I mandags tog Gry sine første rigtige skridt og siden da er det gået tjept. Hun stavrer rundt på sine små flødepinde og øver det bedste hun har lært. Jeg har længe glædet mig til hun kan gå. Både fordi det bliver lidt lettere at have hende med rundt, men i særdeleshed fordi det betyder, at hun skal til at have små sko på.

I dag var jeg rundt for at ordne en masse ærinder og faldt over de her helt fantastiske, små daler. De er af mærket RAP, lavet uden kemi og andet farligt knas, i det blødeste læder og med små skumsåler, der husker barnets fod. Hælkappen er ekstra høj, så der er maksimal støtte til de små bløde, førstegangs gående fødder. Jublen vil ingen ende tage (det kan man så stene lidt over. Der skulle altså noget mere til, end sandaler i str. 22 for et år siden. Suk).

De er altså meget finere live

Anywho. Moren fik også en ny sag. Pieces har lavet den her fine tee i hvid, gul og pink. Jeg er vild med den og var lige ved at flå ekspedientens øjne ud, da hun sagde de ikke havde flere i str. S, da jeg var i Århus i weekenden. Heldigvis fandt jeg den her i Kbh og lykken er nu komplet.

Ærede følgere. Hej med jer. Hvor har jeg dog savnet jer alle sammen. Hver eneste dag har bloggen været i mine tanker, og sammen med dem, også en velvoksen portion dårlig samvittighed. Jeg må bare erkende, at mine prioriteter har ligget spredt ud over en buffet af alt muligt andet. Efter vi kom hjem fra Thailand, var det som om der skete et gearskifte. Fra at have kørt i et stille og roligt 1. gear, var vi pludselig i 4. og lige pt. kører vi i 6.! I 6. gear, underbygget af en tørstig V8 motor.

Nærmest i det sekund vi satte benene på dansk jord, fandt Gry ud af, at man kunne bruge selvsamme ben til at stå på. Fra det sekund var de rolige øjeblikke talte. Hvor jeg før kunne placere hende på ét spot og være sikker på, at hun blev der, skulle jeg nu til at lede efter hende, når jeg forlod kræet. Det i sig selv stjal flere blogvenlige stunder og kombineret med den evige kamp, om at få hende til at sove hendes ynkelige, halve time, sluges sådan en dag hurtigt. Kedelig, tør, fact!

Tids-stjæleren

Så hvor er Heksen så nu? Det skal jeg fortælle jer, mine kære venner.

Sommerferien står for døren og herhjemme tager vi hul på den, med en omgang Roskilde Festival. JA, sgu! Rob og jeg tager nogle dage, nede på den (forhåbentlig) pisstøvede plads og jeg kan ikke være i min krop af glæde over det. Mormor kommer over og tager Gry, mens min gemal og jeg ter os som spedalske, i en overflod af alt for dyre drinks, snasket mad og gamle venner. Når vi har skabt os, sætter vi kursen mod Sønderborg. Vi skal nemlig afholde Grys navnefest nede i sommerhuset og med 35 mand høj, er der lige et par kager der skal fremtrylles og noget vin der skal på køl. For bare at køre programmet helt stramt, drager vi to dage efter navne hyldest, til Mallorca med de store børn i 10 dage. Og det var så den Juli.

Roskilde sidste år

Roskilde forrige år – tror vi går for den der model i næste uge!

Sideløbende med diverse sommerarrangementer, er vi, as we speak, ved at få lavet nyt køkken. Det i sig selv kræver jo både en flaske sprit om dagen og 10 gange i parterapi, når lortet er færdigt. Processen har været et helvede, da vi desværre er løbet ind i en god håndfuld særdeles inkompetente køkkentegnere, der har lovet mere end vores køkken (rummet altså) kunne stå mål med. Nu er vi dog endelig landet på noget som både vi og det vigtigste rum i lejligheden, kan være med på. Men guys, det der med at lave mad i stuen, vaske op i håndvasken, leve af havregryn og have en snurk på 10 måneder rendende!? ‘Træk vejret ind. Træk vejret ud’. Det er min yndlings sætning for tiden. På mandag skulle gulvet gerne påbegyndes – guldglimmer gulvet! (Jeg siger jer det er DISCO) og så kan de gå i gang med selve køkkenet ugen efter. Når vi arriverer fra sydens sol, skulle vi gerne slå døren op til et mageløst mekka, udi kridhvide elementer over det hele. Minus bordplade godt nok, men den kommer.

