særdeles skadelig for folkeskolen og børnene i den.

Han finder det især svært bekymrende, at nogle forældre konstant høger over deres børn og giver dem en fornemmelse af, at ’mig først’ opførsel er helt i orden. Nogle forældre vælger sågar at følge deres børn helt ind i klassen, før de vinker farvel?!

Han gav et eksempel på en mor, der havde skrevet et brev til skolelederen og 6 andre lærere, fordi hendes søn var kommet hjem med et sår på knæet. Hun ville vide hvad de havde tænkt sig at gøre ved det?! Det er ikke engang bekymrende adfærd, det er jo alarmerende adfærd!

image_previewNo words needed

Desværre er der efterhånden så mange eksempler, oplevet lige ved siden af mig, at jeg jo bare må sande, at det er sådan tingene forholder sig.

Forældre arrangerer praktik for deres unger – ’vil du gerne i forløb hos en tandlæge? Bing, det skaffer jeg til dig’. Forældre bakker børnene op, uden at sætte spørgsmålstegn eller stille sig kritisk, når de kommer hjem og bitcher over lærere og kammerater ’Nåh, hun er da også dum hende Tilda, hva’?. Det er også lærerens skyld når barnet ikke kan regne osv. Børn bliver dresseret hjemmefra til at involvere de voksne, bare der er det mindste og når læreren ikke kan få det udredt med det samme, lægger der brev næste dag.

Jeg forstår ikke hvor kæden hoppede af og forældre fik et behov for at pakke deres børn ind i vat, tale for dem og i øvrigt sørge for at de kommer først til alt her i livet. ’Jamen det er et oprør mod vores egen barndom’ – det er da fint nok, men man behøver vel ikke tabe hjernen og fornuften i opdragelsesprocessen!?

Ungerne får jo fornemmelsen af, at det er dem der bestemmer. Også i klasseværelset hvor den stakkels lærer må bruge unødvendigt meget tid på at få styr på de der selvfede snotunger, der tror de er verdens centrum.

Det er mere end normalt at hive sine unger ud af skolen i 1-6 uger for at tage på ferie uden for sæson, når det passer mor, far og økonomien bedst. Sorry, men jeg synes det er at pisse på skolen, læreren og alle de andre børn. I min optik giver det også barnet et forskruet billede af ansvar, samtidig med at jeg bare synes det er straight up forkælet. Min kære mand og jeg er langt fra enige om præcis dette. Ja, vi kan faktisk godt være uenige. Hæ!

7158892-tegning_bigum_opdragelseHæ!

Hjemme hos os prøver vi alt hvad vi kan, at lytte til de små, høre hvad de siger og lader dem vide, at vi tager dem alvorligt. Men det vores pligt og ansvar som voksne, at skelne hvad der er alvor og hvad der er pyller. Når K bliver hevet i håret af drengene tager jeg det ret roligt. Hun er 10, det er ikke én dreng der altid er efter hende – og så nyder hun i øvrigt opmærksomheden. Når den bette er blevet skubbet i ryggen til fodbold, forklarer Robert at fodbold er en mosle sport og så må man puffe tilbage.

Nogle vil måske betegne os som værende lidt for hårde. Det er helt cool, gør bare det. Så længe de små føler sig elsket og kommer og græder ud hvad enten det er bitch-fight eller kødsår er jeg ret rolig. Jeg ville blive bekymret hvis de ikke kom til os, eller gik til nogle andre. Det fede er jo, at de sagtens kan se logikken i at nogle ting skal man bare ryste på hovedet af, trække på skuldrene og vende ryggen til. Jeg tror faktisk også de er glade for de fifs vi giver dem til at håndtere nogle ting på egen hånd, fremfor at involvere andre voksne.

Jobsamtale_808767a… and so it ends

Det ér altså muligt at opfostre børn under disciplin og faste rammer kogt sammen med en ordentlig balje kærlighed og respekt. Og det er jo lige præcis det. Jeg respekterer K & G så meget at de skal lære at klare sig selv. Det ville da være dybt unfair af mig, hvis jeg altid kom dem til undsætning når de var i knibe. Her taler vi både skænderier, finde den forsvundne trøje eller sætte i opvaskemaskinen. Den dag de skal klare sig selv, vil de jo ikke vide hvad de skal stille op – det er da ikke i orden?

Jeg forstår ikke de forældre, der ikke kan se, at de ikke hjælper deres børn, når de overtager deres liv. Lad værre med det, find nogle andre at curle med!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere sol, mere kaffe, mere frihed