Jeg tager til Paris. Vi ses

Paris Perfection!

IMG_6418Det tog sig også vældig godt ud, det lille tårn

Hvordan kan en weekend med indbygget sidevogn gå så hurtigt? Jeg har jo kun lige sat mig til rette i flyveren? Oh well, hurtigt gik det og fantastisk var det. Virkelig fantastisk. Paris ér bare vidunderlig. Der er så meget charme og sjæl, som jeg har svært ved at finde andre steder.

Jeg har slet ikke haft min computer med på turen. Jeg havde brug for at koble af, stemple ud og fokusere på at have fri – og på min mand. I stedet får i fyldigt referat NU.

Torsdag ankom vi til 14 graders kulde, silende regn og trafikprop på motorvejen, i den taxa vi hoppede i, da vi ikke lige magtede tog. Det kostede os så 2 timer, alt for mange gryn og temmelig meget på irritations kontoen. Vi fik altså en noget rocky start på vores weekend-vandring. Da vi så endelig nåede lejligheden gik det godt igen. Det var et rigtig fint sted i det dejligste område, fyldt med autentiske caféer, spisesteder, små pladser med springvand og kaffe i uanede mængder. Vi fandt et super hyggeligt sted, hvor vi fik noget mad, en flaske vin og noget nyt overskud, inden vi gik i dynerne og fik en god skraber.

Fredag morgen mødtes vi med Sarah til morgenmad og catching op. Vi spiste på et af mine yndlings morgenmadssteder, hvor croissanterne er varme og knasende sprøde, müslien er friskristet, æggene kogt perfekt smilende og nutellaen kommer i store krukker i både hvid, lys og mørk udgave. Nåh ja, og så får man kaffe i skåle. Store, fede, velvoksne skåle. HAL-LØJ! Efter morgenmad og mundgymnastik stod den på shopping! Det er et mirakel, at jeg kunne lukke min taske i går da vi skulle hjem, men det lykkedes heldigvis. Ind i mellem svingning af dankort, indlagde vi forfriskningspauser. Fantastisk at sidde i Paris, midt på dagen, sammen med sin mand og dejlige veninde, i 35 grader og drikke sjusser.
Vi nåede kun lige hjem for at skifte tøj, før vi igen skulle mødes til sen aftensmad, denne gang med Sarahs kæreste som bonus selskab. Alle var noget matte i koderne, men en bøf, skyllet ned med rødvin, efterfulgt af overdådig chokoladekage, kaffe og en sjus hjalp da lidt på det.
Vi sluttede af på en club, med flere sjusser, inden Rob og jeg hev stikket i ordentlig tid.

Fredag startede vi dagen med croque monsieur (det lille bassehylster har haft fri fra træning og tørkost) og kaffe, og så satte vi ellers kursen mod Eiffeltårnet. Det var så hyggeligt bare at slentre rundt og indånde Paris, med Robert i hånden. Jeg er lige imponeret over det der kæmpe stålværk hver gang. Bom, lige pludselig står det der bare, midt i det hele. Efter turisttårnet gik vi videre, shoppede lidt mere, spiste mad og stenede over st.Honoré og dens uendelige favnelse af designerbutikker.

Om aftenen havde jeg bestilt bord på mit absolutte yndlingssted, Avenue. Der mødtes vi med resten af holdet til overdådig mad, delikate drinks og gak i trope tilstande. Det har nok været 30 grader hele natten og det var fantastisk at kunne sidde udenfor, uden at fryse overhovedet.
Efter mad og en god balje drinks, tog vi igen på club. Eller, det mindede faktisk mest om Crazy Daisy, men det var sjovt og der var plads til at spasse ud, hvilket var det eneste vi ville. Vi OD’ede på jægerbomber og dansede til det blev lyst, inden vi splittede op og fandt hver vores senge.

Søndag gik med pakning, absurde tømmermænd og farvelkaffe med pigerne.

Det har været en fantastisk tur, fyldt med alt det jeg virkelig godt kan lide. Nu er det mandag, mit legeme er hævet, mine øjne trætte og mit overskud forsvundet. Men jeg finder det, når jeg har nappet en lang lur og kun skal sove 8 gange mere, inden næste tur venter. LA countdown er begyndt.

IMG_6366Efter vores helvedes ankomst, havde vi hårdt brug for mad. Heldigvis kommer maden prompte dernede – og det var godt

IMG_6367

Jeg elsker alle deres udendørs arrangementer. Tjek hvor det regner!

IMG_6373

Kaffe! The REAL way

IMG_6375

Kan man forestille sig det mere perfekt? Se lige krukken, der bare står på bordet – HELE tiden!

IMG_6376

No words needed!

IMG_6379

Man SKAL i Colette når man er i Paris. Jeg forelskede mig hovedkulds i de her 70’er babies

IMG_6383

Det var varmt, så man skulle huske at hydrere. Åh, hvor var det hyggeligt

IMG_6386

Jeg lod mig forføre af Ms.Céline – kunne ikke lade værre

IMG_6421

Flotte, ik?

IMG_6384

Mere hydrering. Det var altså også virkelig varmt

IMG_3818

Ahmen altså..

IMG_6388

Fredagens dessert. SCHLAP af, den var god

IMG_6392

På Bada-Bom club lavede de ret gode sjusser

IMG_6393

Næste morgens morgenmads location. Lige ude for vores dør

IMG_6397

Igen, no words needed!

IMG_6402

Det var den dejligste gåtur hen til tårnet

IMG_6403

Perfection

IMG_6416

Waaaauw

IMG_6425

Lunch

IMG_6426

… og kaffe

IMG_6430

Klar til at gå ud. I 30 graders varme. Se skoene. Jeg fandt dem dernede.. DE ER HØJE og min ankel klagede slet ikke. Jeg er lykkelig!

IMG_6440

Avenue. ELSKER!

IMG_6442

Virkelig god mad som jeg ikke nåede at dokumentere. Men chokoladekagen var også top

IMG_6441

Optur over kopperne. Dem alle sammen

FullSizeRender.jpg

Vi havde det okay vildt

IMG_6444

Aka. Crazy Daisy

IMG_6445

Ved ikke hvor mange jægerbomber vi drak – men det var virkelig mange

IMG_6455

Og så DANSEDE vi

IMG_6462

Morgenmad dagen derpå

IMG_6464

Og frokost inden afgang. Temaet er noget med ost, tror jeg?

IMG_6428

Nå ja. Jeg fandt de her fine cigaretter (spar mig for prædiken omkring ting jeg godt ved)

IMG_6395

Det har været den bedste tur! Nu skal der vaskes, pakkes og trænes inden næste tur

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg tager til Paris. Vi ses