Vindheksen

Dét der er juni måned!

Sødeste læsere. Egentlig hader jeg blogs der 2-3 gange dagligt kommer med indlæg, som jeg ynder at læser med største appetit og ser frem til at overspringshandle på hver dag, men som så pludselig stopper og halvdør.

Og vupti, så blev jeg selv en af dem. Det har bare været en skør tid, fuld af ting jeg ikke har kunnet overskue og mine dage er gået på at gå på arbejde, komme hjem og gøre det samme dagen efter. Ikke særligt inspirerende vel?

I dag tager jeg til Berlin med min søde mand, så timingen om at melde min tilbagekomst er måske egentlig ikke helt fair. Men hvis jeg nu siger at jeg vender hjem med fornyet energi og en beretning fra Berlin (der melder om sol og 30 grader – altså det der sommer?!), kan i måske tage mig til nåde?

Det håber jeg inderligt, for jeg har savnet at skrible og dele uforbeholdne meninger med jer – som jeg altså stadig besidder. F.eks. kan jeg fortælle at jeg dagligt får tics af at kigge på mænds nøgne ankler, i deres små fistelsko og at jeg seriøst overvejer at immigrere til Zanzibar. Det her vejr?! (er man uddøende når man laver beretninger om vejret)?

Anyways. Tak fordi jeg kan se i stadig kigger forbi. Jeg skylder!

Mig de sidste par uger