Thailand paradis #4

img_0812

Sidste dag på Krabi inden vi drager videre til Koh Lanta. Det er helt ok. Selvom her er lækkert ind en anden verden, uden den mindste finger at sætte på noget som helst, er vi klar til at se noget andet. Jeg er dog virkelig spændt på at inspicere det nye sted vi skal bo, for der skal alligevel noget til at toppe den her lille oase hvor vi nu befinder os. Alt spiller ligesom bare her og med en baby på slæb, er det nr. 1 på vigtigheds listen. Vi bliver hentet kl. 9.30 i morgen og fragtet til Ao Nang, hvorfra vi skal med færge til Lanta. Jeg glæder mig ret meget til at sejle og glo ned i et hav der er ligeså blåt som Grys øjne. Hvad vi gør når vi lander på en ny ø, må tiden vise. Jeg tænker, at der er rig mulighed for taxa transport og ellers må vi jo hyre en elefant. Den tid, den glæde.

img_0823

ALLE vil røre og snakke med Gry – hun lader ikke til at have noget problem med et – tværtimod

Dagen i går blev brugt på intet andet end fuldtids dasning. Vi placerede os i strand restauranten, hvor vi, uden at nogen løftede et bryn eller rynkede en pande, beslaglagde 3 borde. Så var der både plads til at tørre vådt badetøj, spise mad og skifte tøj på Gry. Der var ikke særlig mange mennesker, så vi optog altså ikke andres mulighed for at slå røven i sædet. Jeg er på mange måder allerede vild med Thailand. Der er den helt indlysende grund til min begejstring – varmen, palmerne, det lyseblå vand og de hvide strande. Men så er der også gæstfriheden, service niveauet, overbærenheden, de der vandspulere ved siden af toilettet i stedet for papir (må man få sådan en derhjemme?), optimismen og venligheden. Ja ja, jeg ved godt, at alle de her observationer er gjort med ’velhavende’ turist briller på, men sådan husker jeg også landet fra sidste gang jeg var i Thailand, hvor forholdene var knap så overdådige som nu. Nå, men vi dasede hele dagen, kun afbrudt af en masse badning, lure til den mindste og vitamin shakes til de største.

img_0826

Jeg nåede også lige at vaske lidt tøj i går, mens Rob badede med Gry

Hen af eftermiddagen forduftede vi til vores eget lille helle, hvor vi puttede Gry til et sidste hvil. Vi har skabt et barn, der udelukkende sover halve timers lure. Meget sjældent sover hun 1-2 timer, altså lige på nær om natten, hvor hun sover steady. I går var en af de sjældne undtagelser. Hun gik stormkold i et 2 timers snork kl. 16, så jeg nåede både at få røde skuldre, bade med Robert i mere end 5 minutter, tale store tanker, arrangere en tur herned med de store børn om nogle år og føle mig virkelig heldig. Meget belejligt valgte Gry oven i købet, at gå kold midt i happy hour. Rob arrangerede derfor, med en af de søde tjenere, at de skulle komme med Mai Thais hvert 20. minut, til lår klaskende begejstring for undertegnede. Da kl. slog 18 og ungen stadig sov, besluttede vi, at vi hellere måtte vække hende, hvis alle skulle have en chance for noget nattesøvn.

img_0828

Vi spiste en hurtig omgang aftensmad og da kl. nærmede sig 20, var det som om, at Gry atter var klar til en rejse ind i drømmeland. Hun faldt da også i søvn og vi gik i gang med resten af den film vi ikke fik set færdig i går, men da der var gået de famøse 30 min., var barnet klar til den helt store aftenfest. Det var ok. Hun havde et show klar, der kunne underholde hele øen og vi sad på første parket som de stolte forældre og nød forestillingen. Men øh, note to self:, det der med 2 timers eftermiddags lure behøver ingen gentagelse!

img_0827

Beat this!

I morges stod vi alle op kl. 07, fik styr på de sidste detaljer om afrejse i morgen og ligeledes booket et sidste besøg hos den lille massøse i kælderen, til både Robert og mig. Jeg skal simpelthen prøve den der hovedmassage, der på kortet lyder som 1000 desserter i en behandling. Resten af dagen skal bare nydes med mindst mulig anstrengelse, udover pakning, der i sig selv godt kan være noget af en bedrift. Shit, man skal have meget lort med, når der er mini arving med på tur.

Tænk, i morgen er det allerede tid til ugens 5 vindere igen. Det.går.for.stærkt!

Thailand paradis #3

img_0584

Gry er den bedste til bare at ligge og snakke med sine sager. Prisværdigt, især når man er på ferie

Godmorgen fra 30 grader kl. 10. Her har vi været oppe siden kl. 07, da Gry var frisk efter 11 timer på langs. Her er stadig vidunderligt og mit fravær i går skyldtes egentlig mest, at jeg var væk fra internet det meste af dagen. En dag der i øvrigt bød os et lille bræk, fra det slumrende resortliv vi mæsker os i.

