Tror du på den eneste ene?

True love!

Jeg har fået spørgsmålet et par gange. Engang tror jeg mit svar var ja. Dengang jeg var yngre og uspoleret af hvor led og ondskabsfuld kærlighed kan være, troede jeg naivt og uskyldigt på illusionen om den eneste ene. Mit svar i dag er nej. Jeg tror ikke på der er én eneste ene, jeg tror der kan være mange igennem et helt liv. Man er jo på forskellige niveauer hele livet igennem og hvad der var rigtigt for mig for 8 år siden, er ikke nødvendigvis rigtigt for mig nu.

Jeg tror derimod på, at man kan høre sammen. Jeg vidste på 1.date med Robert, at vi hørte sammen. Jeg vidste det på en måde jeg aldrig har oplevet før. Det var ligesom at komme hjem, spejle genkendelse, finde den manglende brik, da Robert trådte ind i min lejlighed for snart 3 år siden og fra det sekund, ønskede jeg at være sammen med ham for evigt.

Skulle vi, gud forbyde det med salt over skulderen og begge næver i bordet, gå fra hinanden, ville vi sikkert hver især kunne finde en ny eneste ene, men jeg ville ikke finde endnu en jeg hører sammen med. På den måde tror jeg kun på der er én. Det er måske 2 sider af samme mønt, men i min verden er der forskel – en forskel der er altafgørende.

På samme måde kan du også sagtens have haft mange ’den eneste en’er’, men du kan ikke have haft 10 ’den eneste ene’, som samtidig er din bedste ven. Jeg ved jeg hører sammen med Robert, fordi han også er min bedste ven. Vi er makkere ham og mig. Det er helt unikt og gør vores kærlighed endnu stærkere, fordi vi har et gyldent venskab kørende, som bygger på alle de ting et venskab skal og må indeholde, for at man kan fungere som buddies.

Marriage

Jeg føler mig så heldig, privilegeret og ovenud lykkelig for, at jeg har fået lov at opleve kærlighed på den her måde. Der er noget i mig der siger det er ganske sjældent – men måske jeg bare har kærlighedsnøkker?