Jeg elsker dig, Berlin!

Ja hej, det er mig. Jeg er tilbage.

Jeg havde brug for at hive stikket fuldstændig og bare koble af med min mand, væk fra hverdag, work, pligter og ræs. Det lykkedes, kan jeg fortælle, selvom jeg godt kunne bruge et par dage hjemme, på lige at komme til mig selv. Har det lidt som om jeg har været på 4 dages dødsdruk, hvilket er top latterligt, når det eneste jeg har fået med alkohol, er en lille kop hvidvin fredag aften.

IMG_8512

Traditionen tro. Sandwich og juice på Joes

IMG_8513

Farvel Kbh

Anyways, turen var god. Maden var der nok af. Fødderne blev tæsket igennem. Og den ekstra trøje brugt flittigt. Shit, der var koldt mand. Billeder siger det bedst, ikke?

Jeg kan ikke sige nok, hvor meget jeg elsker Berlin. Byen er så tilpas charmerende og alsidig, som man ikke finder det noget andet sted. Kombinationen af rå, smadret by og hip, hjertevarm nerve, tiltaler mig i sådan en grad, at jeg virkelig har lyst til at flå mine Nørrebropløkker op og plante dem i Berlinsk muld – bare for et par år. Vi talte rigtig meget om det, Robert og jeg, om at skifte base på et tidspunkt. Det kræver selvfølgelig at Roberts børn er noget større og at det også bliver tilpasset vores eget barn, der titter frem om lidt. Det bliver kringlet, men vi har ikke opgivet drømmen endnu. Slet ikke!

IMG_8515

Det bedste sted for morgenmad. Vi er der altid mindst 2-3 gange, på en tur

IMG_8516

Killer mad og killer kaffe

IMG_8518

… og min smukke mand

IMG_8522

Jeg ELSKER det tårn

IMG_8579

Fransk morgenmad på…

IMG_8580

… det her lille sted. Hyggeligt og god kaffe

IMG_8564

Det her sted har jeg skrevet om før. Men det er simpelthen så godt

IMG_8566

Overdådig morgenmad

IMG_8565

Frikadellerne til højre er pandekager – de BEDSTE pandekager

IMG_8563

Og så er der vildt hyggeligt og retro agtigt. Salon Schmück, do it!

IMG_8557

Et andet sted jeg elsker. White Trash Fast Food. Simpelthen så cool – skal ses live!

IMG_8559

De har lige flyttet location til et vildere sted end før – nu med udendørs område

IMG_8558

De laver gode sjusser – bare bedst med et skud vodka i, ik’? Suk!

IMG_8560

Jeg nåede ikke at tage et billede af min burger, før jeg var halvt færdig – men den var god!

IMG_8561

Det var det her også!

IMG_8573

I det hele taget spiste vi ret meget. Her er det favoritsted for frokost og aftensmad. Bedste viet-mad og så koster det zip

IMG_8524

Og så gør lige dét her. Dolores. Just go!

IMG_8528

Drik kaffe eller få en forfriskning på KaffeMitte. Det er godt!

IMG_8529

… og virkelig hyggeligt

IMG_8556

Datscha er godt for sjusser og hængning

IMG_8570

Zabrano for morgenmad, sjusser og afslapning

IMG_8569

… eller varm kakao

IMG_8532

Det her sted!!!!

IMG_8533

Monkeybar. På 10. etage. Med udsigt udover Berlin og Zoo – i det smukkeste lys

IMG_8534

Der var SÅ sejt!

IMG_8539

Og de lavede gode sjusser (også til babybærere)

IMG_8544

Restauranten ved siden af (Neni) var virkelig også god. Bestil bord i god tid. Rigtig god tid!

IMG_8542

Min Sarah og hendes Alex var også i Berlin samtidig med os. Dem spiste vi middag med fredag – på Neni

IMG_8602

Håndpizza til vejen

IMG_8601

… direkte fra vinduet. So good!

IMG_8597

Tag herhen for at spise pizza. Det er det bedste sted!

IMG_8552

Her var super hyggeligt og kaffen var vildt godt. Også godt for morgenmad og frokost

IMG_8551

Perfection!

