Kan man strigle en kat?

Yes please!

Nogle gange ik’? Så får jeg lyst til at bede folk om at få en hobby. De kunne strigle katte, eller filtre halskæder ud eller skure mit lokum, hvis de mangler noget at gå op. Den der bro ballade som lille Frede har rodet sig ud i, tager alt for meget spalteplads, hvis nogle skulle have lyst til at spørge mig. Ja, det er dumt. Punktum. Kan vi så komme videre? Det er da for djævlen ikke agurketid endnu?

Jeg er tilbage i gamet (sådan da), så jeg stod tidligt op og tog over og arbejdede på mit kødbur, inden jeg oksede på arbejde. I går kom Robert og jeg til at se et program der satte fokus på sundhed og hvornår selvsamme bliver sygt. Man fulgte bl.a. den her mor – en såkaldt speltmor, der nægtede sine 2 drenge sukker, mel, mælk og vist nok også gluten. Det betød altså, at når de andre børn fik flødeboller i børnehaven fik de ingenting, eller et eller andet klidagtigt, hvis hun havde husket det. ’Jeg vil jo bare det bedste for mine børn’, sagde hun og dét er jeg slet ikke i tvivl om. Jeg fik bare så ondt af de to stakkels knægte, der skulle sige ’nej, jeg kan ikke tåle sukker’, når der var fødselsdags giveaway i børneren. Jeg er fan af mådehold omkring sukker overfor børn – overfor alle i virkeligheden. Jeg er også meget påpasselig omkring sukker overfor mine egne 2 øgler (og også mig selv). Der er ingen grund til at fylde kroppen med den (vidunderlige) gift mere end højest nødvendigt, men at nægte sukker kunne jeg aldrig finde på. I de rette doser tror jeg ikke kroppen tager skade. Slet ikke når man sørger for at spise sundt og varieret til daglig. Hos os får ungerne kun slik om fredagen, og det er deres far og jeg der bestemmer hvor meget de må blande for. Vi holder heller ikke Guldkorn, Frosties og Cocopops til morgenmad og chokolademadder finder du heller ikke i deres madpakke. Til gengæld forsøger jeg at lære dem, at grøntsager kan være en fest at spise og at sund mad ikke er lig med kold rødbedesuppe med sellerideller. Det virker, for jeg hører meget sjældent brok fra dem ved måltiderne (ellers tør de bare ikke – yikes).

Det der er altså ikke kedeligt..

Jeg er ikke helsefanatiker. Jeg elsker kage og slik og sukker (I så mit kageindlæg!), men jeg elsker også at have det rart i min lille krop. Jeg får dårlig hud, bløde negle, dødt hår og grynede øjne når jeg spiser usselt. Derfor prøver jeg så godt jeg kan, at spise sundt og varieret. Jeg pådutter helt klart mine bonusbørn det, fordi jeg gerne vil give dem gode værdier med videre og fordi deres små kroppe har brug for gode ting, at vokse sig stærke på.

I aften har jeg noget dobbelttræning jeg skal se nærmere på og så skal Mr.Rob og jeg have planlagt ferie. Både den tur med de små og de lidt mindre ture, uden mindre størrelser. LA er stadig for langt væk til at jeg kan begynde at planlægge. Det eneste jeg ved er, at jeg vil et smut til San Francisco og at jeg vil køre rundt i en Ford Mustang Cab med en Starbucks kop limet til min hånd! Åh jo, og så skal jeg ind et sted og hamre whiskeyshots af de der helt tykke glas. Dét skal jeg.

Jeg har altid været overbevist om at p-tærter slet ikke var noget for mig. Gid jeg dog var blevet i den tro. De smager jo HIMMELSK. (Satans til Rob – han fik mig til det).