Hvordan fungerer en ny familie i en eksisterende familie?

For mig er det med at få mit første barn, ret meget anderledes, end mange andre der får sit første barn. For det første måtte min mand og jeg okse temmelig meget ekstra, for overhovedet at få den lille peanut ud af skallen. Et fertilitetsforløb sætter, som før skrevet, bare nogle helt andre rammer, end hvis det er noget der bare sker efter naturlig voksenomgang.

For det andet er jeg alene i mit parforhold om at få mit første barn. Læs, min mand har prøvet det før. Og for det tredje har jeg to andre børn jeg skal tage hensyn til, når min egen lille abe kommer ud til august. Altså, vi er som sådan allerede en børnefamilie hjemme hos os.

Det har søsat temmelig mange tanker i knolden på mig. Dagsordenen bliver bare en lidt anden, havde vi nu kun været 2 voksne på matriklen. I forvejen er det der med at være bonusmor, nogle gange en kamp om at bevare voksenrollen. Det er ikke altid let og ind i mellem har man bare lyst til at blive usynlig. Kompromisser tror jeg det kaldes? Det er heldigvis noget der bliver lettere med tiden, efterhånden som kendskabet til hinanden bliver større og mere nært. Men når der lige pludselig kommer egne gener ind i billedet, ændrer gamet sig bare lidt – igen.

Med det barn jeg har i maven skabes også MIN første rigtige familie. Noget jeg altid har set frem til med stor, stor glæde og forventning og som jeg er lykkelig for, at jeg får lov til at opleve sammen med den vildeste mand i verden. Jeg glæder mig til en almindelig dagligdag, til at tage på legepladsen (okay, ikke helt så meget faktisk), til at have stille weekender, til at gå ture, til at se Robert pusle den der lille skabning med hans kæmpe hænder, til at tage på ferie og til at være en treenighed helt generelt.

Sagen er bare den, at der er to andre små væsner der også kræver opmærksomhed, kærlighed, nærvær og omsorg. Ikke kun fra mig, men også fra mit kommende barns far. Det rocker jo lidt ved hele situationen, fordi 3-enighed fra tid til anden bliver til 5-enighed. Jeg er helt sikker på, at alt bliver flettet ind i hinanden som den fineste frisure, når først vi står i det. K&G er jo den lilles søskende og jeg vil have, at de tre får et tæt og værdifuldt sammenhold. Det er i hvert fald mit største ønske. Det kan bare ikke undgås, at det til tider vil skabe udfordringer.

F.eks. sådan en ting som ferie. Jeg har et ønske om, at min 3’er familie får skabt nogle minder og noget samvær, hvor det kun er far, mor og basse. Det ser jeg jo egentlig ikke noget usundt eller forkert i. Børnene er jo også på ferie med deres mor og bonussøskende ovre i den anden lejr. Det er pludselig bare mange mennesker der skal tilgodeses og som ikke skal trædes over tæerne. Det kan også blive svært for Robert, tænker jeg, at tage på ferie uden alle sine børn samlet?

Jeg kunne rigtig godt tænke mig at trække stikket i 4-5 uger under min barsel og tage langt væk med Robert og babyen. Være sammen, nyde den lille, livet og hinanden. Robert kan lide ideen, men synes det vil være at ’snyde’ de to store, ved at rejse væk uden dem. Jeg forstår ham jo egentlig godt, men jeg synes stadig det er ærgerligt, fordi det jo er en begrænsning for mig. Kompromis. Det som et parforhold (også) handler om.

Der er kameler der skal sluges. Nogle af dem er store og kræver øvelse og en liter mælk til. Jeg forsøger så godt jeg kan og tænker først og fremmest på min mand, da jeg faktisk synes det er ham det må være sværest for. Det er ham der står i midten og skal træffe alle de svære valg – og det kan bare ikke altid være let. Heldigvis er vi gode til at tale om tingene og så véd jeg, at han altid har mig med i sin top prioriteringsliste. Altså helt oppe i top 3, der hvor børnene også er. Det beundrer og respekterer jeg ham inderligt for – det tror jeg nemlig ikke der er særlig mange forældre der gør.

Min drøm er, at min bonusfamilie ikke begrænser min 3’er familie, til et punkt hvor jeg føler at kompromisset er for ofrende. Man har lov at drømme og i øvrigt – alt løser sig. Det har det i hvert fald gjort indtil videre.