Til juni har vi atter en tur til yndlingsbyen. Den sidste tur som kærester, inden vi bliver forældre. Angstprovokerende. Rigtig meget, synes jeg. Da det er sidste ferie uden børn i gud ved hvor lang tid, har vi valgt at skrue lidt op for luksusbarometeret og har således booket et 5-stjernet hotel, spadag, frokost i Rigsdagen og måske også en middag i fjernsynstårnet. Sidste kæresteweekend i lang tid må selvsagt indeholde en masse dates, ikke? Jeg glæder mig. Også fordi det i juni selvfølgelig er sommer og vildt varmt. (!!!)

IMG_8547

Vi lavede altså også andet end at spise…

IMG_8550

KaDeWe storcenter. Hvis bare man var svinerig!

IMG_8567

Kanalrundfart/bådtur. Vildt hyggeligt, men bedst i solskin!

IMG_8568

Mit tårn – igen

IMG_8578

Vi kørte meget med de her små fætre. Det er bare noget andet end U-bahn

IMG_8587

Næsten alle stationerne i Berlin er så smukke

IMG_8595

Verdens mindste disko. Smid en euro i og gå amok! Love it!

IMG_8596

Det absolut bedste disko/barsted i Berlin – hvis man er til gammel hip-hop og den slags. Emma-Pea bar. Ligger i øvrigt i det sejeste område, hvor man sagtens kan bruge en halv dag og en hel nat!

IMG_8577

Hver gang vi er i Berlin får vi taget billeder i sådan en boks her. Vi har fra hver tur. Det er helt fantastisk at ha’…

IMG_8525

Lidt shopping blev det også til. Her er det til babypigen

IMG_8546

Vi boede Airbnb, hvilket var superfint… bortset fra at en 120 km. stejl trappe ikke er særlig praktisk, når man er preggo og pissetrængende hvert minut!

IMG_8555

Er man til øreringe – ALLE mulige slags øreringe, så tag herhen. Men hav god tid og placer din mand et sted hvor han er underholdt imens!

IMG_8603

… og så gik turen hjem – for denne gang!

Vigtig viden, ligegyldig info

http://bloggersdelight-dk.bloggersdelight.netdna-cdn.com/wp-content/blogs.dir/81994/files/2015/04/the_little_book_of_witchcraft_sign_witch_witchcraft_spells_charms_68c61a23.jpg

  • Jeg overvejer at skrive en bog. Altså, jeg gad virkelig godt, men det kræver man har et manus at indsende til et forlag. Det skal jeg så lige i gang med. Barsel!
  • Da jeg var i skole sidste gang, havde vi om barnløshed – herunder fertilitetsbehandling. Jeg blev underligt stolt, da vores underviser forklarede os, at fertilitetspiger der har gennemgået et forløb hvor de har fået taget æg ud, hellere vil føde end at opleve det igen. Endelig var der noget, som alle de mødre der sad i lokalet ikke kunne belære mig om.
  • Mentalt er jeg ved at lukke af for at skulle arbejde og i stedet gå på barsel. Meget af min tid bliver således brugt med åndet at stirre ud af vinduet.
  • Den anden dag spiste jeg en Tophat. Den var god. Ligeså god som i gamle dage hvor den hed en Nogger – som i øvrigt er et meget sejere navn.

  • Pt. er det jeg glæder mig allermest til når babyen kommer, at komme ind af døren med hende. Hjemme. I en ren og stille lejlighed. Sammen med Robert. Min babyfar.
  • Vi har besluttet at tage i sommerhus 14 dage inden jeg skal poppe. 350 km. væk fra Riget. Det har jeg det ikke udbredt fedt med.
  • Hver morgen når jeg cykler på arbejde, kommer jeg forbi en Lidl der bager ’frisk’ brød. Duften af lun hvede og mild sommer gør mig lykkelig helt ind i kernen.
  • Jeg kom til at cruise gamle billeder for noget tid siden. Oh.My.Lord, hvor har jeg været en lille vips. Hvorfor var der ikke nogen der sagde det, da jeg så sådan her ud? HalløjNu får man bare og vide at ’du er godt nok stor hva’?!
  • Jeg er altså enig med alle andre der skælder ud. Ryd nu for helvede op når man har guflet pizza og tylret Rosé på gader, stræder, trappestene og grønne pletter. Hvor svært er det?
  • Min craving efter at komme sydpå, for at drikke kølige drinks og plaske dagen væk i en pool, har nu nået faretruende højder. Jeg ville DØ for det!
  • Da jeg kun var ca. 3 måneder henne, købte jeg en stribet MoshiMoshi dragt. Jeg har ikke brugt den (fordi jeg har glemt den… hov), så det var et lykkeligt gensyn da jeg fandt den for nogle dage siden. Jeg vil aldrig have den af igen.

stri

  • Kan vi blive enige om, at vi kun bruger ordet ’sprød’ om bacon, flæskesvær, æbler og andre ting der burde knase? Ikke om klæder, personligheder eller andet man ikke kan tygge i. Fedt, tak.

