'Faaaaar'.....

Krydsforhør og nutellamad

foto

Mandags redning!

Mandag er bare en kælling. En sur lille, runken, grim, træls kælling. Hvis man spørger mig i hvert fald. Weekenden og frihed er ovre, mailsne mange, og røven ekstra tung, når man skal over og træne (jeg lærer aldrig, IKKE at booke træning på en mandag)

Jeg fik heldigvis min seng (og min mand) for mig selv i nat. Den lille fik lokket søsteren til at sove inde hos ham, så der var ro hele natten. Lord have mercy!

I Aften har jeg børnene for mig selv, da Robert skal ud og spille fodbold. Det plejer faktisk at være rigtig hyggeligt. Vi bliver tit siddende ved bordet, efter vi har spist og jeg lader dem krydsforhøre mig lidt, om dengang jeg mødte deres far, hvem der kyssede hvem først og om vi måske har tænkt os, at producere en lillesøster, eller lillebror til dem en dag. Robert synes altid det er en fest at komme hjem efter bold, fordi der som regel er nye saftige børnehistorier.

Det skal lige siges at det altså ikke altid er, eller har været lige sjovt at være alene med dem. Især i starten testede de mig helt vildt. De skulle lige se om de kunne trække sengetiden lidt ud, og det der med at komme i nattøj og børste tænder blev én lang fjolle seance. En seance der sjældent tager mere end 5 min., når herren i huset er hjemme. Man bliver sgu lidt sat på prøve i sådan en situation. Jeg ville jo gerne skabe en fortrolighed til børnene og være deres ven, men samtidig skulle jeg sætte mig i respekt og lade dem vide at jeg har en grænse hvor nok, er nok. Egentlig tror jeg, jeg har været ret ’don’t fuck with me’ fra starten, men det er noget jeg har gjort, mens jeg i mit stille sind har holdt vejret lidt.

Respekten for mig tror jeg sådan set er ret intakt. Jeg føler de lytter til mig og de stopper da som regel også vildskaben, hvis jeg bliver skinger (læs, hys)! Jeg tænker det er fordi jeg har sagt fra, fra den spæde begyndelse og så fordi de ved, at deres far er i ryggen på mig. De vil ikke få noget ud af at sætte sig imod, for de er godt klar over at tonen så vil gå fra skinger til dyb bas!

Anyways, they better behave tonight, for mit humør er ikke til udgakning og tålmodigheds tests, i dag. Jeg sidder og prøver at mental forberede mig på, at transportere min durumrulle af en krop op på cyklen og over i reformeren, kl. 17. Helvedet ved at træne i Energii (som jeg i øvrigt varmt kan anbefale), er at man skal melde fra 12 timer i forvejen, ellers mister man sit klip. Det er snedigt lavet, for man bliver bare ikke væk, hvis man har glemt at melde fra. Ikke når du for ét klip, kan få 1,3 kg. GOD bland selv slik i min kiosk. I know, det er latterligt dyrt at give så meget for at ligge og rode rundt i en maskine, der minder om blandingen mellem et cirkus og en sexleg. Men pisset virker, så jeg har sluttet fred de gryn jeg må smide for det.

Nå, jeg tænker en rugbrødsmad med nutella kan fremskabe 5 minutters lykkerus og eliminere min selvmordstruende mandags adfærd! Og se så lige de her smuklinger. De vil passe godt ind i familien af sneaks, der IKKE tæller noget sort, hjemme hos mig. Må eje!

foto

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

'Faaaaar'.....