Gry var klar til nye udfordringer allerede kl. 06, så vi var de første til at svine tallerkner til i morgenmads restauranten da kl. slog 07. Efter 2 dage med uafbrudt daseri, følte vi os parate til at se andre omgivelser af øen Krabi. Efter lidt votering indbyrdes og med personalet, blev vi enige om, at tage et smut til Ao Nang. Det er begrænset hvad der er muligt, når man har sådan en 7 måneders flæskesteg med i bagagen, så en hel dag på en båd, som måske kunne have været meget fedt, var udelukket. Da vi alle var pakket og klar nogle timer senere, blev vi hentet af en privat chauffør her på stedet og fragtet til nerven af det populære sted. Det var trippet pludselig at være blandt biler, os, larm og liv der foregik i et noget højere gear, end det vi kom fra. Vi aftalte med chaufføren at hun (ja, hun), skulle hente os igen kl. 16 og så gik vi ellers i gang med at udforske de mange små shops med tingel-tangel, som man kender dem fra Tyrkiet og diverse andre charter destinationer. Ikke noget ondt om det. Jeg er en total sucker for gøgl og bras og havde det som om jeg var i slaraffenland. Okay, alle de der kopivarer hvor Nike swoshen er lige lidt for lang, Adidas striberne skæve og Supreme mærket underligt strukket, er ikke lige mig, men det gik vi bare i en fin bue udenom. Punge i forskellige størrelser, toilettasker i sjove mønstre, tasker i neon broderi og shampoo, balsam, hårkur, masker samt diverse cremer, der alt sammen dufter himmelsk af kokos, er til gengæld lige nøjagtig mig. Så jeg købte gjorde jeg, selvfølgelig ikke uden at udnytte mine evner udi kræmmeri, til personlig, stor fornøjelse. Stik mig en stand på Hjallerup marked. Da sulten meldte sig, fandt vi et hyggeligt, lille frokost spot, hvor vi gik ombord i diverse karry retter. Serveringer der var halv pris, af det vi betaler hvor vi bor. Man betaler åbenbart prisen på flere måder, når man vælger resort stilen, men jeg er ligeglad. Jeg vil hellere betale dobbelt og bo fredeligt og uforstyrret, end at feriere i os og falske Gucci tasker. Nævnes skal også lige, at selvom priserne er skudt i vejret hvor vi har bosat os, er det stadig Thailand priser og dermed særdeles overkommeligt. Nå, tilbage til Ao Nang hvor vi, efter mad og shopping, var svedige, trætte og klar til at komme tilbage til eksil. Vidunderbarnet klarede turen så fint og brugte det meste af tiden på at charme hele byen, fra tronen på hjul.

img_0587

Ao Nang

img_0588

…. og shops

img_0589

Gry i voksenbaby stol

img_0798

Smukt var der

img_0804

Seee lige. I det tykkeste broderi

img_0805

Den her skal næsten ses live

img_0802

Trætte to

Retur på vores sted røg Gry på hovedet i en eftermiddagslur, mens hendes far og jeg gjorde ditto i en pool. Fra vores helt egen poolkant udnyttede vi happy hour og fik således serveret to kølige Mai Thais fra vores helt egen tjener, der uden pis, ligner Pharrell Williams – the Thai version! Mens vi slikkede det sidste sol i os, nåede vi lige at snave lidt med munden fuld af sukkerdrik, i uforstyrrede 30 min. Der er tidspunkter i livet, hvor alt går op i en højere enhed. Hele den her tur, er sådan et tidspunkt og jeg lapper det hele i mig. Råt! Da Gry atter var klar til et par timer oprejst, strøg ved ned og spiste aftensmad, akkompagneret af ekstra sjusser, i den smukkeste solnedgang jeg til dato har set. Hele dagen blev sunket med en is og da den lille var faldet til ro tilbage på værelset, lavede vi hjemmebiograf i vores palæ af en seng, indtil vi begge faldt omkuld, helt udmattede. Hvis i sidder savlende af misundelse og med en lille smule skummende mundviger, bebrejder jeg jer ikke. Pt. er jeg jaloux på mit eget liv og jeg har aldrig nogensinde lyst til at returnere tilbage til civilisationen.

img_0803

Apropos at se live

I skrevne stund har Robert lige fået Gry til at sove, efter hendes morgen bade tur og en mundfuld grød. Nu er det min tur til at agere badedyr, inden hun igen er klar til at blive underholdt.

img_0812

Gladeste baby

 

img_0801

Hun elsker vand! Elsker

So long friends.

Thailand paradis #2

img_0528

MORGENMAD!

img_0532

…. with a view

God eftermiddag fra nirvana. Vi har i sandhed fundet paradis på jord og så har jeg ikke sagt for meget. Jeg ved ikke om det er stedet, eller mine lave forventninger til turen generelt, men alt går ligesom op i en højere enhed. (Se lige bort fra Gry, der i dette sekund ligger og vræler, fordi hun ikke gider nappe sin sene lur). Men altså, stedet vi er havnet er helt genialt. Her er roligt, smukt, tilpas overdådigt uden at være snobbet, venligt for børn uden at tendere Lalandia og så er her varmt og fredeligt.

img_0517

Gry og hendes bedste ven

img_0523

Ej, men hva’?

