Kolde motorer og nissestøvler

Vinterdjævel og skolebænk

sne

Winter wonder (hell) land

Tror i det her vejr er en slags straf for det jeg skrev i går? Vinterens måde at sige ‘okay, din heks. Hvis du ditcher mig, så flyveskaller jeg dig lige i kulde udpinte legeme. Don’t fuck with me’? Jeg er tilbøjelig til at tro det og overtro er altså ikke noget der gror på mig.

For mange er torsdag synonym med lille-fredag og dermed snart weekend. Det plejer det da også at være for mig, men ikke i denne weekend. Jeg skal nemlig i skole! Yep. Fra fredag til søndag. Der er selvsagt ikke meget weekend og frihed til mig på den konto. Altså, faktisk er det jo okay, da jeg både selv har valgt det og tilmed betaler for det. Men lige nu, hiver nissestøvler, blødkogt æg og rolige morgener mere i mig, end at brage tværs igennem byen kl. dolk, alle weekendens dage, for at sidde og blive klog. Det er lige til man kommer afsted, så er det fantastisk – det ved jeg!

Måske er grunden til mit piveri også fordi, at næste weekend bliver samme cirkus. Bortset fra at det så foregår i Århus! (Til de uvidende skal jeg måske fortælle, at jeg er ved at uddanne mig til sexolog og parterapeut, sideløbende med mit voksenjob). Nå, men skolen har altså også en afdeling i Århus og nogle af modulerne kører vi fælles. Næste gang er det så Københavnernes tur til at drible til næsen af Danmark, for at få dresseret hjernemassen. Det bliver faktisk ret hyggeligt. Min søde mand har en meget dejlig moster der bor i Århus, så han kører med mig derover, for at være familiær og besøge gamle venner. Det går nok kun denne ene gang – så det glæder undertegnede sig over.

I det hele taget bliver første halve år af ’16 præget af skole. I snit skal jeg på bænken 2 weekender om måneden, samtidig med at jeg skal læse et mindre bibliotek. Jeg hænger i så godt jeg kan og glæder mig over at jeg får lov at tage min drømmeuddannelse. Bless!

The! Det er pisse koldt jo.

logoartwor5

Det er i øvrigt her jeg læser – for de nysgerrige

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kolde motorer og nissestøvler