Fodsåle-tortur og bjældeklang

Søde Sarah havde lavet julestue for den veninde der skal 3 måneder til Himalaya, for at bo på et kloster – og som også var hende vi dansede farvel med (længere, men vild historie)

Min dårlige samvittighed over at forsømme min officielle dagbog, piner mig som afrikansk fodsåle-tortur. (jaja, som om det bliver bedre af at skrive om det hele tiden, men det gør det).

Faktum er nok, at jeg ikke har haft brug for rulleskøjter for at nå alting, i meget (MAJET) lang tid og det kommer sgu lidt bag på mig. Jeg kan også tydeligt se det på jer der læser med, at der i takt med færre indlæg også er færre klik på Heksen. Og det forstår jeg sådan set godt.

ELSKER!

Anywho. Jeg er her stadig og jeg giver ikke op. Weekenden var en god blanding af fest og pligt. Jeg har spist middag med min yndlings mand og dejlige Sarah, inden jeg dansede rundt i et køkken til langt ud på natten, a’la bedste privatfest stil. Jeg har også (sammen med hr.skruemaskine, aka. Rob) fået sat (næsten) første punktum i runde 1 af projekt ’nørrebro-palæ-remake’. Ps. næst efter Mary og Frede, har jeg nu Københavns fedeste hjem (beskeden Hekse type). Runde 2 bliver lidt mere omfattende, da det tæller sådan noget med maling af hytten og nyt køkken. Køkkenet kan vi godt selv fixe (Robert kan – jeg kan agere assi-alf), men det der med at male, er der ingen af os der prioriterer at bruge tid og kræfter på. Der må altså udefrakommende slaver på dén opgave og der skal lige være overskud til, at den hvide hær rykker ind.

De næste 6 ugers slåskamp med mig og tiden i hver sit ringhjørne, har gjort at jeg allerede nu er gået i gang med (og næsten færdig) julegaver. Ja! Jeg sagde det. Det hænger selvfølgelig også sammen med, at jeg er en organisatorisk (grænsende til OCD tilstande) lille planlægger og jeg kan godt lide at have den slags på plads. Også fordi vi jo, som sagt, skal holde jul i vores casa i år og jeg har en romantisk tanke om, rent faktisk at nyde hele december måned i år, omgivet af nisser, kugler, glimmer, kager og bjældeklang. Jeg har købt juletræstæppe og juletræsfod og hver gang jeg ser en julekugle der kunne pryde mit træ (med temaet: kitsch/amerikansk), flår jeg den med hjem i nissehulen.

Robert og Josefine i vild begejstring over genfundet barndomsnummer

Jeg vil virkelig prøve at komme noget mere til tasterne, for jeg savner det vildt meget. Og tak til alle jer, der stadig kigger forbi – i er fede!

‘The morning after’ (pssst. SE lige de flotte, nye køkkenstole. Jeg elsker egetræ. Ja. Elsker!)