Vinterdjævel og skolebænk

Flyvende pedal og udkogt Heks

wee

Inden min cykel gik helt i koks, nød jeg stilheden og pastelfarverne på vej til skole lørdag morgen

Mandag! I minus 16 grader. Hvordan har vi det med det? BRIL-LI-ANT!

Sandheden er, at jeg simpelthen ikke tør sige andet. Lige siden jeg svinede Hr.vinter her på Heksen, har jeg mærket hans kulde i mere end én forstand, skulle jeg hilse og sige. Bl.a. fløj min pedal af (!!!) da jeg skulle cykle hjem fra arbejde sidste dag. Kæden kan hoppe af, ja. Dækket kan punktere. Gearene kan knase. Men pedalen ryger sgu da ikke af?!

Nå, men selvsamme cykel har nu også udviklet en form for knogleskørhed. Den brager, hopper, ryster og knaser når jeg kører på den. Og det er noget rigtigt bæ. Jeg er dybt afhængig af den cykel og som almindelig lønslave, har jeg ligesom ikke tid til at få den fikset i dags timerne. Så derfor (i håbet om at undgå flere skader) – hvilket fablous vejr her til morgen!

Weekenden var streng. Vi havde om basal psykologi på studiet, hvilket indebar en masse øvelser, der pløjede sig ned, som det bor der udgraver metro lige ved siden af os. Det er meget at bearbejde både egne og andres issues over 3 dage, så i virkeligheden burde jeg få en weekend serveret nu. Jeg har ventet og ventet, men der er ikke nogen der kommer med sølvfadet. I stedet trækker jeg vejret dybt og glæder mig over, at jeg på onsdag skal på date med min mand, som jeg ikke føler jeg har set i flere måneder. Jeg har inviteret ham på pizza (the good kind) og derefter en tur i vildmarken sammen med Leo. Jeg elsker Leonardo ’Jack’ Di’caprio og glæder mig til hans nye 6 timers film.

I det hele taget er kodeordet for ugen ’træk vejret’. På torsdag drager vi som bekendt til Århus, for at jeg kan blive endnu klogere på livet og andres forskruede parforhold. Det betyder endnu en weekend uden weekend og det kræver altså dobbelt lungekapacitet for undertegnede.

wee1

HallÅ?!

Men hæng endelig på – der afsløres spændende news på Heksen i denne uge.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinterdjævel og skolebænk