Den klammeste leg - i verden!

Søndag var en god dag

IMG_5347En af de 50 legepladser vi kom forbi

Min søndag var noget nær lige så hyggelig, som min lørdag. Da vi havde slugt vores egen gylp, efter Jellybeans legen, travede vi ud i verden. Alle havde vist brug for lidt luft, efter at have smagt på rådden æg og hvad der er værre.

Jeg elsker simpelthen Nørrebro og at vi bor her. Der er jo de fedeste legepladser, OVERALT. Egen have, go home! Det var så hyggeligt at drible rundt og snakke, stoppe til en forfriskning, se på skatere og alle de andre skøre ting Nørrebro har at byde på.

IMG_5351De er altså vilde nok, nogle af de små skaterboys der

Vi gjorde et lille hvil hjemme, inden vi tog ud på Papirøen for at spise aftensmad på Copenhagen Streetfood. Genialt sted jo!

Ungerne har pippet om at de gerne vil se Jurrasic World, siden den kom frem og det skal ikke være nogen hemmelighed, at faren og jeg også gerne ville se Hr.Rex og vennerne på det store lærred. Da vi om lidt skal sige farvel til de små i knap 4 uger, pga. sommerferie med deres mor, kunne vi ikke se nogen anden mulighed, end at gøre det i går aftes. Behøver jeg at nævne, at Rob og jeg var de bedste i verden lige dér? Glæden var total.

IMG_5352Jeg fik en udmærket veggie-burger denne gang

Nu er der prikket hul på en ny uge, der kun tæller 4 arbejdsdage og en Roskildetur… som jeg i øvrigt er begyndt at se temmelig meget frem til.

IMG_5354Så har jeg vist også fået stillet min biograflyst for now

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den klammeste leg - i verden!