!!!

Speaking of parterapi, ik’? Jeg er startet min skole op igen. Faktisk har jeg været afsted de sidste 2 weekender. Først på parterapien og så sexologen. Det var fedt. Både at være væk fra mit barn, men også at fokusere på MIG og tænke i andre baner. Det skal nok blive godt og nu skal den uddannelse bare i banken.

Weekendes skole foregik i Århus. Jeg havde booket et hotelværelse og holdte picnic i sengen

Nå ja. Lille detalje. Til august skal Gry starte i privat pasning og jeg… Jeg skal ikke tilbage til arbejde som planlagt. Mens jeg har været på barsel, er der sket en del omstruktureringer der gør, at min stilling er blevet nedlagt. Det har ligesom ændret hele gamet lidt, men jeg vælger at se det som en ny chance. Jeg er spændt og fuld af forventning til hvad der måtte komme.

Gry har næsten lært at gå, de store børn har fuld fart på, Rob er stadig mit yndlings menneske og livet er vildt. Hvordan har I det?

MORGENMAD!

…. with a view

God eftermiddag fra nirvana. Vi har i sandhed fundet paradis på jord og så har jeg ikke sagt for meget. Jeg ved ikke om det er stedet, eller mine lave forventninger til turen generelt, men alt går ligesom op i en højere enhed. (Se lige bort fra Gry, der i dette sekund ligger og vræler, fordi hun ikke gider nappe sin sene lur). Men altså, stedet vi er havnet er helt genialt. Her er roligt, smukt, tilpas overdådigt uden at være snobbet, venligt for børn uden at tendere Lalandia og så er her varmt og fredeligt.

Gry og hendes bedste ven

Ej, men hva’?

Hele dagen i går brugte vi bare på at geare om til feriemode. Noget der normalt godt kan tage mig en uges tid, men som denne gang virker til at være ordnet på en sølle dag. Vores lille Gry klarer den nye verden til perfektion. Hun har en fest med at bade, spiser som hun plejer, lader ikke til at være specielt generet af varmen og i nat sov hun igen sine 11 timer, kun afbrudt af to fodringer. BLESS!

I morges stod alle mand op kl. 08 og røg i morgenbuffeten i ordentlig tid. Det tror jeg vi skal sætte os op til at gøre resten af dagene her, for udvalget var overdådigt og lækkert, modsat i går hvor tag selv rummet mindede lidt om Paris Hilton, efter en våd nat – lidt ussel og afdanket. Efter morgenmad røg Gry i sin klapper og hakkede dagens første lur, mens jeg sad med fødderne i en pool kant og slikkede de tidlige stråler i mig. Robert forduftede for en kort bemærkning andetsteds hen.

Der sad jeg – på den lille vandskammel

Her på stedet har de en ret lækker spa afdeling og i går aftes bookede vi en massage til os hver. Rob kl. 10 og mig kl. 12. Egentlig har jeg det lidt ambivalent med det. Jeg følte mig lidt som en herskerinde, da jeg kom vraltende i al min overflod af dødeligt flæsk, smed mig på madrassen og ventede på, at den spinkle, lille dame skulle gå i gang. Omvendt er det jo det de laver dollars på og et respekteret erhverv, som så meget andet. Måske er det fordi det koster latterlige 150 kr. for en hel time, at det knaser lidt i samvittigheden, eller også er det bare fordi min tankegang er skruet helt forkert sammen. I Danmark hæver jeg jo ikke et øjenbryn, når jeg ligger mig i stolen til min ansigtsbehandling. NÅ, men holy macrel det var nice. Nok var hun ikke større end en lakridspibe, den lille massøse, men hun kunne trylle, kunne hun. Hun æltede, masede, asede, bøjede, strakte og gjorde ved og jeg følte lidt, at de 9 måneders belastning med Gry i kroppen, blev presset ud af mig. Da hun afsluttede med en 10 min. lang hovedbundsmassage, var jeg lige ved at skide på madrassen. Pardon my french, men hold nu kæft, hvor var det godt. Jeg MÅ så absolut prøve den behandling der ikke involverer andet end hoved pilleri, inden vi rejser herfra. Helt ærligt, for 200 kr. er det som at stjæle slik fra børn jo.