Hele dagen i går brugte vi bare på at geare om til feriemode. Noget der normalt godt kan tage mig en uges tid, men som denne gang virker til at være ordnet på en sølle dag. Vores lille Gry klarer den nye verden til perfektion. Hun har en fest med at bade, spiser som hun plejer, lader ikke til at være specielt generet af varmen og i nat sov hun igen sine 11 timer, kun afbrudt af to fodringer. BLESS!

I morges stod alle mand op kl. 08 og røg i morgenbuffeten i ordentlig tid. Det tror jeg vi skal sætte os op til at gøre resten af dagene her, for udvalget var overdådigt og lækkert, modsat i går hvor tag selv rummet mindede lidt om Paris Hilton, efter en våd nat – lidt ussel og afdanket. Efter morgenmad røg Gry i sin klapper og hakkede dagens første lur, mens jeg sad med fødderne i en pool kant og slikkede de tidlige stråler i mig. Robert forduftede for en kort bemærkning andetsteds hen.

img_0535

Der sad jeg – på den lille vandskammel

Her på stedet har de en ret lækker spa afdeling og i går aftes bookede vi en massage til os hver. Rob kl. 10 og mig kl. 12. Egentlig har jeg det lidt ambivalent med det. Jeg følte mig lidt som en herskerinde, da jeg kom vraltende i al min overflod af dødeligt flæsk, smed mig på madrassen og ventede på, at den spinkle, lille dame skulle gå i gang. Omvendt er det jo det de laver dollars på og et respekteret erhverv, som så meget andet. Måske er det fordi det koster latterlige 150 kr. for en hel time, at det knaser lidt i samvittigheden, eller også er det bare fordi min tankegang er skruet helt forkert sammen. I Danmark hæver jeg jo ikke et øjenbryn, når jeg ligger mig i stolen til min ansigtsbehandling. NÅ, men holy macrel det var nice. Nok var hun ikke større end en lakridspibe, den lille massøse, men hun kunne trylle, kunne hun. Hun æltede, masede, asede, bøjede, strakte og gjorde ved og jeg følte lidt, at de 9 måneders belastning med Gry i kroppen, blev presset ud af mig. Da hun afsluttede med en 10 min. lang hovedbundsmassage, var jeg lige ved at skide på madrassen. Pardon my french, men hold nu kæft, hvor var det godt. Jeg MÅ så absolut prøve den behandling der ikke involverer andet end hoved pilleri, inden vi rejser herfra. Helt ærligt, for 200 kr. er det som at stjæle slik fra børn jo.

img_0570

…. og der lå jeg så bagefter, på den lille madras

Efter en time i himmerige slentrede jeg helt salig tilbage til min mand og lille arving, der var i gang med at plaske i poolen. Alle sultne og tørstige smuttede vi ned i strand restauranten, for at få lidt frokost og en vitamin shake. De kan fandme deres kram udi forkælelse hernede! Solen er hidsig i dag, så vi forduftede hurtigt tilbage på værelset, for at få lidt skygge og kunstig, kølig brise. Mens Robert kæmpede med Gry, svømmede jeg rundt i den øde pool og nød solen fra det dulmende vand.

img_0565

Rob og jeg havde haft syg griner på inden vi tog afsted, over en video der florerede på facebook, hvor babyer plaskede rundt med de her halskraver. Da vi så en i den lille shop der er på stedet, måtte vi simpelthen prøve. Ungen elsker den! Hun kan selv ligge og flyde rundt og har en fest med det. 

img_0571

Den der vitamin shake – kokos, ananas, æble og ingefær – that’s it!

img_0572

Mine!

Snart er det aftensmads tid og så skal den lille snips i seng. Dag 2 i ferieland er dermed snart ovre. Godt at vi har masser af dage igen. Den her ferie kunne godt indtage plads på top 3 over bedste ferier. Ever!

img_0520

Smelter!

Thailand paradis #1

img_0489

Udsigten fra min plads pt.

WE HAVE ARRIVED! Sikke en tur! Faktisk ankom vi i går kl. 18, lokal tid, men der var andre og mere basale behov der skulle dækkes, før jeg kunne forsvare at hakke i tasterne. Lige nu er kl. 12.30 og jeg sidder og glor på en bounty strand, hvor bådene vugger sløvt i vandkanten, brisen er let, temperaturen 32 grader og palmerne kæmpe. Ved siden af mig står en iskold Mai Thai og i poolen bag mig plasker min mand rundt med min lille baby, efter en god, lang lur i klapperen. LIFE, hva’?

