Thailand paradis #9

Den ambivalente hjemmefølelse

BOM. Så var man tilbage i en form for hverdag. Skørt, så meget hjemve man kan have, når man sidder omme på den anden side af jorden og pludselig have trang til straks at rejse igen, i det sekund man sidder i vante omgivelser.

img_1014

Det er ‘varmt’ nok nu, til at man kan smide sin vinterjakke og bruge nogle af de mange andre, meget sejere jakker der hænger i skabet

Det har været dejligt at komme hjem. Gry faldt til med det samme og har stort set fundet sine gamle rutiner igen. Det er en kæmpe befrielse, at alle ting har sin plads og at det lille kræ har rum til at udforske verden omkring sig, i takt med sine egne færdigheder. Det har også betydet, at hun på under en uge, har lært at komme fra kravlende til at sidde selv, rejse sig op af næsten alt og tage de første små skridt på egne ben, når hun har noget at holde fast i. Det har samtidig betydet ekstra arbejde for de voksne i huset, for de små ben er stadig lavet af gummi og hun tager sig nogle prisværdige styrt ind i mellem. Heldigvis for os er hun temmelig sejlivet og der skal meget til at slå hende ud.

img_1036

Sådan der – hele tiden

Vi har brugt tiden siden vi er kommet hjem, på at lande fuldstændig. Fået vasket alt vores tøj, ryddet ud og op og er ellers bombet tilbage til indkøb, madlavning, rengøring og praktiske gøremål. De store børn landede hos os 1 dag efter vi var kommet hjem, hvilket selvfølgelig også har betydet flere forpligtelser, da aftensmad, madpakker og generel involvering ligesom har været et must.

Som altid efter en længere rejse sidder jeg med en ambivalent følelse i hele kadaveret. Jeg er ovenud lykkelig for at være hjemme igen, samtidig med at jeg instant savner eventyr og varme briser. Heldigvis er foråret lige om hjørnet og dansk pre-sommer kan noget, som ikke engang den varmeste thai sol kan konkurrere mod. For mig har det også klart noget at gøre med, at min barsel stille og roligt lakker mod enden. Gry bliver 8 måneder om en uges tid og det betyder, at der er 4 måneder til min lykke boble springer. Jeg mærker presset som en kold, klam klo, rundt om min hals og jeg har pres over, at jeg snart skal tilbage på arbejde. Samtidig kæmper jeg en ulige kamp, mod at skubbe min frustration fra mig og bare nyde tiden med mit mini menneske, mens jeg har den.

img_1026

…. eller sådan – når man troede hun sov!

Alt er lidt rodet lige nu og det er nok også derfor, at jeg har haft brug for nogle dage i stilhed. Det har jeg sådan set stadigvæk, men nu ved i ihvertfald at jeg lever.

   

1 kommentar

  • Emma

    Hej Ninna. Håber du snart vender tilbage til bloggen. Du er savnet herinde 🙂 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailand paradis #9