Jeg drak som en teenager i går!

Pludselig bliver jeg mindet om, hvorfor jeg ikke savner at drikke sjusser fredag efter fredag… efter fredag. Jeg har det som om nogen har lagt røgslør ud over mit face, samtidig med, at man har monteret en lille rystepudser i mit indre, der kører på repeat.

Aftenen var en bragende succes, fuld af alt det der skulle være. Vi startede på 1105 til sjusser (er jeg kommet til at kalde det 1207?), efterfulgt af middag på El Nacional. Jeg havde hørt så meget godt om det sted og glædede mig helt vildt til at mæske mig i sydamerikanske deleretter, men jeg må blankt erkende, at jeg blev godt gammeldaws skuffet! Maden var.. skrabet? jeg betaler gerne gode penge, for god mad, jeg hader bare at betale overmuch for noget der vitterligt har kostet 5kr. at lave. De retter var der bare alt for mange af, til at man kunne føle sig kredset om. Personalet var fraværende og uopmærksomme og så var lydniveauet, musikken inklusiv, så høj, at vi skulle råbe til hinanden, allerede 1 time inde i middagen. Ikke de bedste reviews, hva?

Look of the night

Nå. Men efter middagen smuttede vi videre på Llama for at danse. Det blev der ikke særlig meget af, fordi DJ’en var en røv, der var mere klar på at spille for sig selv og sit eget ego, end for sit publikum. I stedet for at ryste vores behinds, kompenserede vi så med en helvedes masse sjusser. På et tidspunkt tog jeg faktisk mig selv i, at blive kvalm. Ja, som dengang man lige var begyndt at stifte bekendtskab med Kleine Feichling og diverse syntetisk sprøjt og på ingen måde var i stand til at styre det, men tro at man havde 30 års erfaring udi branderter – det var mig i går. Heldigvis fik jeg det under kontrol, inden jeg måtte ud og ofre den før udskældte middag.

Jeg klaskede hænder og klingede glas med gamle, savnede venner, var utrolig klog – flere gange, sammen med min date for aftenen og jeg var med til at lukke stedet og blive badet i koldt, skarpt lys, da kl. blev 03 og flaskerne var tomme. Ps, lad værre med det. Ingen fortjener rampelys på den måde, på det tidspunkt! Vi stavrede direkte ud i en taxa og drønede hjem, med vellykket mission i håndtasken. Det var en helt perfekt aften – overpriced middag incl.

Planen var, at tage en hel masse billeder – jeg kom hjem med dét der!

I dag er jeg som nævnt ikke så kæk. Heldigvis har jeg verdens sødeste mand, der har ageret alenefar, mens alkomor har slumret. Om lidt pakker vi vores søde barn sammen og drøner ud for at finde mad som jeg kan restituere på. Happy lørdag peeps. (Dragen er den sødeste i verden <– nogen blandede sig i mit indlæg)