img_0508

UV dragt skal der til

Nå, men vi måtte altså en del anstrengelser og ligeledes prøvelser igennem, før vi nåede til paradis. Det var en lang tur. Længere end jeg havde troet. Ikke i længdens forstand, nok mere i omstændighedernes. Vi tog hjemmefra kl. 13.00 søndag og landede på Krabi kl. 16.00 mandag. Så er der tidsforskelle og alt muligt knas, jeg ikke lige kan overskue at mellemregne med, men alt i alt var vi nok på farten i 24 timer. Gry sov ca. de 7 af dem. Syv!! Vores lille menneske er ikke god til at sove, når der sker ting og sager der er værd at udforske. For Gry kan en dims på den lille seng vi havde fået i flyveren til hende, være grund nok til at skippe et hvil. Det kombineret med mange mennesker, lyde, lys, andre babyers gråd og generelle forstyrrelser betød, at hun kun powernappede og moslede så for resten. Det var temmelig hårdt for forældrene, da der ikke er uanede mængder at fræse rundt på, i sådan en luftmaskine. Til sidst var hun også så træt, at det kammede over i gråd og fortvivlelse og et par gange i går, var vi dé der forældre! Dem, hvor man tænker ‘så få dog for helvede jeres unge til at holde kæft’. Ikke særlig fedt, men heller ikke særlig meget at gøre ved det.

img_0464

Farvel regn

img_0468

1. klasses type

img_0010

Rejsen er i gang

img_0013

På første fly havde vi ‘masser’ af plads, til at Gry kunne abe rundt på gulvet

img_0027

I den lille seng var hun mest interesseret i at se hvad der skete over kanten

img_0473

Mellem landing. Endelig fandt hun lidt ro i sin fars arme

Da vi endelig landede på Krabi, skulle vi stå i kø, i hvad der lignede flere timer, for at få lov til at komme ind i ris og karry land. Jeg var ikke mange potter pis værd på det her tidspunkt og det var resten af min lille familie heller ikke. Vi prøvede et par gange at trække baby kortet, men de var koldere end Ice T, de thaiere. Endelig, til sidst, efter 1 time i kø, i et 50 graders varmt rum, blev vi taget til nåde og slap gennem køen. Da vi havde fået vores bagage, priser jeg mig selv lykkelig for, at jeg havde booket pick-up hjemmefra. Ude i modtagelsen stod nemlig den sødeste lille thai far, klar til at køre os til resortet. Vi gjorde stop ved et lille supermarked på vejen, for at købe bleer, snacks og vand. 1 time senere ankom vi til stedet, der skal huse os de næste 6 dage.

img_0477

Vores værelse – med privat adgang til pool. Genialt!

img_0493

Halløj!

Vi var alle trætte, sultne, bagvendte og møre. Og så skete det, der ikke måtte ske. Gry ville ikke sove! På det her tidspunkt var hun så træt, at hun var nået ind i en anden verden. Cirkus Gry verden. Hun kastede sig rundt i sin lille seng og skiftevis grinede magisk og græd hysterisk. Robert og jeg var på randen af sindssyge og jeg kunne virkelig godt have brugt en voksen til at tage over. Heldigvis var der roomservice og 2 kolde øl i køleren. Da vi havde kastet vores mad og ditto øl ned, faldt Gry også endelig i søvn. Eller, hun kastede sig selv rundt indtil hun gik kold midt i et styrt. De første timer vågnede hun en milliard gange og til sidst røg hun over på prinsesse pladsen i vores king size seng. Dét virkede. Hun sov fra 21-09 med 2 spise pauser. Fair nok, hun har vel været smadret som en 16årig teenager, forvirret og diffus over varmen. Ærligt, havde jeg det sgu lidt på samme måde. Jeg vågnede i nat og var ved at gå i panik, fordi jeg slet ikke kunne finde ud af hvor jeg var.

img_0488

Frisk og klar igen

img_0497

Like a BOSS!

img_0498

Skål og velkommen

I morges så alle mand lidt lysere på projektet. Vi fik pakket ud, smurt os ind i solcreme og driblede så ud for at inspicere det kæmpe resort vi er på. Det er faktisk løgn hvad jeg siger. Vi nåede til morgenmads restauranten, hvor vi nød godt af de mange tilbud, og derfra røg vi direkte i strandbaren, hvor vi ikke har rykket os fra. Frokosten er netop slugt og nu er det atter tid til hvile for den bette og jeg skal… jeg skal ingenting!

img_0514 Lunch. Ja ja, Rob fik rød karry..

Det kommer til at blive SÅ godt det her, det ved jeg bedre nu, end jeg gjorde i går.

img_0028

Vi var lidt trætte i morges

img_0031

Lille basse

Følg med – det bliver en fest.

