Hul i hovedet og Makers Mark

Shit, den her dag har trukket tænder ud. Det startede egentlig allerede da The Four Tops holdte strandfest i krydderen på mig, ved første blink. Jeg valgte så også at tage et par bukser fra American Apparel på (som i øvrigt sidder fantastisk), men de lugter af motorolie og afbrændte dæk og selvom biler har min interesse, er jeg ikke fan af at stinke af synshal hele dagen. Da jeg ankom til work, skulle man tro jeg havde fået polio i hænderne. De var så pisse kolde, at jeg slet ikke kunne mærke dem. Vanter fra i morgen! Kl. 16 var jeg ovre og straffe flæsk og det var lidt som at have 100 bidske ræveunger monteret på mit korpus, i en hel time. Sluttelig arriverede jeg hjem til en tom rede. Min partner in crime er ude med en gammel gymnasie veninde og min aften bliver derfor brugt sammen med en skål müsli, UDEN rosiner (er i klar over hvor lang tid det tager at sortere rosiner fra blandingen? Kun Broder Salsa mestrer det efterhånden, hurtigere end jeg) og jer, her på bloggen.
I morgen er det fredag og så er det weekend. Jeg har tænkt mig at starte blidt ud med en biograftur, i selskab med ham den lange. Jeg har ikke været i biografen, siden Leonardo gav den som slibrig børsabe i Wolf of Wallstreet. Lørdag står den på en tidlig tur i dødsvognen (altså træning) og derefter skal vi til fremvisning af Robert’s gamle ven’s sidste nye skud på stammen, i form af 3.afkom. Lørdag aften bliver anderledes og mere interessant. Min gamle, gode ven tilbage fra gymnasie tiden, Andreas, gæster København hele vejen fra Hamborg. Hele 1.g synes jeg faktisk Andreas var lidt en taber. Jeg var også lige vendt hjem fra efterskole og sikker på, at jeg aldrig ville blive et helt menneske igen, uden mine ’vi har oplevet livet på egen hånd’ venner. Men i 2.g fandt jeg ud af, at han måske alligevel havde makker potentiale. Han kom ofte for sent til timerne om morgenen og brillerede altid med de fedeste undskyldninger. Engang var der f.eks. en kat, der var sprunget ud foran hans bil og han måtte bruge virkelig lang tid, på at få den pillet ud så han kunne køre videre (mmh, det skete). Han var tilpas lige så sort humor lysten som jeg, og så var han gedigen ud i disciplinen ’sjus hamring’. Vi har holdt sammen lige siden. Efter gymnasiet flyttede jeg til København og han til Malaga og siden Hamborg. Jeg savner ham tit, men med voksenliv og vigtighed, bliver besøgende desværre bare ikke mange. Nu kommer han altså til København og jeg påtænker at ligge et gin drop i hver vores arm og catche op på Syd vs. Nord. Det bliver fabelagtigt. Søndag har jeg planer om at konkurrere med Robert om, hvem der kan spise flest pomfritter uden at kaste op (han skal nemlig også ud – med Disco. Hallo, verdens sejest nickname).

Fra min sidste tur til Hamborg, tilbage i 2012

Hey, for 2 år siden på det her tidspunkt gjorde jeg mig klar til at ligge mig under kniven, for at få skåret hul ind til den hellige gral (læs, min hjerne). Historien går sådan her. Et år tidligere hev min far og mor, mig, min søster, hendes kæreste og min niece, med til Florida. De havde lejet et kæmpe hus, med en stor pool til os alle sammen. En aften sugede vi os helt ned i Makers Mark og rødvin (for det går så godt sammen jo). Jeg husker i glimt Stinne, den gakkede søster, spasse rundt i poolen iført alt sit tøj og en kegle (ja, sådan en afspærings orange dims), på hovedet imens hun udførte single synkronsvøm. Priceless! Resten af familien fulgte trop, men jeg var overbevist om at jeg ville drukne, selvom jeg blev placeret i en badering, hvis jeg gik i vandet. Stinne og min far synes imidlertid ikke, jeg kunne undværes i svømmetruppen og de kastede min usle krop i vandet. Jeg landede med højre øre på overfladen, og jeg hørte et lille plop (lidt ligesom de 17 flaske vin, vi havde knappet op i løbet af aftenen). Om natten vågnede jeg ved at nogen voldtog mit øre med en syl, eller, sådan føltes det. Jeg troede egentlig bare det var en vandprop- også næste dag, da det stadig gjorde ret naller. Min føromtalte mor af en sygeplejerske, rådede mig til at drible hen på apoteket og købe sådan noget vandopløsende sprit, man kan dryppe i øret. Som sagt, så gjort. Hjemvendt fra the drugstore og klar til at få sprængt mit fængsel af en glasbobbel, fik jeg min mor til at behandle mig. 2 dryp og BANG, så besvimede jeg. Det der før føltes som syl-voldtægt var nu blevet til strikkepinds penetrering. Mine stakkels forældre halede mig ind i bilen og så kørte vi på skadestuen. Helt lille var jeg. (også lidt rart at blive nurset af far og mor på samme tid, i en alder af dengang 28). Lægen kiggede mig i øret og sagde ’Well… it’s blown away’ (det sagde hun også i går, hø). Trommehinden var altså blevet ofret til poolen. NUJ, hvor har jeg aldrig set Stinne og min far, med så lille mund på. Ikke deres stolteste øjeblik. Resten af ferien kunne jeg så bruge med hovedet OVER vand. Fedt, når man var på nogle af de svedigste strande in the US.
Da jeg kom tilbage til DK kontaktede jeg en ørelæge, som sagde at den nok skulle vokse sammen med tiden. Det gjorde den bare ikke og resultatet blev, at jeg skulle have opereret en ny. Det foregår i al sin enkelthed ved, at man skærer op ind til skalle og tager en lille hinde ud, som så bliver opereret ind i øret. Hvad gir’ i mig? Alt det her var jo ikke ligefrem som en tur i Tivoli, men det absolut værste var, at de skulle barbere mit lange, flotte, lyse hår af, i højre side med en højde på ca.5 cm. Se, på det her tidspunkt var undercut the shiat, og min mening om undercut var den samme som min mening om grill, ikke videre jubel fremkaldende. Ikke nok med det. Hende kosten der kom ind med trimmeren inden operationen, valgte så lige at skampule mit lille hoved og tage meget mere hår, end hun overhovedet havde behøvet. Jeg havde lyst til at flå den der trimmer ud af hånden på hende og give hende det hvide snit… Jeg lod værre.
Operationen gik fint og jeg har nu en trommehinde af min egen hjerne (øh, wauw, hva?) og mit hår er nu ENDELIGT lige langt, over det hele igen. Men Stinne og far. I skylder stadig – måske ikke en trommehinde, men så en flaske Makers og lidt mere volumen på højre øre?

Kan I se hvad jeg mener?

Der var en læser der spurgte, om der var nogle emner jeg ikke vil tage op. What can I say? Der er plads til det hele.