Tørlagt skulkeklud

Jeg gjorde noget jeg ikke er specielt stolt af i går. Noget som jeg næsten ikke engang kan skrive her, men som jeg gør alligevel. Jeg droppede yoga! Ja. Mit elskede yoga, som jeg ser så meget frem til hver uge. Sagen var bare den, at da jeg endelig landede i min gård, efter 8 lange og meget varme timer på kontoret, var jeg fuldstændig toast. Uden pis, indeklimaet på mit arbejde er værre end i en underjordisk kulmine. Det betyder således, at luften på en varm dag godt kan ramme 35 grader, og selv ikke 16 åbne vinduer kan svale på nogen måder. Stilsiddende svedning. Yum! Med en krop der skal fostre en kødklump, resulterer det åbenbart i træthed af anden verden. Som en zombie gik jeg direkte ind og smed mig på sofaen, med min lydbog i ørene og efter 45 minutters battle, yogagudinden og steneren imellem, vandt sidstnævnte og jeg overgav mig til fuldstændig ro – og en baby på crack. Shits, hvor har hun sprælleren på i de her dage.

Robert hostede i går sit 10 års jubilæum på kontoret og da jeg skrev at jeg var en slatten skulkeklud, spurgte han om jeg så ikke ville komme forbi og sige hej. Hvad gør man så? Man hopper i leopardkjolen, streger læberne røde og springer op i en sko med hæl (!!!). Fandme om jeg skal agere tung og ussel hustru, ved siden af direktøren. Set-uppet var fint, champagnen rigelig og folkene mange. Det er altid lidt specielt at stå der, uden at kende mere end 5 og med forbud mod at drikke væsker med procenter, der ellers er en kær støtte i den slags situationer. Men min mand var glad for at jeg var der, og det er egentlig det eneste der batter. Kl. 20.30 rykkede de arrangementet videre på Drone, hvor de havde sørget for fri bar og gak. Der var jeg så hende der (småhulkende) cyklede hjem, pakkede til i dag, børstede tænder og gik i seng. Øv, hvor var det ikke sjovt i går. Jeg er jo vant til at være wing-man til Rob, når der er involveret sværvægter druk. Og de andre gange han har været afsted mens jeg har været preggo, har det egentlig heller ikke nevet yderligere. Men lige i går, da jeg satte mig op på gangeren og cyklede væk fra en fest, der kunne have været virkelig sjov.. ja, indsæt selv eder og vræl her.

I dag er jeg til gengæld træt, som havde jeg slamet shots og råbt natten væk. Jeg sover altid af H til, når min sengekammerat er ude og i nat var ingen undtagelse. Så det er jo fedt. Hvad der også er fedt og dermed får hele regnestykket til at gå op, er det lille menneske der speed-snurrer i min mave og ordner. Pludselig giver det hele jo mening igen – og så er der i øvrigt kun 68 dage til jeg igen må få en kop alko, MED en cigaret dertil. 68 dage!