MoWedesign ved det

Det gode liv – helt alene

IMG_6135Ville slå ihjel for at kunne starte alle mine dage på den her måde

Fredag og weekend for nogle. For mig betyder det absolut sidste feriedag – lørdag og søndag tæller vel ikke rigtigt, når man skal på arbejde mandag, vel?

Jeg vågnede kl. 07.12 i morges og følte mig udhvilet? Måske fordi jeg i går efter min date med Maria, hev en laks forklædt i ris med hjem og campede foran flimmeren indtil kl. 22.30, hvor jeg gav op og gik i seng. Efter 10 minutter i selskab med Jussi, måtte jeg ligeledes overgive mig og besvime.

I morges fik jeg så endelig dræbt Hr.Adler Olsens forsøg på en spændende roman. Forsøg! Efter det stod jeg op og agerede praktiske pingvin. Jeg fik både ordnet vasketøj, skiftet sengetøj, vandet kaktusser, smidt sårede kaktusser ud, fikset negle og tømt opper. Alt sammen imens jeg dansede rundt i (næsten) bar røv og frydede mig over, at vi endelig har fået ordentlig lyd i hytten.

IMG_6100Efter mit nederlag med stylterne i går, blev jeg enig med mig selv om, at hvis jeg er tvunget i flade sko skal der noget guld ind over. Sørgelig erstatning!

Så pakkede jeg min hakkemaskine i tasken og drønede ned på Riccos, hvor jeg nu får veltilberedte æg i flertal og kaffe i dobbeltstørrelse, mens jeg flipper blad med venstre hånd og skriver med højre. Livet, hva’? Kl. 12 har jeg min date med Frk.analyzer, som jeg har susen i maven over.

Resten af dagen skal ikke bruges på meget andet end at påføre mig et kaffechok, dimse rundt og tælle timer til min mand planter et noget tiltrængt kys midt i mit lille peanut hoved. Hvor er det syret, at man kan savne så inderligt efter kun små to dage fra hinanden. Kærlighed i rendyrket form, lige midt i mit lille liv. Jaws!

IMG_6096Ham her kører på repeat på mine højtalere, overalt lige for tiden

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

MoWedesign ved det