Vigtig viden, ligegyldig info

Har du hørt fra din mands X i dag?

x3… Og sådan startede det hele..

Nå venner. Det er ved at være noget tid siden det har handlet om børn og bonus udfordringer. Det kommer det til nu, for jeg har nemlig fået en mail fra en læser, jeg finder ret relevant at skrive et indlæg om. Det er et emne jeg har været inde på før, men som jo hele tiden drejer, udvikler og ændrer sig. Det handler om det kommunikationsflow, der er i mellem et forældrepar der er skilt og de parter der står udenfor. Oversat: hvordan har jeg det med, at Robert bliver nødt til at kommunikere med den kvinde, han tidligere var i forhold med?

Tja. For at være 100% ærlig? Jeg synes da ikke det er fedt. Det er da egentlig top latterligt. Fortid burde være fortid. ’Jeg elsker dig ikke mere, farvel’. Min voksen-rationelle hjerne er dog mere large end min impulsive ego-hjerne. I starten da Rob og jeg blev kærester, var hans og ex’s kommunikationsmønster meget anderledes end det er nu. Læs, der blev kommunikeret væsentlig mere, end i dag. Da jeg kom ind i billedet havde de begge været uden kæreste i nogle år og de havde fundet egne rutiner omkring det at være deleforældre. Der var heller ikke en partner, som den ene eller den anden skulle tage hensyn til. Altså, indtil jeg gjorde min entré.

Jeg kan godt huske at jeg efter ca. 6 mdr. begyndte at irritere mig lidt over, at der blev ringet om ting som jeg synes var temmelig overflødige/indlysende, men jeg bed det i mig, for jeg ville ikke lave rod i et veletableret skilsmissebørns forhold. Samtidig gik det jo også der op for mig, at jeg ikke kunne få Robert 100% for mig selv og den sveg da lidt. Jeg tror generelt, at mange kvinder har meget mere brug for kommunikation, struktur, føling og kontrol, end mænd har. Derfor var det også mere den ene, end den anden vej der blev ringet. Jeg har aldrig været jaloux eller sur på Robert over det, for han har jo været hos mig. Han er min nu – for at sige det helt koldt!

Vi har en regel der hedder, at når man afleverer børn går man lige med op/ind, for at sige hej og overlevere på en ordentlig måde. Min kommunikation med Robert’s ex, er begrænset til dét. Nå ja, og så når der er fødselsdage for børnene, som vi holder sammen. Vi kan også godt sende hinanden en SMS, omkring fødselsdagsgaver, skostørrelser, kageopskrift osv. Derudover er det Robert der sammen med sin ex. enten via samtaler eller SMS, sørger for at rykke aftaler, bytte weekender, oplyser om fødselsdagsinvitationer osv. Han videregiver så info til mig, hvis der er noget jeg skal vide.

x2

Nogle dage kan jeg godt være irriteret, når hun ringer om et eller andet der for mig er ligegyldigt. Som sagtens kunne have ventet til afleveringsdag, eller som er irrelevant i min verden. Det siger jeg glædeligt til Robert, uden at skamme mig eller træde mig selv over tæerne. Jeg skal bare af med galde og han tager imod det med et smil, trækker på skuldrene, kysser mig og siger ’det kan jeg godt forstå, skat’. Robert er god til at vende det døve øre til, når der bliver spyet med sure opstød. Han tager det ikke personligt, eller vrisser af mig. Egentlig tror jeg hans tanker er en blanding af ’jeg ville sgu også blive en smule træt af ex’en, havde det været mig’ og så ’kvinder’! For det ér lidt sådan det er. Selvom jeg ikke på nogen måde er truet af hans ex, er jaloux eller udfordret, kommunikerer han ind i mellem med en kvinde, han engang levede sammen med – og det groer bare kløer nogle gange. Bitches be bitches.

Faktisk synes jeg de har fundet en pisse god måde at arbejde sammen på. De holder de små ude af praktisk planlægning, mens de endnu er så små, at de ikke kan administere det. På den måde lider de mindst muligt under det at være skilsmissebørn og slipper for at være talerør mellem far og mor. Det kan jeg da kun tage hatten af for.

Min psykolog har dog foreslået mig til, at vi i fremtiden skal lave en form for ’skole-hjem’ samtaler mellem Rob og mig + ex og hendes kæreste. Hun mener det er godt, at der på nogle områder i børnenes liv er 98,9% fælles regler i begge lejre. Jeg er enig. Meget, meget enig.

Det bliver næste udfordring – og en af de større.

Slutteligt vil jeg lige sige, at hvis man som kæreste/bonus-heks/menneske synes at forældrene har lige lovlig meget unødvendig kontakt, må man altså godt vise tænder. Jeg har før måtte sige til Robert, at jeg synes hans ex har trådt over min grænse ift. hvad der blev delt, dem i mellem og det har han fået lukket ned for. Selvfølgelig er det børnene der er i højsædet, dem der skal tages vare på og kommunikeres om, men det skal ikke blive en vedvarende torn i øjet på bonusparten, når ex’en ringer. Der synes jeg faktisk det er den biologiske forældres pligt, at finde en mellemvej som fungerer for primært denne og dennes partner. Translated: Det er Roberts opgave at sørge for, at jeg er så tilpas som overhovedet muligt, samtidig med at han selv slapper af i det.

xSådan der vil det altid være. Der vil altid være en X!

Foldede hænder til himlen over at jeg har fundet en mand, der er stærk nok til at navigere/balancere mellem moren til hans børn og hans WIFE!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vigtig viden, ligegyldig info