…. og der lå jeg så bagefter, på den lille madras

Efter en time i himmerige slentrede jeg helt salig tilbage til min mand og lille arving, der var i gang med at plaske i poolen. Alle sultne og tørstige smuttede vi ned i strand restauranten, for at få lidt frokost og en vitamin shake. De kan fandme deres kram udi forkælelse hernede! Solen er hidsig i dag, så vi forduftede hurtigt tilbage på værelset, for at få lidt skygge og kunstig, kølig brise. Mens Robert kæmpede med Gry, svømmede jeg rundt i den øde pool og nød solen fra det dulmende vand.

Rob og jeg havde haft syg griner på inden vi tog afsted, over en video der florerede på facebook, hvor babyer plaskede rundt med de her halskraver. Da vi så en i den lille shop der er på stedet, måtte vi simpelthen prøve. Ungen elsker den! Hun kan selv ligge og flyde rundt og har en fest med det. 

Den der vitamin shake – kokos, ananas, æble og ingefær – that’s it!

Mine!

Snart er det aftensmads tid og så skal den lille snips i seng. Dag 2 i ferieland er dermed snart ovre. Godt at vi har masser af dage igen. Den her ferie kunne godt indtage plads på top 3 over bedste ferier. Ever!

Smelter!

Weekenden nærmer sig sin afslutning og det er søndag med slangende S. Gry har ikke sovet til medalje værdig præstation i nat, så Robert og jeg er noget klattet i dag. De store børn blev i Dragør efter visit i går, hvilket måske er meget godt for alle, på den her regnfulde gråvejrs dag.

Speaking of gråvejr. De voksne gik tur i fine Dragør i går, mens alle ungerne blev hjemme og havde krig med Nerf guns!

Jeg har afsluttet ugens træning og har nu kun 3 stk’s tilbage inden afrejse. 1 uge venner. 1 sølle uge, så er dagen kommet. Det er vildt og dejligt og en lille smule sommerfugle baskende i maven. Nå. Men før vi når så langt, er der lige en ny uge der skal nydes. Det bliver en af dem, jeg ser frem til. På tirsdag kommer min mor på besøg, helt fra det sydlige Danmark. Det gør hun både for at hænge ud med mig og barnebarnet, men i særdeleshed, fordi jeg har sendt bud efter hende. På onsdag sker der noget, som jeg har set frem til, siden før Gry åbnede sine øjne udenfor min vom, for første gang. Min mand og jeg skal ud. Læs, vi skal ud sammen. Alene. Uden barn! Det er store sager, mine kære venner. Programmet står på koncert med Rival Sons og man behøver ikke kende mig, for at forstå, at jeg glæder mig som børn til fredagsslik. Inden vi fik Gry, var det at gå ud som par, en kæmpe del af vores forhold. Det var noget vi gjorde et stort nummer ud af at praktisere, noget som vi altid så frem til og i øvrigt noget vi var pisse gode til. Derfor bliver det episk, når vi på onsdag forlader lejligheden uden den lille på slæb!

Rob og jeg crashede sofaen med resten af O.J serien og chokolade i går. Se lige den serie, hva’? Jeg synes den var top god!

I morgen skal førnævnte lille menneske og jeg ud for at inspicere et andet lille væsen. En af mine gode veninder klemte for 1 måneds tid siden, en babypige ud i verden og vi har endnu ikke hilst på hende. Det glæder jeg mig vildt til. Det bliver med garanti syret, at overvære et lille liv, der kun har været på kloden i lidt over 4 uger, med tanken om, at det ikke er mere end 5 min. siden, at Gry var så bette.