Dagen før dagen – med patterne i vandskorpen

Så kom dagen. Dagen før dagen. Dagen inden vi rejser mod Østen i samlet trop af 3. Det var også dagen, hvor både Robert og jeg er sat ud af gamet, med mini influenza! Så det er jo bare grand! Det er noget pissenossepisserøv, er det fandme. Mit hoved gør ondt, min krop er øm og jeg har det som om jeg er med i en film om fremtiden- jeg er totalt på månen. For at krydre lortesuppen lidt ekstra, har jeg en lurende brystbetændelse going on. Jeg stoppede med at amme Gry for ca.14 dage siden, fordi ungen totalt havde mistet interessen for hjemmegjort føde. Selvom jeg havde trappet ret meget ned og der ikke var synderligt meget mælk tilbage, begyndte det i starten af ugen, alligevel at gøre temmelig ondt i kartonerne. Faktisk så ondt, at jeg ikke kunne holde Gry tæt ind til mig, fordi det værkede og jog i hele overkroppen. Skrækslagen for at sidde i en flyver med betændte jader, ringede jeg til lægen, der satte mig på en penicillin kur, for at være på den sikre side. Jeg åd den med største velbehag, selvom jeg er meget imod medicin, med mindre det er livs nødvendigt. Jeg kunne bare ikke overskue tanken om en ødelagt ferie pga. tilstoppede kasser. Det blev bedre de første par dage eller 3, men nu er det som om, det bare er blevet endnu værre! Jeg har haft min sygeplejerske mor på speed dial og kontaktede også lige vagtlægen for at være sikker på hvad jeg skulle gøre. Svaret: ingenting og håb på det bedste! Så det gør jeg så, med f***ing alt hvad jeg har i mig. Det er nemlig sådan, at hvis jeg bliver indlagt i Thailand for min lidelse, betaler forsikringen IKKE, fordi jeg blev behandlet inden afrejse. Jeg ved ikke hvad en indlæggelse i Thailand præcis koster og jeg vil heller ikke vide det, for det jeg véd er, at det er det samme som rejsens pris + det løse. Jeg håber derfor på det bedste, masserer mine ømme flødekander det bedste jeg har lært, sørger for at holde mig varm og æder mine drugs færdig.

img_0455

Gry tjekker lige, om vi har fået det hele med

Når alle lidelserne er fortalt og beskrevet, er vi ved at være klar til afgang. Vi mangler faktisk bare lige, at kaste Grys bedste legetøj i kufferten og spise en omgang aftensmad, inden vi i morgen formiddag sætter kursen mod lufthavnen. Det er klart at jeg glæder mig og er spændt som en 16årigs maveskind, men lige nu er jeg mest opsat på at blive lidt mere frisk og klar i kroppen.

I bliver ikke snydt for ugens 5 vindere i morgen, men udover det, kommer der nok til at gå lidt tid, før jeg er på skaftet igen. Planmæssigt lander vi mandag eftermiddag, lokal tid. Jeg har tænkt mig at lave en føljeton mens vi er væk, så i kan følge lidt med, hvis i altså har lyst.

May the force be with us!

En rockkoncert i baggrunden og tømmermænd på første klasse

Hej mennesker. Sorry min fraværelse, men der findes faktisk en god og værdig grund. Jeg har haft tømmermænd! Simpelthen. Noget som jeg på ingen måde har savnet, eller længtes efter. Når det så er sagt, var de hele min dag i omvendt land i går, værd.

img_0424

Løst hår – en sjældenhed med en lille rotte, der flår i det for et godt ord

Robert og jeg forlod hytten kl. 18.30 onsdag aften, hånd i hånd og uden barn. Hun blev hjemme sammen mormor, der klarede affodring og putning i stiv arm. Første datenight siden vi fik Gry og det var lige som det skulle være. Indrømmet, da vi skulle ud af døren, var det med noget tunge skridt. Ikke fordi jeg havde en millimeter af nervøsitet, men fordi jeg var balret, jeg frøs, det pissede ned og jeg orkede faktisk ikke helt en rock koncert. Al min ugidelige modstrid forlod mig, sammen med første slurk af min drink på Lidkøb. Da vi forlod det hyggelige, tjekkede og anbefalelsesværdige sted et par sjusser senere, var jeg totalt i mit es, klar til at plyndre samtlige barer i København, med hjælp fra min partner in crime. Vi ramte Store Vega, hvor koncerten skulle brages af, i OK tid og fandt med det samme en bar af mange. Vi fandt også terrassen med varmelamper, hvor man må ryge… Og her opholdte vi os faktisk det meste af koncerten. Sammenlagt så vi måske 3-4 numre, resten af tiden tilbragte vi med at blabre løs i munden på hinanden. Det var så ubeskriveligt rart, bare at være OS igen. At finde ud af, at det kan vi faktisk sagtens, uden problemer. Ikke fordi jeg var i tvivl og heller ikke fordi, vi ikke taler sammen om andet end babygøgl derhjemme, men det bliver altså en anden samtale, når man er væk fra gak-gak og hirsegrød. Da koncerten for længst var forbi og alle de tomme plastickrus var fejet sammen, blev vi smidt ud sammen med de sorte sække. Det var bare som om, vi ikke var helt klar til at tage hjem. Derfor driblede vi på Gilt til et par sjusser, inden vi ikke følte vi kunne forsvare at lade mormoren sidde oppe længere (hun nægtede at gå til ro). Vi landede hjemme kl. 01.30 og jeg var, for at sige det mildt, patte stiv! Det var den bedste aften i længe og jeg er så glad for, at vi kom afsted. Det skal ske igen. Snart!

img_0425

Skumfidus i sjus – win!

img_0437

Forever love!

img_0442

Vi var der altså!

img_0443

Gilt og smukke dråber

Hele dagen i går brugte min mor og jeg på at gå rundt, kigge butikker, spise frokost og flade på sofaen med hjemmebragte kager. Fuldstændig fantastisk fortryllende! I morges stod jeg tidligt op og trænede det sidste alko svineri ud af min lille krop. Imens var min mor hjemme med Gry og jeg må igen sige, at jeg ville ønske, af hele mit hjerte, at mine forældre boede noget tættere på os. Især da jeg vinkede farvel til hende i formiddags, kunne jeg allerede mærke savnet gnave. Nå, heldigvis ses vi snart igen og indtil vi gør, har jeg jo lige en ferie at fornøje mig med.

