Flet medisteren, silvuplæs’!

Okay. Det her indlæg kommer sikkert til at vække stor begejstring hos nogle og hovedrysten fnysen, hos andre. Men det er også cool nok. Uanset hvilken reaktion det måtte skabe, skal jeg bare lige have luft.

Som bekendt fik jeg stjålet min cykel for noget tid siden. Hjemme hvor jeg bor. På NØRREBRO. Et par uger senere bliver vores ene bil så ridset. Hjemme hvor jeg bor. På NØRREBRO. Er jeg gal? Ja gu’ fanden er jeg da edderspændt rasende. Hovedsaligt fordi jeg ikke kan have mine ting i fred. Det er grotesk at jeg ikke kan have min bil holdende, uden at nogle skal ridse i den! Hvorfor? Hvad fanden gavner det idioten, der gør det?

Men nu skal jeg sige jer noget. Det ændrer ikke på, at jeg ELSKER at bo på Nørrebro. Det har heller ikke betydet, at jeg nu er utryg for at færdes der. Jeg har fået stjålet cykler på Frederiksberg, i City, ja sågar i lillebitte Sønderborg. Jeg har også oplevet, at folk har ridset min bil (godt nok ikke med en nøgle), uden at ligge en seddel eller warning, andre steder i København – og også i lillebitte Sønderborg. Pointen er, at den slags sker. Uagtet om det er på Nørrebro, det mondæne Østerbro eller i en forstad til Hr og Fru tartelet.

De skulle alle sammen have sådan et her…

Min vredesiver kommer efter en frokost på arbejdet. Hele parcelhus/forstads mafiaen sad og sovsede hinanden ind i leverpostejsros for, at den slags i hvert fald ALDRIG kunne ske på deres matrikel. Gævt sad de og kvækkede om, at ’man da skulle huske skudsikker vest og kædelås, hvis man skulle besøge krigszonen Nørrebro’. Nu er det selvfølgelig mit hood – mit hjem, de sidder og taler nedladende om og alene af den årsag bliver jeg lidt… okay, OVERDREVET pist. For lige at fylde ekstra krudt i kanonen, er det jo selvsamme mafia der konstant brokker sig over et hus der skal fixes, en have der skal plejes og et liv der forsvandt.

Den egentlige og dybfølte årsag er dog at finde helt nede i den sorte muld under Heksen. Se, i min verden er det mennesker som dem, der er med til, at skævvride vores samfund. (Hold lige penge ude af det her). De der forstadshellige, garage ryttere, der har lås på deres skur, så græsslåmaskinen og deluxe XL Weberen er i 100% sikkerhed, tillader sig så at have en holdning til, at det er grænsende til farligt at bo på Nørrebro, fordi der var en skudepisode for 6 år siden og fordi antallet af etniske unge er større der, end andre steder. Jeg får kvalme! Størstedelen af dem der gylper de her udsagn, ved ikke hvad de taler om, for de har aldrig har bo i andet end noget der er afskærmet af en hæk og resten har fortrængt deres fortid i Københavns kommune, for bare 3 år siden, fordi der kom rollinger til og de derfor flyttede ’i sikkerhed’.

… og så læse den her bagefter!

Hør her. Jeg har ikke noget imod parcelhus idyl. Jeg er selv vokset op i det – lykkeligt endda. Mine forældre bor stadig i det og jeg elsker at vende hjem til det. Det er bare ikke for mig i mit voksenliv. Det bliver aldrig mig. Jeg fordømmer ikke dem, der ønsker det lige så meget som jeg ønsker min herskabslejlighed på travle Nørrebro. Men i det sekund folk har en holdning til og mening om, at jeg bor i slum, fordi min cykel bliver stjålet (!!), så viser jeg klør. Få jer noget perspektiv mennesker. Få øjnene op. Udvid jeres horisont og hjælp så i øvrigt til med, at de der utilpassede typer, der begår ligegyldig bil-ridse-hærværk, ikke føler de behøver gøre det, fordi samfundet alligevel forventer det af dem. Start i det mindste med at tage en tur til ‘brændpunktet’, før i sidder og kloger jer på noget i ved zip om!

I øvrigt. Lad nu være med at sidde og beklage jer den dag i har haft et hjemmerøveri i jeres medister højborg. For det sker jo ikke der hvor i bor. Vel?