Nå, det bliver bare et hurtigt Hello. Djævlebarnet er vågnet fra lur, moren skal i bad og så drager vi atter til Dragør, for at se noget tøndeslag til hest? Efter det, hiver vi de store børn med hjem, og så står den på det store kolde bord til aftensmad.

Men tjek ind senere. Det er søndag og det betyder samtidig, at det er blevet tid til ugens 5 vindere.

Later Gaters.

Okay! Lige så dygtig Gry er til at sove om natten, lige så dårlig er hun til at sove om dagen, lige for tiden. Dagslure er lige så interessante for Gry, som en sjus uden alkohol er for mig og hun synes det er sjovere, at lege grillkylling på spyd i hendes seng, end det er, at lukke sine øjne – og sove! Selvom jeg til hver en tid hellere vil have, at hun sover godt om natten, hiver det fandme tænder ud, at der næsten ikke er et roligt øjeblik om dagen.

Jeg startede morgenen med en omgang dødstræning kl. 09 og apropos at hive tænder ud, ik?! Jeg gnavede lunser af mine lunger, flere gange, og cykelturen hjem, foregik med gummiben. De andre har været i svømmeland hele dagen og er stadig på farten, mens vi har haft besøg af stor og lille veninde. Den sidste time har jeg brug på at kontrollere mig selv, for ikke at blive erklæret som uegnet forælder. Jeg er virkelig ikke god til det der overdrevne hysteri, der vel mest af alt bunder i overtræthed. Nu tror jeg endelig hun sover, og straks pisser jeg rundt som flue i en tændstikæske, for liiige at skolde flasker, rydde lidt op, få noget mad, forberede en vask, ligge tøj sammen og tjekke køleskabet for aftensmads muligheder, i stedet for bare at smide mig på sofaen, smække stængerne op og kun anstrenge mig for at nå chokoladen i skuffen. Jeg ved godt, at jeg kun har maks 40 min. at løbe på, for så er tornadoen klar til et heat mere.

2 børn og en forlængerledning

Præcis som i går, glæder jeg mig til, at der er ro i gemakkerne i aften. Netflix’s O.J serie har tryllebundet mig og det eneste jeg havde lyst til i aftes var, at blive oppe hele natten, for at se hvordan den der retssag udvikler sig. I aften må jeg nok desværre vente lidt længere på at fortsætte hvor vi slap. Det er fredag og det betyder X-Factor aften. Jeg har set nogle afsnit og det er lidt så tåkrummende, som det plejer at være. Yes, jeg bliver også nødt til at dreje hovedet, når hende der pep-talk Pia, skal sende deltagerne på scenen. Nå, men det er ikke mig der bestemmer. I aften er det de to ældste børn i huset og jeg tror de synes det er hyggeligt, at heppe med og agere dommere fra Nørrebro matriklen. Så det er det vi gør!

I morgen kalder et visit hos Roberts søster, mand og børn i Dragør. Som bonus står der også en farmor klar til at deltage i familie komsammen, og vi glæder os alle mand.

35 min… Så kører vi igen!

God eftermiddag folks. Ehm, de siger, at der vil falde op til 15 cm. sne i løbet af i aften? Det giver mig samme følelse, som når jeg kommer til at hælde kogende vand over min hånd, i stedet for ned i Grys flaske! Really? Sne igen? Jeg kan.ikke.mere! Jeg er klar til at hoppe over målstregen og ind i foråret, sgu da ikke til at iføre mig mere tøj igen! Hver gang jeg går forbi en rude, der genskinner min sorte, usexede, deform-gørende adidas vinterjakke, rumler det ubehageligt i min mave og min hals snører sig sammen. Jeg vil have mit arsenal af seje overgangsjakker på. NU! Særligt min ny indkøbte læderjakke skriger, som en baby med kolik, for at blive taget i brug. Hm, jeg trøster mig med tanken om, at der nu kun er 9 dage inden afrejse, til et sted hvor jeg kan holde varmen i bar røv!