 

 

Ej, men se lige?!

Okay. Jeg vidste godt, at der var risiko for opsvulmning af den ene og den anden art i den her periode af min graviditet og det kommer da derfor heller ikke bag på mig som sådan. Men stadigvæk? Se lige det her shit?!

feet

Det ligner jo dengang min ankel var knækket!

Push-present

Selvom det er min fornemmeste pligt at presse det der barn ud om små 3 måneder og det i øvrigt skal ske med forventningens glæde, bliver det samtidig også mit livs præstation og samtlige diplomer værdigt.

I den ombæring tænker jeg, at en belønning for arbejdet vil være på sin plads. En slags ’well done’ gave til mig selv og min krop. Jeg overvejer stadig hvad den rette præmie vil være. Nogle bud kunne være;

Jeg ønsker mig brændende et par hoops i guld med bittesmå diamanter. Omkredsen skal ikke være større end en 1-2 krone og diamanterne må gerne være både på yder- og inderside. Jeg har set nogle fra Månesten som er dødflotte, men jeg kan desværre ikke finde billede – De minder dog lidt om dem her

Mit grå Lala Berlin tørklæde er mølædt. Seriøst, der er møl der har gnavet i det. Jeg ønsker mig et nyt. Elsker det her i baby-lyserød

 

Jeg har nu i næsten et år gået med en helt tynd guldkæde om min hals. Jeg har faktisk kun haft den af, de gange jeg har været til ansigtsbehandling. Jeg ønsker mig et lille rundt vedhæng med små diamanter til at hænge i kæden. Faktisk har min søster sådan et slags vedhæng – og jeg elsker det!

Når vi ved hvad den lille dame skal hedde, kunne jeg tænke mig en ring som denne, til min lillefinger. Alternativt ville det være sejt at få graveret Roberts, mit og den lilles forbogstaver i ringen

Jeg er ved at være klar til sådan en mor agtig crossover taske (hvem havde troet dagen skulle komme?) Normalt er jeg slet ikke til Marc Jacobs tasker, men den her er ret sej og meget a’la det jeg har i tankerne

Helt små diamant ørestikkere som dem her, ville også være et hit

Pink diamantring – I rest my case!

Gav I jer selv noget?

Jeg vil tilbage til rødderne, vil i ikke med?

Hver måned modtager jeg et nyhedsbrev fra Bloggers Delight, som er dem der huser mig som skrivemyre. I det her nyhedsbrev poster de månedens mest læste indlæg, fra en af os plus-bloggere. Normalt læser jeg dem ikke, men jeg blev alligevel nysgerrig, da Bloggers Delight havde skrevet, at det vindende indlæg var forfattet af en rigtig fighter. Jeg måtte lige forbi og læse hvad dét så handlede om. Ærligt blev jeg noget forbavset/skuffet, da det viste sig at handle om botox. En 22årig pige der har fået botox!

Jeg har før delt min holding omkring det at forskønne sig via et filter på de sociale medier. Noget især den yngre generation synes at have fået som hobby. Det kan vel næppe komme bag på nogen, at jeg er helt blank på forståelse, omkring at få sprøjtet udglattende midler ind i sin 22årige englehud? Jeg forstår det som sådan ikke i nogen alder, men så tidligt som i andet årti af sit liv forekommer mig gakket.

Pigen gør meget ud af at berette, at man ikke skal være så fordømmende og at alle mennesker skal have lov til at gøre som de lyster og jeg kunne ikke være mere enig. Jeg er som sådan heller ikke ude på at løfte den store morale pegefinger, jeg stiller mig bare uforstående overfor det behov, som lysten til at få botox udspringer fra. Indlægs forfatteren skriver, at hun hverken er utilfreds med sit udseende, eller synes hun fejler noget – at hun er en køn pige, men at hun bare er lidt irriteret over nogle ting. Et argument jeg har vildt svært ved at forstå? Jeg mener, man kan flytte en lysestage i sin stue, uden at den plads den egentlig stod på fejlede noget – fordi den irriterer en lidt. Men at få sprøjtet kemi i face bare fordi der noget der irriterer lidt? Virker det ikke… uintelligent?

Igen er det med til at sende nogle signaler til den endnu yngre generation om, at du hele tiden skal være en anden end den du er, selvom den du er, er smuk, fejlfri og glat. Og pludselig slår det mig, at den generation der ligger lige i røven af mig, allerede er lige så ødelagt som den der glimter under dem. Altså den generation mine to bonusbørn tilhører. For fanden hvor det ærgrer mig at det er kommet dertil. At unge mennesker der skulle bruge tiden på at fucke op ved at trække over på kassekreditten, feste 5 dage i træk og møde stiv op på job, ’glemme’ at komme i skole, få hjertet knust for 1. eller 2. gang, farvet håret henna rødt og hvad har vi ellers, bruger tiden på at overveje om de skal have større læber eller færre panderynker, for de hårdt tjente mønter de laver ved siden af studier osv.

Hvor gik det galt? Og hvornår kommer modreaktionen på al den her, ifølge mig, galskab? Jeg kan forstå på pigen at hun også har fået lavet bryster og mave. Ærligt har jeg ikke sat mig ind i hvorfor, for det er sagen underordnet i det her tilfælde. Skulle det nu være fordi hun har gennemgået et kæmpe vægttab og står tilbage med en masse hud og særdeles slappe bryster, så forstår jeg det – til fulde. Men som udgangspunkt synes jeg virkelig man skal forsøge at lære at holde af sin krop. Holde af, sagde jeg, ikke elske! Jeg elsker ikke min krop, men jeg øver mig i at holde af den. Det jeg gerne vil ændre, prøver jeg at arbejde mig til. De der bryster bliver aldrig større (suk) og det må jeg bare acceptere. Til gengæld har jeg en killer røv, som kun de færreste kan prale af.

Jeg vil tilbage til rødderne. Tilbage til at ældes med ynde og stolthed. Tilbage til at kunne se forskel på generationer og dem der har levet længst. Tilbage til en verden hvor man ikke skal bekymre sig om at ændre noget ’bare fordi’. Tilbage til det ægte! Vil i ikke med?

Læs hele indlægget om botox som 22årig her

Grill(hade)hygge og yverseler

Jeg havde en ret dejlig dag i går. Dvs. arbejdsdagen var pænt lang og uendelig. Det der med at være fanget på et kontor i 8 timer, med dårlig ventilation når solen banker ned udenfor, er sjældent som en tur til isbutikken.

01

Der har i dem. De famøse kopper guld, som jeg hældte halvdelen af, udover min kjole. Flot

Da jeg fik fri hjulede jeg ind i byen for at mødes med Sarah. Inden det slog jeg lige et smut forbi Magasin, for at købe mig et par passende yverseler til mine stadig ekspanderende kasser (klart plus ved at være gravid, når man normalt ikke er velsignet med de største jader). Det lykkedes og jeg forbander mig selv over ikke at have gjort det noget før, da det var lidt som at blive svøbt i smør, at få ordentligt seletøj på. Oh well.

Jeg hev også lidt beautygear med fra hylderne, inden jeg kyssede Sarah goddag.

Vi slentrede hen på Atelier September, hvor vi sikrede os en plads i solen og to kopper kaffe, der kunne brødføde en afrikansk landsby i et år. Hvorfor skal en kop kaffe (én kop kaffe) koste 45 kroner? Vi slugte resten af dagens sol og en masse sladder, inden vi cyklede til Nørrebro for at mødes med søde venner, der havde arrangeret grill og lækkerhed. Nu er jeg jo som bekendt grillhader (læs bare her), men det var så hyggeligt at være sammen med søde mennesker og nyde aftensolen. Da solen sagde farvel, gjorde vi det samme og jeg pilede hjem til min mand, der var travlt optaget af at vælge hjelm til hans nye legetøj.

02

Se lige hvor hyggeligt

03

Idyllen var total, da en luftballon stille sejlede forbi

Idyllen I dag står den på totalt koksning efter arbejde. Måske jeg lige skal hen på Roberts kontor og inspicere det nye familiemedlem, der bliver leveret med vognmand i dag. Uden pis, jeg har aldrig set min mand så drengefjoget omkring noget før. Det er ret fint og helt vildt livsbekræftende! Jeg glæder mig til at se den live, til at se Robert på den og ikke mindst til jeg selv kan få en tur – når jeg engang har poppet vores baby. Ja ja, jeg har da fået 2 nye patseler, et par daler og nogle utroligt charmerende underhylere, som vommen kan være i. Sådan er vi jo alle så heldige. Hæh.

Noget om at gøre det man vil… Nu!

Jeg tror altid jeg har været lidt min egen herre. En lille bestemmerkonge. En kat, som min far ynder at kalde mig det. Jeg har oftest gjort som jeg selv vil, selvom andre har rådet mig til det modsatte, eller det trufne valg åbenlyst har blinket med advarselslamper. Det har selvsagt givet mig nogle knubs gennem mit 31årige liv, der til tider har lavet sår, men heldigvis også ar, som jeg kan kigge på i dag med både gode og dårlige minder til følge.

De sidste par år har mit fokus flyttet sig lidt. Jeg gør som sådan stadig det jeg vil, men med en sikkerhedsline i bæltet. Egentlig ville jeg jo gerne sige mit job op og lade mig svæve i frit fald, men jeg tør ganske enkelt ikke. På bunden hviler en usikkerhed om ’hvad nu hvis’ og den har lange, spidse takker, som jeg er rædselsslagen for at blive spiddet på. Det har fået mig til at tænke over det der med, ’at gøre hvad man vil’.

Når det kommer til følelser, kærlighed, vildskab, hjerteblod og trods, går jeg all in. Ingen kvaler, sjælen betaler. Derfor giftede jeg mig med Robert, efter kun 8 måneders bekendtskab. Et Vegas bryllup der blev planlagt efter kun 1½ måned som kærester. Jeg sagde min elskede lejlighed op og flyttede ud til Robert efter 3 måneder. Jeg gik tilbage til min eks 3 gange, fordi jeg troede på kærligheden og bedre tider. Jeg har satset alt på rød flere gange og set kuglen lande på sort. Og ved i hvad? Selvom jeg har fortrudt noget af det, har det jo modelleret mig til den jeg er i dag.

Jeg vil så gerne leve. Jeg øver mig virkelig på at leve. På at få det hele med, gøre de ting jeg tror på, elske de mennesker der føles rigtige, gribe de chancer der flyver forbi – også de gakkede og uovervejede, gøre ting NU i stedet for i morgen og kun gøre de ting jeg har lyst til. Det er meget sværere at udleve, end det er at skrive ned og det kræver virkelig meget fokus, at leve på den måde. For midt i alt det her leve mantra, står en gammel kending og skriger ’fornuft’. En totempæl der forhindrer mig i at svæve ud i det uendelige, fordi den har en snor i mig. Nogle gange priser jeg mig lykkelig for den pæl, andre gange har jeg lyst til at klippe snoren over, fælde pælen og lade mig flyve af helvede til.

Det er nok bedst at der er snor i mig. Opgaven er så at svæve frit, uden at snoren strammer til, hvilket er den virkelige udfordring. Jeg øver mig og jeg bliver hele tiden bedre. Jeg VIL bare ikke begrænses af snusfornuft og normer i et liv der skal leves nu og her, mens vi kan. Derfor har jeg også opfordret min mand til at købe den motorcykel han har sukket efter i meget kort tid nu. Han har hverken brug for den eller ønsket sig den et helt liv, men han vil gerne have den og han har mulighed for at købe den. Så hvorfor ikke? Hvorfor ikke udleve en pludselig, uovervejet og ufornuftig drøm? Jeg hepper totalt og glæder mig til at sidde bag på, med guldhjelm og glædesråb, for livet er det vildeste og vi er midt i det.

04

(…. he bought it. This one) Sej, ikke?

Den der til mig

Lykkelige dage og tunge emner

IMG_8440

Hej torsdag morgen. Mens Robert trænede, stenede jeg dokumentar, spiste yoghurt og fik langsomt øjne, mens babypigen havde en fest

Ohøj fra sommerland. Sol, fridage, nyt hår og et gearskifte til det lavere, har gjort mig til en mild og medgørlig heks. Jeg har simpelthen haft nogle fantastiske dage, der har sat lidt stjerner ind på overskudskontoen.

