Du må ikke bedrive hor (efter du er fyldt 25)

Den indre utroskabs ræv – den ser sådan der ud. Vidste I det?

Somebody, forklar mig hvad meningen med det der Victoria Milan er?! (som nu hænger som store bannerreklamer overalt). Ja, jeg er med så langt som at det handler om at finde sig en affære blandt andre freaks der også er gift, eller i et forhold. Jeg mener bare, er man ikke dødsens angst for at blive nappet af en fra vennekredsen, der lige er inde og snuse, eller tænker man ’hvis jeg bliver opdaget, gør den anden det også og vi må derfor kunne lave en pagt om at fortie’? Beats me. Men jeg synes eddermammer det er at tage pis på alt hvad der hedder forhold og ægteskab. Jeg er jo ikke mere blond, end at jeg godt ved, at affærer finder sted oftere end Jim Lyngvild viser diller (det er tit), men ligefrem at gøre det så tilgængeligt som en hjemmeside, der bare kræver et password og en lille smule IT snilde (jeg håber da man sletter sine spor), synes jeg er ækelt.

Inden i bliver blændet og blinde af min velpudsede glorie, vil jeg godt skåne jer og indrømme, at jeg selv har været utro. Mere end én gang. I mine yngre dage. Utroskab er som sådan aldrig i orden. Det mener jeg faktisk. Men noget i mig har lettere ved at tolerere det, når det foregår i de tidlige tyvere, hvor man først for alvor er ved at lære hvad begrebet ’kærlighed’ handler om, og hvor man prøver grænser af for at finde fodfæste.

Men når der begynder at snige sig ægteskab, børn og alvorlige forpligtelser ind i forholdet, har du et ansvar. Ikke kun for dig selv, men også overfor et andet menneske, hvis hjerte du har hapset og lovet at passe på. Du kan ikke længere gamble og håbe du lander på dit lykketal og klarer frisag. Hvis man ikke kan holde nallerne for sig selv, må man jo sætte sig ned og tage en snak med sin partner og finde ud af, hvor lysten til at lave ballade stammer fra. ’Det er jo lettere sagt end gjort’. Også i den grad – men det skylder man det menneske man er sammen med.

Nu er det selvfølgelig også fordi jeg selv har mærket utroskabsdolken blive jaget ind i min egen ryg, at det ligger mig så meget på sinde. Og så er jeg bare blevet ældre. Det går bare ikke at opføre sig som en på 25 mere (når det kommer til utroskab, that is. At hamre shots til kl. 06 er en anden snak). I øvrigt lovede jeg min mand en ting eller to, da jeg stod i The city of Sin (hvor paradoksalt, hva’?) for lidt over 1 år siden. Vi har således begge en klar aftale omkring det forbudte æble og befamling heraf. Eat it, and die, eller bare… skrid mis!

I do

Jeg kender tons af mennesker, der har været utro, som sagt incl. mig selv og også min egen mand i de yngre dage. Det er næsten mere reglen end undtagelsen, at man har bedrevet hor (udenom ægtesengen altså). Faktisk har hver 3. i et fast forhold, været utro. Men hvorfor er det efterhånden blevet så udbredt et fænomen, det der utroskab? Er folket blevet mere lækre? E det bare blevet smart og legitimt at tale åbent om? Er vi blevet mere tolerante og villige til at give vores partner plads? Næh, ingen af delene tror jeg. Jeg tror bare vi er blevet en flok forkælede møgunger, der vil have i pose og sæk. Her mener jeg ikke luderen og Madonnaen, pimpen og Jesus. Her mener jeg, at vi både vil have en bragende karriere og en forstående partner, der giver plads og udviser tålmodighed, når vi er for trætte til hyggeligt samvær (i mere end én forstand). I den proces taber vi hinanden og man hægtes ud af samarbejdet, tosomheds teamet og man bliver to individer, uden samhørighed under samme tag. Kommunikation bliver en pink diamant i Afrika – det samme med sex og til sidst bukker den ene af parterne (eller begge for den sags skyld) under for Majbritt fra marketing eller Key account Kaare, ved den næste julefrokost (den vildeste kliché, men ikke desto mindre er hver 5. utro ved det årlige snapsebal, cray right?).

Med i pakken når man er dødforelsket, følger også angsten for at miste. Det er jeg. Jeg er da bange for, at Robert en eller anden dag synes, at hende den unge mørbrad der brygger hans morgenkaffe på Riccos, er mere interessant end hans egen wife. Heldigvis vil jeg altid være 10 år yngre end min kære mand (hæ) og i øvrigt tænker jeg, at så længe jeg mærker angsten for at miste, er jeg stadig in love og lige præcis dér hvor jeg skal være. Den dag jeg ikke længere er bange for, at en 25årig marcipan skinke skal kaste sine fedtede hove i min mand, skal jeg måske til at revurdere mit ægteskab. Og hey, han får det ikke vildere end Bonusheksen, så jeg sover roligt om natten. Gnæk gnæk.