Play now. Rave later

BørneværDet går i øvrigt super fint med at de små deler værelse. Nu skal vi bare snart have gjort noget ved det der småbørns tapet

I forbindelse med at de små har været på skiferie, har vi mistet nogle dage med dem, da de allerede i dag er sendt retur til deres mor. Det er OK. Næste gang vi får dem, skal vi til gengæld have dem længere tid end vi plejer. Og så er det i øvrigt henover påske, så vi har fri alle mand.

Inden de kom i søndags, blev Robert ringet op af K, der spurgte om hun måtte tage på byggeren med sin veninde, da hun jo ikke havde set hende i over en uge. Den lille ville også godt lige vide, om han ikke kunne komme på legeaftale. Vi måtte skuffe begge øgler og sagde at de måtte vente til skoledag mandag, med at se venner da vi også godt lige ville se dem. Jeg tror de synes det var lidt irriterende, at de skulle hives til Nørrebro, når der var venner der ville hænge ud med dem.

I det hele taget sker meget hos de små bavianer, der primært foregår i deres base i Rødovre. Ting der er nye og spændende for dem og som (tror jeg), gør det mindre attraktivt at være hos os, lige nu. Der er kommet to nye jævnaldrende ’søskende’ ind i deres liv og det er naturligvis noget der tager al fokus og begejstring. Det er ikke fordi de piver eller udtaler at de synes det er irriterende at skulle være hos os, men kunne de selv bestemme tror jeg ikke nødvendigvis de havde brug for pit-stop hos os, i søndags.

Cykel i stueUngerne var vilde med isen og den nye spisestue. Også med lyskæden der er kommet op over Roberts cykel, der under ingen omstændigheder bliver efterladt på gaden eller i kælderen. Heldigt den er så pæn!

Jeg spurgte Robert, faren, om det gjorde ham ked af det. Svaret var så fint, synes jeg: ’Næ, slet ikke. Jeg forstår dem godt. I øvrigt, en eller anden dag bliver det så meget federe at være hos os på Nørrebro, end ude i Rødovre’. Ret sejt – og ret rigtigt. Egentlig er jeg bare glad for, at vi (de voksne) kan flexe dage, uger og tid, så det passer med alles program. Så længe de små er glade og forholdsvis ubemærkede af det!

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagrizzle