Roskilde – med dunk på

Far, Mor og baby på Roskilde

Bare rolig – jeg har ikke født endnu. Jeg har sådan set bare været på Roskilde og selvom det var en noget tør (på alko-siden) en af slagsen, har jeg haft sympati tømmermænd, med min mand de sidste par dage.

Roskilde festival med baby i maven. Så har man prøvet det med. Det har faktisk været en ganske positiv oplevelse, omend det for alvor er en prøvelse udi afholdenhed, at trave rundt på en festivalplads, der mest af alt bare indbyder til, at man skal eskalere en brandert. Shit, hvor har jeg været misundelig på Robert og de 100.000 andre, der kunne svælge i store, kolde cocktails og skabe sig fuldstændig, helt og aldeles berettiget – åndssvage!

Lejr in the making

Vi havde, uden tvivl, Roskildes sejeste campingvogn

Jeg holdt ud indtil folk simpelthen var for langt væk fra rækkevidde og trak derfra stikket og livlinen tilbage til København. Ikke særlig sjovt at køre mod en tom, mørk lejlighed, når alle andre skifter sofistikeret stivert ud, med sejlende, symbiotisk, sanseløs koger. Suk – dumme svin!

Barnets første Slayer koncert!

Når alt kommer til alt, er jeg glad for at jeg var med, det stykke af festivalen jeg orkede. Det har kun bekræftet mig i, at Roskilde Festival er det sejeste og mest befriende sted at være. Det har også bekræftet mig i, at min mand og jeg er det vildeste team. Selvom han var bragende blæst et par gange, hvor jeg var mere ædru end Sahara er hed, havde vi det stadig virkelig sjovt sammen og kunne sagtens gakke ud i fælles forståelighed. Det har også bekræftet mig i, at Mormor godt må komme over og passe barnet et par dage næste år, så jeg kan komme ned og bade mit legeme i sprit og røg, mens jeg råber uforståelige ting og danser til støvet står mig om ørerne.

En af morgenerne flækkede jeg et par pizzaer sammen til folket – hvilken glæde de skabte..

Roskilde er fedt. Det er helt klart bare fedest når man ikke har en kærlighedsklump i maven, eller andre skavanker der gør, at man er nægtet at opbygge en promille.

Næste år!!!

Nu er det atter hverdag. En ny en af slagsen for mig, der byder på sysler af forskellig art, inden vi sætter kursen mod det sønderjyske og børneferie, fra på lørdag. Nåh ja – og så er der forresten under en, én måned til termin. Gisp!

Lørdag morgen måtte Robert give op. Jeg hentede ham i silende regn, bragte ham hjem, puttede ham i bad og fyldte ham med madder og Sopranos på sofaen. Jeg deltog selv i hele baduljen – hæ.