Du må ikke bedrive hor (efter du er fyldt 25)

Mine bonusøgler har været ved numerolog

IMG_9409

Det her er kun et udsnit af et overdådigt ædegilde, som Marie havde fremtryllet. Someone kom med en sækkevogn!

Nå kære læsere. Jeg skrev for ikke så mange dage siden, at det vildeste ved at have startet den her blog, er al den positive feedback der har været omkring mine skriblerier og tanker. Nu er jeg så løbet ind i en anden form for tilbagemelding, der desværre ikke har været lige så venlig stemt.

Det har betydet, at jeg er blevet nødt til at justere på nogle småting, for at forsøge at stille alle tilfredse. Mine bonusøgler vil derfor fremover ikke blive nævnt ved navn, men K & G.. og diverse kaldenavne (som også kan gå hen og blive ganske interessant). Man vil heller ikke længere kunne nyde deres små bassehoveder på print.

Nu er jeg jo ikke et menneske der lader sig diktere af hvad andre synes jeg skal og ikke skal. Min far har altid sagt at jeg er en kat. Jeg er min egen – og selvom jeg ofte har vrænget lidt på næsen af det, kan jeg jo faktisk kun give ham ret, her på mit 30. år. Jeg bryder mig ikke om at ændre min blog, fordi andre har beordret mig at gøre det. Men jeg er villig til (i det her tilfælde) at imødekomme andres ønsker og behov, til et punkt hvor jeg ikke går på kompromis med indholdet af bloggen. Så fortvivl ej. Emnerne vil stadig være ‘dem de andre ikke vil lege med’, og holdningerne vil stadig være brygget 100% ud fra Heksens egen kogende kedel.

Og med de ord vil jeg ønske jer en god nat. Der har været knald på hele dagen i heksehytten. Da jeg arriverede hjem på min kost, var huset fuld af familie der fejrede at Roberts lillesøster fik 10 i afsluttende eksamen og kan nu kalde sig kandidat dygtig. Med en eftersnert af tømmertusser fra lørdag, har det efterladt mig som en splattet kat og jeg overvejer at spørge min kære mand om han gider børste mine tænder… mon han egentlig ville sige ja? Måske det skaber en skævvridning i forholdet, hvis man pludselig finder sig selv med sin mands knytnæve i munden? Argh, jeg går i seng. Over and out.

IMG_9810

Den dygtige studine og storebror, Peter – unge og flotte

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Du må ikke bedrive hor (efter du er fyldt 25)