Grønne skæl aka. misundelse

To store baljer kaffe – love it

I går eftermiddags tog jeg et break fra familien og mødtes med Maria, til en kop kaffe rundt om hjørnet. Det var SKØNT. Vi sad i solen, med læderjakke (endelig farvel til vinterpresenning) og sludrede et par timer.

Marias arbejde er noget unikt. Hun lever af at dykke og har sit eget firma, der kræver at hun rejser rundt i verden i tide og utide. Hun elsker sit job, højt, men lige som vi andre nogle gange har lyst til at råbe RØV og skride, har hun nogle gange lyst til at råbe NOS og blive hjemme. I går hørte jeg hende så sige ’åh, jeg skal til Hawaii i morgen, det skal jeg lige tage mig sammen til’ – eller noget i den stil. Misundelse er grimt, men nogle gange er det nødvendigt. Det var det lige der. Jeg er ret sikker på at min blålige, tørre hud blev skælende lysegrøn – og det forstår hun godt.

Tak til solbriller og sort/hvid filter – det var søndag i går!

Oveni hatten rejser min husbond og bedste ven også afsted i morgen. Og for lige at sætte flag i sukkertoppen, smutter min Sarah til Paris på fredag. Oh well, jeg under dem det… alle sammen, fordi de fortjener det. Men det gør ikke min hud mindre grøn eller min misundelse nærmere nul.