Vores lille præmie sover var igen i nat et pragteksemplar og da det var Roberts tur til fodring, fik jeg hvad der svarer til en hel nats søvn. Ubeskrivelig og vidunderlig følelse, at slå øjnene op kl. 07.30, for første gang siden 22.30, hvor jeg landede i dynerne i går. Dagen er blevet brugt på at jagte babyalarmer, der ikke går ud midt i en kop kaffe, mens ungen bobler i vognen udenfor. Det lykkes mig heldigvis og jeg forbander mig selv, at jeg ikke har anskaffet noget ordentlig kram tidligere i det her babyforløb. Oh well, now is now.

Hurra!

Om lidt kommer Robert hjem, med de 2 store børn i bagagen. Det er sidste gang vi alle er samlet, inden den lille familie på 3 rejser til Thailand land og 2 af familien på 5 (er i med?), rejser til Norge på skiferie med mor, kæreste og bonussøskende. I Rødovre ligger vinterferien i uge 8 (vildt upraktisk) og ældste øglerne har derfor fri i morgen. Robert har planlagt en tur til eksotiske Køge, da der skulle ligge et svømmeland med rutsjebane og hele pivtøjet. Den lille og jeg bliver hjemme. Det er ligesom ikke rigtig win for nogen, hvis vi også tog med i vand tivoli og desuden er det godt, at børnene får noget alene tid med deres far. Uden bonusheks. Uden lillesøster! Gry og jeg får i stedet besøg af Grys første babyveninde, med mor som sidevogn. Lige nu glæder jeg mig allermest, til der er ro i hytten i aften. Rob og jeg startede på den der O.J.Simpson serie i går, der huserer på Flix og jeg er hooked. Noget der sker ret sjældent for mig, når vi taler serie univers.

I morgen tidlig får jeg overstået træning, så jeg har en hel fredag at rutte med. Normalt træner jeg 2 min. fra hvor vi bor, men da alle hold var fuldt booket, er jeg tvunget til at skifte center. Det har jeg egentlig ikke noget imod. Jeg har nemlig fået fixet min cykel, der har været i udu og derfor ubrug, i noget tid – men NU, nu kan jeg cykle igen. Noget jeg savner virkelig meget og som jeg glæder mig helt vildt til. Hvis der for helvede ikke ligger sne over det hele.

Skrid sne.

Good evening fellow Hekse og almindelige dødelige. Her er en lang og begivenhedsrig dag ved at lakke mod enden. Af en eller anden grund skal arrangementer altid klumpe sig sammen og i dag lå alt så i en stor bunke.

Vi vågnede først kl. 08, da Gry er inde i en prisværdig soverytme for tiden. Hun snorkede fra kl. 20-05, fik en flaske af undertegnede og boblede så videre til, hvad der selv for de arbejdende, må betegnes som misundelsesvækkende direktørtid. Vi skulle være ude af døren kl. 09, så der var ikke tid til nøl. Ud af døren kom vi da, og også til den ønskede tid. Planen var så, at Gry lige kunne snuppe sit morgen nap på vej til tumlastik, men det var hun åbenbart ikke indforstået med. Hun havde derimod en fest i klapvognen, hele vejen hen til ende destination og startede derfor baby tivoli bagud på point. Det stoppede hende dog ikke fra, at tiltrække sig så meget opmærksomhed som muligt, fra det sekund hun landede på de bløde måtter. Hun møvede sig ind i midten af rundkredsen og lå så der og solede sig i succes. Da der var gået 1 1/2 time med diverse sving, svung og svang, måtte vi give op. Jeg pakkede derfor den lille snips i vognen og stavrede afsted mod Nimb, i håbet om, at hun ville hakke sig en god, lang lur. Igen havde jeg lige glemt at forventningsafstemme med barnet, der kun sov 30 minutter og var så klar til en god frokost med de voksne. Djævlebarn.