Speaking of. De sidste forberedelser er skudt i gang og min mave begynder for alvor at agere rejse kriller. I dag mødtes jeg med mor-veninde, der just er vendt hjem fra Thailand med stor succes i bagagen. Det gør jo kun lysten endnu større. I morgen står den atter på træning, farvning af vipper, mere pakning og to fede, krydsede fingre for, at Roberts forkølelse hurtigt går i sig selv. Mens jeg har skrevet det her, har han måske nyst 73 gange og hostet 60 tudser. Stakkel!

img_0452

Mit lille menneske – nu vil hun også stå selv. Basse

Nu vil jeg spise den daim der faldt ned i min kurv i dag, se det sidste afsnit af O.J på DR (jeg er besat af den historie) og så vil jeg ind og sove. Sådan en druktur sætter sig lidt på en anden måde, end da man var 20, hva’?

Jeg skal modellere et barn

En af de vildeste ting ved at have fået et barn, er at jeg, i samråd med hendes far, skal modellere hende til at blive den bedste udgave af sig selv. Tænk lige over det. Robert og jeg står med et lille væsen, som vi har det fulde ansvar for, skal blive et sundt, stærkt, solidt og velafbalanceret menneske. Det er sgu da det vildeste ever! Jeg synes især det er crazy i en tid, hvor vi taler så meget om curling forældre. Hvor den ene forsker, psykolog, skoleleder og listen er lang, efter den anden, træder frem og direkte advarer forældre, om de konsekvenser der er, ved at tage selvstændigheden ud af deres børn. Fokusset er enormt og det er os som mor og far, der er under loopen. Det er ikke fordi jeg er bange for at ‘fejle’ i forhold til omverdenen, næ, det er Gry jeg tænker på her.

Der bliver talt rigtig meget om balance. Den tynde line der danser mellem at hjælpe sit barn og tage over for sit barn. PER SCHULTZ JØRGENSEN der er psykolog og professor i socialpsykologi har skrevet en bog der hedder: Robuste Børn, som jeg skal have fingrene i asap. Jeg har læst et par udsnit, interviews og tidsskrifter hist og pist, med den kloge mand og jeg er muligvis lidt forelsket i ham. Nuvel, måske mest i hans tilgang til børneopdragelse. Han taler rigtig meget om, ikke at gøre sit barn til et offer. At det ikke gavner noget at ynke barnet, men at man derimod skal synke ned på barnets niveau og møde det i øjenhøjde. Det er jo som sukker på min smørmad, at høre den slags. En anden ting han har stor fokus på, er at det er vigtigt, at børnene skal have overskuddet til at forstå deres plads i fællesskabet. Det hjælper man dem ikke til, ved at fratage dem opgaver og ansvar, i troen om, at man gør sit barn en tjeneste. AM-EN!

Billedresultat for de robuste børn forfatter

Den må med til Thailand

Faktisk læste jeg i går noget skriv af Hr.Per, hvor han forklarer, at selv når barnet falder og slår sig, skal vi forældre passe på med, at gøre barnet til offer. Vi skal trøste og anerkende, men vi skal ikke ynke og pylre. Uden at lyde som børnemishandler, er det faktisk noget jeg tænker rigtig meget over, når Gry gonker rundt i hele lejligheden. Hun er, hendes alder taget i betragtning, ikke super mobil endnu og det der med balance, minder nogle gange om mig, efter 40 sjusser en våd aften. Det betyder altså, at hun ind i mellem får nogle knobs, når hun tilter og får et gok i nødden. Fra starten har jeg gjort et stort nummer ud af, ikke at fare hen til hende, for at tage hende op og puste. Det så jeg i øvrigt en anden mor gøre til træning for noget tid siden. Hendes lille datter lå og dimsede rundt, fik overbalance og gokkede det lille hoved. Lidt. Meget lidt. Ungen tog det helt roligt, det var først da moren flåede hende op fra gulvet, for at puste, nusse og sige ‘nåååååh, sååååh’, at det forskrækkede barn stak i et kæmpe hyl. Hvis behov for trøst var det egentlig? Nå, men min varsomhed overfor Grys stunt, har faktisk betydet, at hun aldrig græder, når hun tonser rundt. Det tager jeg som et sundt tegn. (Ellers er hun bare ligesom ham der psyko broren til Ms.Salander, der ikke kan mærke smerte). Gry græder når hun er sulten, eller når hun er træt. Ehm, og så dengang hvor jeg kom til at knalde hendes hoved ind i badeværelsesmuren med en vis hast. Jeg havde åbenbart lidt svært ved at afstands bedømme efter 2 timers søvn. Sowy!

