Forsinket kvinde-kampdags-opråb!

Her er dragten så. ‘Bare’ en sort, tight bomuldsbasse

Nå, i går lovede jeg jer en historie fra det virkelig liv. Den skal i få her. Mest fordi det er noget som faktisk udløste en længere snak, Robert og mig imellem, og så fordi det samtidig giver mig en lovlig undskyldning, til at komme med en venlig opfordring.

Som skrevet endte vores køkkenmiddag i torsdags, med udesjusser på diverse beværtninger rundt om i København. Da vi besluttede os for at tage ud, orkede jeg ikke den helt store makeover, idet klokken ligesom havde passeret hvad der ellers var min normale sengetid, og jeg var på den måde lidt i dvale. Jeg sprang derfor i mit altid sikre catsuit. Det sidder godt, det er behageligt at have på og det kræver egentlig ikke så meget andet, end at man ikke har været til børnefødselsdag hvor temaet er ’dej’, inden man hopper i det. Lidt krudt i skalle og så var jeg faktisk, en somewhat fancy cocktailbar, værdig.

Mine bubblegum bukser – fandt dem i Vegas og havde dem på, da jeg skiftede min bryllupskjole ud med gakvenligt kluns, efter mit ‘I do’

Det var så åbenbart ikke alle der synes, at jeg var offentligheden værdig. Baren vi startede på er et hyggeligt sted, der både huser par og singler af begge køn. Jeg har fornemmelsen af, at det er et sted mange starter med en cocktail eller to, inden man smutter på club, eller hvor man bare sidder og drikker sig en høne i hovedet, uden at svinge pattøjet på baren inden man går. Så der stod vi, min mand og jeg, temmelig optaget af hinanden og et drinkskort. Bag os sad et par. Hende i oversize silkeskjorte, læderbukser, høje hæle, stort ur – og nedadgående mundvige, der havde groet sig fast. På nær de der to mundviger, der havde blylod i begge ender, kunne jeg sådan set godt have siddet i selvsamme outfit som hende. Overfor sad hendes mand, med ryggen til os. Den her dame/pige/kvinde/citron i forklædning, havde mere travlt med at sende mig laserdræbende dødsøjne og kommentere på mit outfit (og måske min røv), end både sin sjus, sin mand og sin egen aften.

Ryggen rank, brystet frem, måsen tilbage. Det var der engang en klog en der lærte mig. Tak for det!

Heldigvis praller den slags af på mig, for det er bestemt (med streg under) ikke er første gang jeg oplever at være drejebog for andres samtale. Jeg har altid synes det var fedt at dresse op og tage det på, som jeg synes er sjovt og tenderende gak, når jeg skal i byen og svinge med andet end mit hår. Jeg er hverken nedringet, lavtaljet eller maveviser pigen, men jeg er til gengæld heller ikke bange for at hoppe i kardong stramme jeans og dragter – når min krop vel og mærket er dresseret i form, til ikke at ligne en medister. På den måde har jeg ofte prøvet at få lange, bitre blikke fra piger, der ikke finder min påklædning hverken gak, anderledes eller pæn for den sags skyld. Om det så er fordi de synes jeg ligner en forvirret, stilløs frikadelle, eller om de er jaloux, kan jeg jo ikke udtale mig om. Jeg kan kun gætte.

Har altid haft en forkærlighed for gak

Jeg skal heller ikke puste glimmer over min glorie, for jeg kan bestemt også godt dåse den med min duller, når jeg synes at hipster stilen bliver lige fancy nok, med formløse storrøvs jeans og mokasiner dertil (se bare hvor jeg kan). Men folk må sådan set også snakke alt det de vil. De må dømme, grine og pege fingre af mig, lige så tosset de lyster. Jeg tænker bare: ha’ dog lidt classiness, lidt selvrespekt og lidt pli og vær stilet nok til at gøre det i smug. Hun så simpelthen så sur, kedelig, usexet og ikke mindst usikker ud, som hun sad der og elevatormålte mig, min røv og min dragt med sit sammenkrøllede kattefjæs.

Okay, lidt maveviser agtig nogle gange

I det hele taget burde vi kællinger (det er vi jo), være lidt sejere ved hinanden. Pakke vores egen jalousi, som jeg i 9 ud af 10 tilfælde tror det handler om, sammen og favne lidt bredere. Jeg kan sgu også godt være jaloux og kradselysten på de piger, der kan drikke guldøl en hel nat, skylle ned med en pizza, vågne i ske med en høj snegl og STADIG se helt naturbarns agtig ud, med stramme frølår (gid fiskehejren havde dem). Men det betyder ikke, at jeg har behov for at knurre dem halvt ihjel, når de sipper cocktails i samme bar som mig.

I øvrigt, stakkels den mand der skulle sidde og høre på sure gylp fra silkeskjorten, på hvad der virkede som en datenight – det kan da ikke være særlig sexet, selvsikkert eller charmerende for en dude?

Vi skal være bedre, mig selv inklusiv, til at stikke hinanden en høj femmer og et klask i røven, for at være nogle seje sataner der kan alt muligt vildt. Og for bare at være nogle mega lækre og smukke væsner.

Klassisk Ninna outfit

Til slut kan jeg berette om en historie fra det virkelige hekseliv. En sommerdag for alt for længe siden, blev jeg fuldstændig tryllebundet af den smukkeste indianerpige i en 7/11 biks, der langede mig mine 20 marlborro lights. Jeg fortalte hende, at hun var noget af det fineste jeg længe havde set og hun kvitterede med næsten tårefyldte øjne og et ‘TAK, jeg har haft den dårligste dag – den har du lige frelst. Jeg lovede mig selv dengang, at jeg skulle blive bedre til den slags i fremtiden. Opfordring genoptaget og desuden videregivet til alle jer.

Forza Females.