Saselines kæmpe bryster og truet café latte

I søndags var jeg førstehåndsvidne til den ransagning, der fandt sted i en netcafé på nørrebro. Jeg kom cyklende, holdt for rødt og i løbet af 2 sekunder, passer 6 store biler op lige foran mig og ud vælter det med militærmænd, der alle har store maskingeværer i armene. Det var ret sygt!

Nå! Ja, nå! Der har været en lang ørkenkold stilhed her på Heksen, i form af overvejende dagligdags indlæg. Jeg har ikke rigtig haft noget på hjerte (bevares træning og kagecravings er hjerteblod værd), og jeg har ikke gidet ytre min mening om ligegyldigheder, som Saselines kæmpe bryster og Christianes døde hund. Men der er 2 ting, som i weekenden efterlod mig galpende i sofaen. Jackpot og rigtigt gættet – det sætter en stopper før tørken, og nu regner det over den skrivelystne heks.

Først og fremmest er det vigtigt at pointere at det skyderi der fandt sted på bl.a. Østerbro lørdag eftermiddag, og som kostede et uskyldigt menneske livet, er uacceptabelt, meningsløst og dybt forfærdeligt. Episoden, tragedien, hændelsen alene, vil jeg på ingen måde diskutere. Det der kan få mine kløer til at titte frem i bedste Wolverine stil, er de reaktioner det har skabt i grøden rundt om smørklatten.

Jeg om nogen er FOR ytringsfrihed, i læser selv med på min blog og må vide by now, at jeg er fan af fri tale og jeg ynder at gøre det, uanset om det betyder at jeg bliver dømt eller mister læsere. Man må forholde sig objektivt til det man vælger at lytte på, se på, omgås med. Så er jeg fuldstændig ligeglad om det er religion, eller neonfarvede buffalosko. Ingen mennesker har ret til at åbne ild af den slags der kan dræbe, hvis man ikke kan lide udfaldet af det udtalte eller påførte. So far, so good.

Jeg var ikke bange, men da jeg cyklede væk tænkte jeg at der lige såvel kunne være blevet åbnet ild – foran snotten på mig

Jeg kan bare blive så fandens hidsig, når en episode som den på Østerbro, bliver brugt som et sølvfad til at lægge sine egne blødbrødsboller op på, for derefter at smide det på Facebook. Der var flere der skrev noget i stil med, at det jo var der de færdes til dagligt, med deres hunde og deres børn, at nu var intet sted sikkert mere og at de havde lyst til at immigrere til månen. WAKE UP, DAMMIT! Vi er skydeskive ligesom New York, Paris, Madrid osv. også har været det. Nej, det gør det ikke mindre forfærdeligt, det ér vi blevet enige om, men det kunne lige så vel være sket i Brønshøj og jeg gad godt vide hvor meget det bedre borgerskab på Østerbro så havde flaget med ‘det er et stop på min café latte rute fanen’.

Vi bor på Nørrebro, faktisk på grænsen til Nordvest. Den anden aften var der skuddrama lige nede for vores lejlighed. En mega lang strækning blev lukket af i flere timer og der var politi overalt. Jeg så ikke én notits på Facebook – det er jo bare hverdagskost på Nørrebrizzle. ‘Det var heller ikke terror’. Nej, måske ikke. Men det er heller ikke det vi diskuterer her. Min pointe er bare, at intet sted i København er sikkert mere. Sad, but hard truth. Det kommer bare så meget bag på mig, at der åbenbart er nogen der har indkapslet sig selv så meget i deres egen ‘safe zone’, at der skulle et skyderi i egen baghave til, før det fik dem til tasterne.

Fra vores vindue i går aftes, hvor politiet spærrede af for at lave kæmpe ransagning

Verden er et sygt og misforstået sted efterhånden. Uden at lyde kynisk, men det ér det fandme. Og selvom jeg bekymrer mig, og al den her galskab har påvirket mig, meget faktisk, flipper jeg ikke skrot over at det ene skyderi fandt sted en spytklat fra mit eget hjem. Jeg bliver harm og træt, når handlinger fra en psykopat får folk til at frygte for deres daglige latte. I øvrigt, vi MÅ ikke lade os bukke under i frygt, det er ikke det vi står for. Mere end nogensinde skal vi holde sammen, hejse sammenholds sejlet og holde fast i de værdier, der har gjort at Danmark betegnes som et smørhul.

Jeg er ked af at Danmark skal igennem alt det her, men vi ér i forandring. Jeg læste et sted, en der havde udtalt: ‘vi skal lære at dele vores samfund’. Der er noget der klinger forkert der. Vi skal vel i virkeligheden acceptere, at vores samfund er et andet og favne rundt om hele grøden, i stedet for kun at sidde i rundkreds rundt om smørklatten. Jeg kan bare ikke sige nok, at vi må fortsætte som vi altid har gjort. Stå sammen og holde hovederne højt, barnevognene på stien og café latten i hånden. We shall overcome!