IMG_8445

Sol i face og yndlingsmenneske ved min side

IMG_8446

Frokost på kajen ved Christianshavn

Torsdag brugte Robert og jeg hele dagen på at cykle rundt i København. Stille og roligt, med bare arme og solbriller. Vi pitstoppede en masse for kaffe, sandwich, is og solskins slikning. Om aftenen fik vi besøg af gamle venner, der resulterede i sjusser og en tur i byen for nogen, en søvnløs, forstyrret nat for andre. Gæt selv hvem?

IMG_8447

… og endelig, årets første vaffelis med 3 kugler og guf!

Fredag skulle jeg jo faktisk have været i skole. Jeg stod da også op kl. 07.30, gik i bad, vaskede hår og stod klar med pakket skoletaske og øjne der hang nede om knæene på mig, da Robert kom listende ud i køkkenet og lokkede med morgenmad i solen og en shoppingtur. Jeg bukkede under og blev hjemme, det kan jeg lige så godt indrømme, hvilket jeg ikke fortrød ét sekund. Fredag blev således lidt en kopi af torsdag, nu bare med nye klæder som sidegevinst.

IMG_8454

Morgenmad i solen

IMG_8455

… og hvilken morgenmad det var!

Lørdag og søndag brugte jeg så på skolebænken. I stegende, gloende, hjertebankende hede! Min sidste runde på parterapeuten og dermed også sidste tur som studine i denne omgang. Jeg er stadig glad for min beslutning om at holde orlov. Jeg har brug for at kunne fokusere min energi 100% på den lille karatepige og bruge mine weekender på at koble af og lade op. Vi sluttede ellers af med et brag og et emne der lægger mig meget på sinde. Nemlig fertilitetsbehandling og barnløshed. Et lidt heftigt emne, da jeg jo har haft det tæt inde på livet og dermed kunne relatere til og forstå alt hvad der blev gennemgået. Igen var det hårdt at sige farvel til et hold jeg har været rigtig glad for, og som nu fortsætter ufortrødent uden mig. Suk.

bb

Hvide stænger og rund mave

Da jeg kom hjem i går, glinsende, halvkogt og ør i hovedet, ventede de 3 øgler på mig med badetøj og trippende badefødder. Jeg ville faktisk rigtig gerne have været med i vandet, men min svulmende krop har sendt alt mit badetøj til tælling og jeg nød i stedet for solen og en let brise, mens de andre dyppede sig.

a

Jeg har købt en del gravidkjoler som vommen kan være i. Det er en befrielse, at have tøj på der rent faktisk passer

Nu kalder en ny arbejdsuge atter. Den er heldigvis kort igen, da vi flyver til Berlin på torsdag. Ned til 25 grader og 4 dage i frihed. Nåh ja, og så rykker den der barsel stadig tættere på med hastige skridt. Jeg glæder mig endnu mere end nogensinde før, nu da solen kalder på min opmærksomhed. Sommeren er på vej. Alt er godt!

Team Tingleff

Nogle synes indlæg som det her er selv-iscenesættende, navlepillende og ‘det hvide ud af  øjnene’ værdigt. Jeg synes det altså ikke. Faktisk elsker jeg, at læse den her slags indlæg på andre blogs og derfor har jeg kastet mig ud i mit helt eget. Facts om min husbond og undertegnede kommer her:

