Når man får lyst til at slå…

Jeg.Er.TRÆT! Faktisk er træt slet ikke ordet. Jeg er mere vredet end en hullet karklud, der lugter af død gnu. Gry er stadig fuld af feber. Heldigvis er hun også fuld af gåpåmod og lader sig ikke mærke synderligt af sin lidelse. Til gengæld har hun nu holdt hof 2 nætter i træk. Hun vågner en billiard gange, enten for at hygge sludre, eller lave en virkelig irriterende, beklagende lyd. Det lyder lidt som hvis man træder en kat på maven – i rigtig lang tid. (Forestiller jeg mig ihvertfald.) Rob og jeg har skiftevis gået, ligget, stirret, pludret, hysset, kysset og scchset, hele natten.

Gry er begyndt at vende sig rundt på maven i søvne. Det kan godt stresse moren lidt…

Da jeg blev forstyrret i min gennemhullede søvn for 17. gang i nat, var jeg så brugt, at jeg havde lyst til at slå. Et eller andet. Snak om en effektiv tortur form, hva’?

Morgenen herhjemme har mindet lidt om søndagen efter en Roskilde. Sløv, død og stille. Vi besluttede os derfor for at smide Gry i klapperen og komme ud og få lidt luft. Det var virkelig rart, bortset fra, at man nu er mere vredet end i morges, med en portion frisk luft i hovedet og nogle kilometer i benene.

Om lidt skal Robert ud og se det mindste, ældste barn spille fodbold og jeg skal forberede aftensmad og forsøge at få det der lille monster til at sove. Hvornår kommer der en voksen, hva?

Nå. Det bliver nok bedre i morgen. Det gør det. Ik’?