Jeg vil så gerne forme et barn der vil selv. Kan selv. Gør selv. Med kærlig vejledning, hjælp og støtte fra hendes mor og far. I søndags da jeg handlede ind, var den sødeste, lille 3årige med mor ude og gøre det samme. Det bette miv trak rundt med den store kurv, mens moren fyldte små sager i. På et tidspunkt siger datteren ‘mor, jeg kan altså ikke trække vognen’ og mor svarer ‘jo, det kan du sagtens, det går da super fint’… og pigen trak kurven videre. Der var noget i mig der tænkte ‘sådan, hvor sejt’. Moren kunne jo snildt have valgt, at tage kurven fra barnet med det samme, uden at anerkende hendes handling og tro på sig selv.

Alle forældre gør deres bedste, det er jeg ikke et sekund i tvivl om. Det jeg derimod kan blive i tvivl om, er om børns far og mor stopper op og revurderer sig selv ind i mellem. Om det virkelig ér skolens skyld, når lille Carla kommer hjem med sår på knæet, eller om det virkelig ér nødvendigt, at involvere lærere og alle de andre forældre, når lille Otto er blevet skubbet i en leg i skolegården. Gennem generationer har børn håndteret konflikter og stridigheder på egen hånd, de har også selv båret deres skoletaske, smurt deres madpakke, ryddet op på deres værelse, lavet mad (!!) og fundet vejen til fodbold, uden hjælp fra far og mor. Det er altså ikke børnene der er blevet mere skrøbelige, det er kun verdens klima – og de ‘stakkels’ forældre.

Dragør til hest og store sager den kommende onsdag

Weekenden nærmer sig sin afslutning og det er søndag med slangende S. Gry har ikke sovet til medalje værdig præstation i nat, så Robert og jeg er noget klattet i dag. De store børn blev i Dragør efter visit i går, hvilket måske er meget godt for alle, på den her regnfulde gråvejrs dag.

img_0391

Speaking of gråvejr. De voksne gik tur i fine Dragør i går, mens alle ungerne blev hjemme og havde krig med Nerf guns!

Jeg har afsluttet ugens træning og har nu kun 3 stk’s tilbage inden afrejse. 1 uge venner. 1 sølle uge, så er dagen kommet. Det er vildt og dejligt og en lille smule sommerfugle baskende i maven. Nå. Men før vi når så langt, er der lige en ny uge der skal nydes. Det bliver en af dem, jeg ser frem til. På tirsdag kommer min mor på besøg, helt fra det sydlige Danmark. Det gør hun både for at hænge ud med mig og barnebarnet, men i særdeleshed, fordi jeg har sendt bud efter hende. På onsdag sker der noget, som jeg har set frem til, siden før Gry åbnede sine øjne udenfor min vom, for første gang. Min mand og jeg skal ud. Læs, vi skal ud sammen. Alene. Uden barn! Det er store sager, mine kære venner. Programmet står på koncert med Rival Sons og man behøver ikke kende mig, for at forstå, at jeg glæder mig som børn til fredagsslik. Inden vi fik Gry, var det at gå ud som par, en kæmpe del af vores forhold. Det var noget vi gjorde et stort nummer ud af at praktisere, noget som vi altid så frem til og i øvrigt noget vi var pisse gode til. Derfor bliver det episk, når vi på onsdag forlader lejligheden uden den lille på slæb!

img_0396

Rob og jeg crashede sofaen med resten af O.J serien og chokolade i går. Se lige den serie, hva’? Jeg synes den var top god!

I morgen skal førnævnte lille menneske og jeg ud for at inspicere et andet lille væsen. En af mine gode veninder klemte for 1 måneds tid siden, en babypige ud i verden og vi har endnu ikke hilst på hende. Det glæder jeg mig vildt til. Det bliver med garanti syret, at overvære et lille liv, der kun har været på kloden i lidt over 4 uger, med tanken om, at det ikke er mere end 5 min. siden, at Gry var så bette.

Nå, det bliver bare et hurtigt Hello. Djævlebarnet er vågnet fra lur, moren skal i bad og så drager vi atter til Dragør, for at se noget tøndeslag til hest? Efter det, hiver vi de store børn med hjem, og så står den på det store kolde bord til aftensmad.

Men tjek ind senere. Det er søndag og det betyder samtidig, at det er blevet tid til ugens 5 vindere.

Later Gaters.

Et liv i halv times intervaller

Okay! Lige så dygtig Gry er til at sove om natten, lige så dårlig er hun til at sove om dagen, lige for tiden. Dagslure er lige så interessante for Gry, som en sjus uden alkohol er for mig og hun synes det er sjovere, at lege grillkylling på spyd i hendes seng, end det er, at lukke sine øjne – og sove! Selvom jeg til hver en tid hellere vil have, at hun sover godt om natten, hiver det fandme tænder ud, at der næsten ikke er et roligt øjeblik om dagen.

