Everything happens for a reason

Min fod er stadig lidt som en klump fars. En klump fars der har ligget lidt for længe i køleren og som begynder at skifte farve til blid lilla. Det er noget knas, er det. Den dunker og værker, som boede der et livligt, lille hjerte i den.

Min søde veninde Maria kom forbi til morgenmad og muntrede mig lidt op med hendes vindende væsen. Det var ret dejligt. Robert agerer stadig eminent sygepasser og sørger for at jeg får mad og bringer mig alt det, der ikke lige er inde for rækkevidde.

Men foden er én ting. Der er sket noget andet, der er lidt mere tragisk. Min tur til London i næste uge er blevet aflyst! Ja. Aflyst! Det er så trist af jeg slet ikke kan begynde at beskrive det, men der kan ikke ændres på det og efter de sviende, salte tårer er blevet vredet ud, har jeg accepteret at det er sådan det er og at det ikke kan ændres. Som plaster på såret tager vi et smut til Malmø i morgen, for at drikke en kop kaffe og komme bare lidt væk, som en lille trøst.

Alt sker af en årsag – er det ikke sådan?