En California historie slutter

Velkommen hjem – og fuck dig!

IMG_7159Hva’?

Ja, sorry for den noget hidsige overskrift, men jeg skal da lige love for, at jeg er kommet tilbage til den ‘gode’, gamle dansker mentalitet.

Først vil jeg godt lige undskylde mit opstøds-anende indlæg, med en omgang jetlag fra helvede. Hverken Robert eller jeg, kan finde ud af at sove igennem, hvilket resulterer i en form for zombie tilstand, når man rent faktisk er på benene. Heldigvis har jeg fri i dag og kan forhåbentlig få en ordentlig nats søvn i nat, inden det går løs i morgen. (Gisp, vræl, hulk, suk – yikes)

For første gang siden hjemkomst, bevægede jeg mig uden for min, ellers så trygge (og helt igennem fantastiske) hule. Jeg havde nemlig et visit at aflægge, som var et af de vigtigere. Min kære søster leverede i torsdags, en dejlig, lille drengebasse, som jeg selvfølgelig var trippende for at få lov at hilse velkommen til. Needless to say, var han helt igennem fantastisk.

IMG_7157Fortryder jo SÅ meget, at jeg ikke købte nogle flere af dem der! Yndlings

På vej derud blev jeg fluks skudt tilbage til aggressivt kørende billister, MC cyklister og en verden der ser ud til mest at dreje sig om hvert individs smartphone skærm (sagde den aldrende, der har kigget OP i 3 uger). Da jeg skulle retur fra babyvisit, havde en skude af en Volvo blokeret min passa(t)ge ud og jeg var tvunget til at stå og ligne en idiot, mens jeg ventede på ejeren…. som stadig ikke kom efter 15 min. Jeg måtte ind i den butik, jeg skød på husede ejermanden og ganske rigtigt. Både ejeren af bilen OG butikken havde nøglerne til svensker slæden. Se, jeg ved godt at ejeren af butikken har sin råderet over SEKS af de TI holdepladser, men jeg holdte altså på en af de resterende FIRE. Det æklede han selvfølgelig at jeg ikke gjorde, hvorefter han måtte æde sine ord, da vi fik syn for sagen. Undskyld? Min fejl? Det beklager jeg? Nada. Zip. Nothing! Pissehoved!

IMG_7170Mood!

Mens vi har været væk, har vi fået 2 ‘Clorius kommer’ advarsler (Clorius – er jeg den eneste der tænker upassende tanker om det navn?) i vores postkasse. Endeligt en seddel der fortæller, at de er nødsaget til at beregne forbruget for os. Fair nok. Jeg tænkte bare at jeg hellere måtte ringe, for lige at høre, om der var noget vi skulle gøre? Hr.Henrik, som han hed, fik mig til at lyde som om jeg var en hjernetom pølse for at spørge, med ordene ‘ja, jeg har jo ligesom været der TO gange, men i var jo ligesom ikke hjemme, vel’? Nej, det ved jeg godt, det er jo derfor jeg ringer Mister. Excuse me for asking, gøglerklovn.

Sjing, sjang, sjask – velkommen tilbage til klask!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En California historie slutter