  • Vi besluttede at vi skulle være kærester, over guldøl og galianoshots (for mit vedkommende) efter 5 dage, hvor vi konstant havde været sammen (og på druk)
  • I det hele taget var vi næsten på druk hver dag, det første år vi var kærester… How?
  • Første gang jeg var hjemme ved Robert var på 2.date, hvor vi først shoppede Rolex og så drak kaffe på Europa. Vi bællede rødvin hele natten og gik først i seng kl 05 om morgenen, lige efter at Robert havde savet en computer over med en vinkelsliber i bar røv i soveværelset. Måske den mest bizarre date jeg har været på
  • Mit mest omtalte øgenavn til Robert, fik han på date 5. Det kalder jeg ham mindst 1 gang om dagen – stadigvæk
  • På 3½ år har vi kun skændtes 1 eller 2 gange
  • Vi fandt begge på vores bryllupsløfter da vi stod i Vegas og blev viet. Altså improviseret tale.
  • Da vi lige var blevet viet og havde fået taget billeder, high-fivede vi og gik ind på en snusket slumbar, hvor vi begge tyllede en triple gin&tonic, inden vi kiggede på hinanden og sagde ’fuck, det er vildt det her’. It really was!
  • Vi er hinandens bedste venner
  • I min vielsesring står der ’ham’. I Roberts står der ’hende’. Ligesom det også står på vores arme. Friske typer!
  • Første date på restaurant – også samme date hvor vi blev kærester, spildte Robert en rød sjus ud over hele hans hvide T-shirt. Jeg synes det var ret fun, det synes Robert ikke
  • Hver, evig, eneste dag har vi mindst et grineflip sammen. Siden dag 1!
  • Vi havde begge ret svært ved at forstå, hvorfor folk synes det var så mærkeligt, at vi besluttede os for at blive gift efter 1½ måned. Tja, hvorfor mon?
  • Der er ingen af os der tror på én eneste ene. Men vi tror begge på én eneste kæmpe kærlighed, gennem et helt liv. Vi ved begge at vi er hinandens (papirsposer findes i sædet foran dem)
  • Den første jeg vil drikke mig stiv med, når babypigen er ude, bliver Robert – og jeg SHIT glæder mig!

Hvad betyder alder?

På studiet for nogle weekender siden havde vi en snak omkring alder. Noget jeg ikke bruger specielt meget tid på at tænke over, men som fylder enormt meget for rigtig mange andre.

Jeg har aldrig gået specielt meget op i det egentlig. Det tidspunkt i mit liv hvor jeg har tænkt mest over det, har nok været dengang jeg ikke var gammel nok til at komme ind på Buddy-Holly og skulle koncentrere mig enormt meget, om at huske et personnummer der ikke var mit eget, i håb om at blive taget i nåde og lukket ind ind i mordor. Ellers har alder vitterligt altid bare været et tal for mig.

Min mor er for meget nyligt gået på pension. Hun er 62 og bliver 63 lige om lidt. Hun har arbejdet hele sit liv og har nu endelig (efter mange, lange, seje overvejelser) valgt at takke af og nyde livet i nye rammer. Min far, der bliver 65 lige om lidt, har ingen intentioner what so ever om at holde, men han tror også, at han stadig er 18.

mee

63 om lidt!!! Fingers X’ed at venlige gener går i arv

Det der med at ens forældre går på pension og på den måde starter en ny æra, kan da godt sætte tanker omkring alder og livsepoker i gang, men det er ikke noget der skræmmer mig. Slet ikke når jeg kan se, at valget om at stoppe på arbejdsmarkedet er selvvalgt og ikke noget en krop der er slidt, tvinger dem til.

Jeg er 31. Et lidt skørt tal, men stadigvæk bare et tal. Min mand er 41. 41 – det synes jeg er lidt sexet, men det er nok også fordi, at med alder følger (for de fleste) en anden ro og tro på sig selv, som især på mænd, er yderst tiltrækkende. Jeg har ingen kvaler omkring, at Robert skal være far igen i en alder af 41, på ingen måde. Som jeg skrev i dette indlæg, er jeg kun glad for at jeg får lov til at opleve Robert blive far til MIT barn, med den coolness og fattethed han har nu. Det ville heller ikke nage mig, at jeg skulle blive mor igen som 35årig og Robert far med tallet 45 i kasketten. Det er jo bare et tal!

Der hvor alder kan skræmme mig og det handler måske i virkeligheden ikke så meget om alder, men angsten for at misse livet, er når alder bliver et symbol for et alt for kort liv. F.eks. sygdom. Der hvor sygdom indhenter livet i en alt for tidlig alder, der bliver jeg bange. Historier om par der bliver revet fra hinanden midt i livet, hvor den ene bliver efterladt og skal starte et nyt liv, midt i et der allerede var i gang, der bliver jeg angst og bange for alder. Jeg kan blive panisk over ikke at få det hele med, gå glip af alt det jeg mangler at opleve og ikke få tid nok med dem jeg elsker, mere end det liv jeg er midt i.

meee

Måske vil jeg altid have det sådan, om jeg så bliver 100 år gammel. Indtil da forsøger jeg at suge alt det jeg kan ud af livet, bruge det fornuftigt og si alt det jeg ikke gider bruge krudt på fra. Sådan håber jeg, jeg altid vil have det. Om jeg så er 31, eller 85.