En California historie #7

En California historie #8

IMG_6986Sådan her ser de fleste af vores køreture ud

IMG_6988

I don’t mind

Vi har sagt farvel til Palm Springs. Det var lidt svært, faktisk. Det har det ikke rigtig været nogle af de andre steder, men vi havde bare de bedste dage i den hede ørken og jeg skal helt sikkert tilbage en dag.

IMG_6995The Sheraton

IMG_6997

Room view

IMG_7002

Room view om aftenen

Den sidste dag blev brugt på at stege igennem. Bogstavelig talt. Jeg tror der var 50 grader i solen. Selvom jeg var i poolen det meste af tiden og smurte solcreme på hvert 10.minut, formåede jeg stadig at få et svitset lamselår. Og platinblond hår! Hen af eftermiddag kørte vi ud og shoppede lidt, for adspredelse. (Hør hende lige, ‘shopping for adspredelse’), pffff! 4 dage mere, så er det ovre venner.

IMG_6993San Diego art

Nå, mandag morgen kørte vi så til San Diego, hvor vi er nu. Hér er fedt. Jeg kan meget bedre lide San Diego, end jeg kan lide San Francisco. Vi har booket os ind på The Sheraton og selvom det er stort og mange stjernet, savner jeg vores lille hyggelig Tiki hotel. Der er jo ingen sjæl eller varme på sådan et sted her. Men de har deres egen Starbucks – det skal de alligevel ha’.

IMG_6996En slags privat Starbucks

I går, da vi ankom, tog vi ind til The Gaslamp district og dimsede rundt. Aldrig har jeg været i en by, hvor der ligger så mange super, overdrevet fine spisesteder, klods op af hinanden. Så mange små hyggelige restauranter og cafeer, som alle indbød til at man skulle sætte sig og nappe en bid, eller en sjus. Vi grabede en burger (ved at være sidste udkald jo) og kiggede lidt butikker, inden vi tog tilbage til hotellet, for at snuppe en lur. Hen af aften var vi atter tilbage i Gaslampe kvarteret, hvor vi spiste aftensmad på The Water Grill. Det sejeste, sejeste sted. Det var virkelig gennemført med cool detaljer, lækker mad og rigtige cocktails. Vi holdte os til et par stykker dog og var hjemme i ordentlig tid.

IMG_7009Bedste sjus

IMG_7012

Sejeste bar, med små ‘stationer’ og bordlamper

IMG_7010

Virkelig dejlig bøf

IMG_7013

Endnu bedre sjus

IMG_7006

Måske i kan fornemme loftet her? Top sejt

I dag vil vi rundt og tjekke de strande der ligger rundt omkring, som skulle være ret lækre og så napper vi måske et par timer ved poolen, sidst på dagen. I aften vil vi i biffen. Vi fandt den hyggeligste, mest autentiske og oldschool biograf i går, som viser den nye med Hr.Depp, som vi begge gerne vil se.

Jeg kunne totalt godt se mig selv bo herovre. Folket er så venlige, søde og imødekommende. Vi har ikke været ét sted, hvor folk ikke har spurgt hvor vi kommer fra, spurgt til vores tur, kommet med tips og gode råd. Det kunne vi (ja, også mig) godt lære lidt af, derhjemme.

IMG_7015San Diego skyline (eller et vattet forsøg på at fange den)

I morgen tager vi tilbage til LA, for at have de sidste par dage der. Vi har igen booket os ind i Hollywood, da vi enigt var ret vilde med området.

Jeg har ikke lyst til at den her tur skal ende.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En California historie #7