Hokus pokus, Gry i fokus

Gry er heldigvis ikke typen der bliver pylsk og skrigeskinke agtig, når hun springer lure over. Uanset hvor træt hun end er, bliver hun ved med at kæmpe og underholde. Det gjorde hun også hele frokosten med min mor og søster igennem, så da vi driblede hjemad et par timer senere, var jeg 100 på, at NU ville hun sove længere end det tager mig at løbe 5 km. Man skulle tro, at jeg havde lært lektien by now, ik? Og det var så nej! 30 min. og hun var klar igen, den lille rotte. Da vi nåede hjem, var jeg brugt! Brugt som Bertel Haarder der bare gerne vil spise sin risengrød i fred og var på randen til at lime Grys øjenlåg sammen, for at få hende til at sove. Med fare for at blive dømt som ussel mor, undlod jeg limpistolen og bed i alt hvad jeg kunne komme i nærheden af, i ren frustration over en overtræt unge, der nægtede at give op. Heldigvis kom Robert mig til undsætning, lige før jeg tyede til vold og selvfølgelig hjalp hendes bedste ven hende ind i en lur! Jeg strøg direkte ned i gården og pustede ud med en kop vin og et ligsøm til at dulme nerverne.

… men det var en dejlig lunch

Okay, verdens længste indlæg om verdens kedeligste ting – babysøvn. Sorry. Det jeg prøver at sige er, at jeg er dead beat. At det har været en lang, men god dag og at jeg er tungeslaskende lykkelig for, at jeg har en tilstedeværende far til mit barn. Hatten af og al respekt der findes i verden, til enlige mødre. De må være lavet af noget helt særligt – og drikke virkelig meget vin.

Nu kommer der chokolade ind fra venstre, som jeg vil bruge begge hænder på at spise – og så vil jeg gå i seng.

Jeg håber i kigger med igen i morgen. Jeg lover, at det ikke kommer til at handle om et øglebarn, der ikke vil sove!

… og således har vi slugt endnu en weekend. Jeg har forresten fundet ud af, at jeg har et problem med ordet ‘således’. Jeg bruger det alt for meget. Har I ikke lagt mærke til det? Det passer bare så godt ind alle steder og det er sådan et dejligt konkluderende ord. Oh well, jeg arbejder på at minimere brugen.

Det har været en døsig søndag her i lejren. Efter træning kl. 10, (der bla. bød på frikadelle stegning – ja, det hedder 16 min. i planken åbenbart… jaws), driblede jeg hjem og hang ud med mit lille kræ, mens Robert kørte veninde til toget og søndags shoppede i Silvan, så vi kunne få færdiggjort nogle ufærdige projekter. Projekter som vi nu, okay, som Robert nu kan sætte flueben ud for. Vi har f.eks. ikke længere knirkende trægulve og slipper nu for at lege jorden er giftig, når Gry sover sin skønhedssøvn. Lyset over spisebordet skinner nu også atter og lyskæden rundt om døren i spisestuen er blevet byttet ud med en ny, der får vores stue til at minde om et glimt af Eiffeltårnet. Rob er vild med det, jeg føler lidt jeg bliver blændet… men man kan jo vende sig til det meste.

Hvad siger I?

Mens Robert ordnende gulvene, der ikke var specielt babyvenligt i lydniveau, traskede jeg rundt med klapvognen – og Gry. Det var dejligt. 2 timer med en sovende baby og Søren Rasteds program ‘Den grå side’ i ørerne. Har i hørt det? Hvis ikke, så lov mig at give det et lyt. Shitz, jeg synes det er griner!

Mørbankede små stænger

Da vi atter vendte hjem, var det tid til, at den lille skulle have føde igen. I kan godt huske, at jeg fortalte, at jeg stod og svedte over kødgryderne for at lave 2 retter til rotteungen i går, ik? Tror i hun vil æde lortet? Eller, altså hun spiser det, men hun ligner en der bliver stopfodret med kold, halvflydende, muggen leverpostej. Det kan frustrere mig til et punkt i slet ikke begriber. Specielt fordi hun plejer at æde alt, undtagen ting med tomat, men ellers alt! De 2 retter jeg lavede i går, er bare afarter af det jeg har lavet før, så jeg fatter HAT af hvorfor hun pludselig ikke vil mæske sig. ARGH!

