Flet medisteren, silvuplæs'!

At bygge et badeværelse og have mel i munden

7Roma badeværelset

6

Hvem vælger frivilligt sådan nogle låger?

Jeg er virkelig ked af mit fravær for tiden!! Jeg har taget munden lidt for fuld af projekter og jeg er ikke så multitasker fiks, at jeg både kan skrive og sætte badeværelse op, med den samme hånd.

1Her var det lidt svært at overskue

Hold.nu.shizzle en weekend! Min krop er fuldstændig flænset – også i bogstaveligste forstand, efter møffen, øffen, masen, baksen og aksen. Men hold nu fast – vi har simpelthen bygget et nyt badeværelse. Altså, vi mangler lige at fyre nye klinker i bruseren og knalde et toilet på væggen, men ellers! Vi har brækket ned og spartlet op, givet grunder og malet, samlet skabe og skuffer, boret op og boret ned. Vi har været på losseren med affald, jeg har ryddet op i kælderen og kørt mere losserlort væk. Vi har ryddet op i alle skabe, gemmere og skuffer. Jeg har været i Ikea efter småtteras, i Bahne efter nye lamper, jeg har serveret karbonader og solgt vores sofa. Jeg har sat et af de andre værelser i stand og planlagt hvordan vores nye køkken skal se ud. Jeg har solgt og sendt mine Discosko. Jo. Så har vi også haft en hyggelig, meget spontan aften med Sarah og hendes kæreste, der bød på rugbrødsmadder i stuen og drinks og cigaretter på køkkengulvet hos os. Vi fik også planlagt forårstur til Berlin og forlænget snowboardweekend i februar. Ps. vi har også haft børn!

2Jeg havde stor saml-selv succes!

Men en ting er at dimse sig til tingene – en anden ting er, rent faktisk at lave det der badeværelse, som Rob altså skal have mest credit for. Tænk at have giftet sig med en mand der både er sød og smuk, og som så kan lave et nyt, fucking badeværelse. Hva’ba?!

Vi er ikke helt færdige, men da kl. slog 23 i går og jeg begyndte at klynke over i at kunne finde den rette kasse til vatpinde, besluttede vi at indstille arbejdet og hoppe i seng. I helt friske, rene dyner – for det nåede jeg da også lige.

3Så hyggeligt!

Vi har klaret helt processen uden at hysse-vrisse, eller skrue øjnene ud på hinanden, min mand og jeg. Det er trofæ-værdigt i Heksens verden. Mest fordi jeg rent nemt tenderer ’Jack in the box’, når den der pisse skabslåge ikke bare siger KLIK som den skal.

Jeg fortsætter med at halte efter tiden i den her uge. Huset sejler stadig lidt efter weekendens byggeprojekt, den nye sofa kommer tirsdag, jeg skal til sexolog som et led i min uddannelse, så skal jeg klippes, til møde i vores andelsforening, til farvelfest for sej veninde der rejser 3 måneder til øde kloster. Nåh ja, så skal jeg også lige træne, læse, det der arbejde (?!) og så er jeg bagud på at kysse min helt egen byggemand Rob-Bob. Det er der ikke så meget tid til, når man står med afløb, spartelmasse, fuge og skruemaskine i hænderne!

4Her var det lidt mere overskueligt

Slutspurten på året er sat ind og jeg har snøret det små løbesko!

5Det helt færdige resultat må i vente med, til jeg har fået alle dimser og dutter på plads

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flet medisteren, silvuplæs'!