Jeg startede morgenen med en omgang dødstræning kl. 09 og apropos at hive tænder ud, ik?! Jeg gnavede lunser af mine lunger, flere gange, og cykelturen hjem, foregik med gummiben. De andre har været i svømmeland hele dagen og er stadig på farten, mens vi har haft besøg af stor og lille veninde. Den sidste time har jeg brug på at kontrollere mig selv, for ikke at blive erklæret som uegnet forælder. Jeg er virkelig ikke god til det der overdrevne hysteri, der vel mest af alt bunder i overtræthed. Nu tror jeg endelig hun sover, og straks pisser jeg rundt som flue i en tændstikæske, for liiige at skolde flasker, rydde lidt op, få noget mad, forberede en vask, ligge tøj sammen og tjekke køleskabet for aftensmads muligheder, i stedet for bare at smide mig på sofaen, smække stængerne op og kun anstrenge mig for at nå chokoladen i skuffen. Jeg ved godt, at jeg kun har maks 40 min. at løbe på, for så er tornadoen klar til et heat mere.

img_0371

2 børn og en forlængerledning

Præcis som i går, glæder jeg mig til, at der er ro i gemakkerne i aften. Netflix’s O.J serie har tryllebundet mig og det eneste jeg havde lyst til i aftes var, at blive oppe hele natten, for at se hvordan den der retssag udvikler sig. I aften må jeg nok desværre vente lidt længere på at fortsætte hvor vi slap. Det er fredag og det betyder X-Factor aften. Jeg har set nogle afsnit og det er lidt så tåkrummende, som det plejer at være. Yes, jeg bliver også nødt til at dreje hovedet, når hende der pep-talk Pia, skal sende deltagerne på scenen. Nå, men det er ikke mig der bestemmer. I aften er det de to ældste børn i huset og jeg tror de synes det er hyggeligt, at heppe med og agere dommere fra Nørrebro matriklen. Så det er det vi gør!

I morgen kalder et visit hos Roberts søster, mand og børn i Dragør. Som bonus står der også en farmor klar til at deltage i familie komsammen, og vi glæder os alle mand.

35 min… Så kører vi igen!

Kan.ikke.mere!

God eftermiddag folks. Ehm, de siger, at der vil falde op til 15 cm. sne i løbet af i aften? Det giver mig samme følelse, som når jeg kommer til at hælde kogende vand over min hånd, i stedet for ned i Grys flaske! Really? Sne igen? Jeg kan.ikke.mere! Jeg er klar til at hoppe over målstregen og ind i foråret, sgu da ikke til at iføre mig mere tøj igen! Hver gang jeg går forbi en rude, der genskinner min sorte, usexede, deform-gørende adidas vinterjakke, rumler det ubehageligt i min mave og min hals snører sig sammen. Jeg vil have mit arsenal af seje overgangsjakker på. NU! Særligt min ny indkøbte læderjakke skriger, som en baby med kolik, for at blive taget i brug. Hm, jeg trøster mig med tanken om, at der nu kun er 9 dage inden afrejse, til et sted hvor jeg kan holde varmen i bar røv!

Vores lille præmie sover var igen i nat et pragteksemplar og da det var Roberts tur til fodring, fik jeg hvad der svarer til en hel nats søvn. Ubeskrivelig og vidunderlig følelse, at slå øjnene op kl. 07.30, for første gang siden 22.30, hvor jeg landede i dynerne i går. Dagen er blevet brugt på at jagte babyalarmer, der ikke går ud midt i en kop kaffe, mens ungen bobler i vognen udenfor. Det lykkes mig heldigvis og jeg forbander mig selv, at jeg ikke har anskaffet noget ordentlig kram tidligere i det her babyforløb. Oh well, now is now.

img_0369

Hurra!

Om lidt kommer Robert hjem, med de 2 store børn i bagagen. Det er sidste gang vi alle er samlet, inden den lille familie på 3 rejser til Thailand land og 2 af familien på 5 (er i med?), rejser til Norge på skiferie med mor, kæreste og bonussøskende. I Rødovre ligger vinterferien i uge 8 (vildt upraktisk) og ældste øglerne har derfor fri i morgen. Robert har planlagt en tur til eksotiske Køge, da der skulle ligge et svømmeland med rutsjebane og hele pivtøjet. Den lille og jeg bliver hjemme. Det er ligesom ikke rigtig win for nogen, hvis vi også tog med i vand tivoli og desuden er det godt, at børnene får noget alene tid med deres far. Uden bonusheks. Uden lillesøster! Gry og jeg får i stedet besøg af Grys første babyveninde, med mor som sidevogn. Lige nu glæder jeg mig allermest, til der er ro i hytten i aften. Rob og jeg startede på den der O.J.Simpson serie i går, der huserer på Flix og jeg er hooked. Noget der sker ret sjældent for mig, når vi taler serie univers.

I morgen tidlig får jeg overstået træning, så jeg har en hel fredag at rutte med. Normalt træner jeg 2 min. fra hvor vi bor, men da alle hold var fuldt booket, er jeg tvunget til at skifte center. Det har jeg egentlig ikke noget imod. Jeg har nemlig fået fixet min cykel, der har været i udu og derfor ubrug, i noget tid – men NU, nu kan jeg cykle igen. Noget jeg savner virkelig meget og som jeg glæder mig helt vildt til. Hvis der for helvede ikke ligger sne over det hele.

Skrid sne.