Rottebarnet

Nå, nu tror jeg faktisk jeg vil finde min seng, håbe at Gry sover længe OG at hun f****ing æder det jeg har kreeret til hende, og så vil jeg sige aloha til en ny uge i morgen. En uge der både byder på en baby workshop, gensyn med min mor, en frokost på Nimb, mere træning og besøg i Dragør. All is good in the hood!

God lørdag morgen, med sol på. Jeg kan slet ikke beskrive, hvor meget min mave bobler, når solen skinner. Det giver instant pluspoint på overskudskontoen og minder mig om, at det nok skal blive lunt igen en dag.

Overskudsboble gryden koger ekstra godt her til morgen, da Gry for første gang, sov igennem – HELE natten! Fandme så. Hun blev lagt kl. 19, havde sin vanlige cirkusforestilling, sov kl. 20, fik en lille snas mad kl. 22 og sov så helt til kl. 7.30 i morges – og jeg var ikke vågen en.eneste.gang! Hail Mary, Jesus and Banana Joe, det er det vilde jo! Jeg gør mig ingen forvisninger om, at det er vedvarende stil nu, det ville nok være usmart. Lige nu affyrer jeg bare små konfettihorn i mit indre og glæder mig over begivenheden. Ja, så vildt er det, i det der Mom land!

Rob er taget over for at træne, Gry tager dagens første lur, de store stener i deres senge og jeg sidder solidt plantet i sofaen, med kaffe og computer. Jeg plejer mit forpinte korpus, der blev fuldstændig gennempryglet til træning i går. 100 burpess?! 100! – selvfølgelig kombineret med alle mulige andre rædsler, som ikke engang kunne tænkes at have været brugt, som tortur metoder i gamle dage. Oh well, de fede, eller post gravide, må svede, right?!

Snart skal jeg ind og benåles og resten af dagen skal vist bruges på en gåtur og noget kaffe, tænker jeg. Weekend på barsel er stadig weekend og jeg glæder mig til den her.

Vender tilbage med update på nyt øre.

Selvom jeg ikke forestiller mig, at bloggen skal til at være en såkaldt Mommy blog, kan det ikke undgås, at der sniger sig lidt baby stuff ind i ny og næ. Faktisk vil jeg heller ikke undgå det.

I dag er det et pralende, lille indslag. Gry har nemlig sovet med kun ét stop i foodland i nat. Det er så lykkeligt, at jeg får lyst til at puste en ballon og æde en lagkage. Hun blev således puttet kl. 19, hyggede sig med enetale og karrusel moves til kl. 20 og derfra sov hun til kl. 03, hvor hun fik en lille snips mad ved mig, for så at sove til kl. 07! Hva’ba?! Det må bare godt være en vedvarende trend. Faktisk havde vi ikke meget at klage over, inden denne vidunder begivenhed. Hun plejer at sove ret steady fra 19-00-03-07, med et lille spisestop på vejen, som Robert og jeg deler.

Suk…

I det hele taget er hun virkelig et nemt barn. Nu. Hvis man ser bort fra hendes første 3 måneder på skrigekursus, er hun let som børnehaveklasses matematik. Hun græder aldrig. Altså som i, ikke engang når hun gonger hovedet, eller taber det tunge legetøjet lige i skalle. Hun piver lidt hvis hun er sulten eller træt, men det er mest sådan nogle små mussehyl. Hun æder alt hvad der bliver serveret og hun har ingen problemer med at ligge og snakke med alle sine sager i halve timer af gangen.

Det er så ubeskriveligt, overdrevet dejligt, at hun er så let at have med rundt og i det hele taget bare hænge ud med. Hvis jeg tænker tilbage på hendes koliktid, hvor jeg troede jeg aldrig ville blive menneske igen, er hendes adfærd nu, et lille mirakel.

Jeg håber så meget, at hendes rolige, hyggelige, stærke væsen varer ved og at hun fortsat vil være lige så tryg, glad og elskelig, som hun er nu.

Fingers X’ed.