Døde hænder og små sko

Hun kan lige så godt lære noget om fest fra starten, den lille
Wush, så var jeg lige væk lidt. Jeg har været lagt ned af et hold i nakken, et polterabend, familie og karpaltunnel syndrom.
Det var TOUGH ikke at kunne sjusse en hel dag, siger jeg jer!
I dag er der 4 uger til jeg går på barsel. Vi er altså nu så langt fremme, at det er på sin plads at tælle i uger. 4. 4 stk. som godt må gå lidt tjept. Selvom jeg egentlig synes jeg fortsat er ubesværet af min graviditet, begynder der så småt at stikke smågener frem hist og her. Det der med varme og dårligt indeklima er virkelig noget rod. Min krop hæver op og det gør ondt! Det værste er dog at jeg har fået det man så fancy kalder ’karpaltunnel’ i hænderne. Det betyder at jeg konstant føler mine hænder og underarme slumrer. Det stikker, prikker, spænder og snurrer, faktisk så slemt at jeg i går fik herre ondt af at skære 4 skiver spegepølse?! Nætterne er et helvede, fordi det konstant føles som om mine hænder fryser til. Til min skræk har jeg googlet, at det først er noget der går over, når babyen er ude. PS. der er altså 2 måneder igen! PIS! Er det noget nogle af jer har erfaring med, så hører jeg meget gerne fra jer.
I går besøgte vi familie i Dragør. Nogle var badeklare…
Jeg ELSKER sommer!
2 måneder igen. Se lige de her babies?!
Jeg lider også af sovende hænder, og sovende hud på mine underben…mærkeligt fænomen. Det er sgu de underligste gener der følger med en graviditet:-)