En rockkoncert i baggrunden og tømmermænd på første klasse

Dagen før dagen – med patterne i vandskorpen

Så kom dagen. Dagen før dagen. Dagen inden vi rejser mod Østen i samlet trop af 3. Det var også dagen, hvor både Robert og jeg er sat ud af gamet, med mini influenza! Så det er jo bare grand! Det er noget pissenossepisserøv, er det fandme. Mit hoved gør ondt, min krop er øm og jeg har det som om jeg er med i en film om fremtiden- jeg er totalt på månen. For at krydre lortesuppen lidt ekstra, har jeg en lurende brystbetændelse going on. Jeg stoppede med at amme Gry for ca.14 dage siden, fordi ungen totalt havde mistet interessen for hjemmegjort føde. Selvom jeg havde trappet ret meget ned og der ikke var synderligt meget mælk tilbage, begyndte det i starten af ugen, alligevel at gøre temmelig ondt i kartonerne. Faktisk så ondt, at jeg ikke kunne holde Gry tæt ind til mig, fordi det værkede og jog i hele overkroppen. Skrækslagen for at sidde i en flyver med betændte jader, ringede jeg til lægen, der satte mig på en penicillin kur, for at være på den sikre side. Jeg åd den med største velbehag, selvom jeg er meget imod medicin, med mindre det er livs nødvendigt. Jeg kunne bare ikke overskue tanken om en ødelagt ferie pga. tilstoppede kasser. Det blev bedre de første par dage eller 3, men nu er det som om, det bare er blevet endnu værre! Jeg har haft min sygeplejerske mor på speed dial og kontaktede også lige vagtlægen for at være sikker på hvad jeg skulle gøre. Svaret: ingenting og håb på det bedste! Så det gør jeg så, med f***ing alt hvad jeg har i mig. Det er nemlig sådan, at hvis jeg bliver indlagt i Thailand for min lidelse, betaler forsikringen IKKE, fordi jeg blev behandlet inden afrejse. Jeg ved ikke hvad en indlæggelse i Thailand præcis koster og jeg vil heller ikke vide det, for det jeg véd er, at det er det samme som rejsens pris + det løse. Jeg håber derfor på det bedste, masserer mine ømme flødekander det bedste jeg har lært, sørger for at holde mig varm og æder mine drugs færdig.

img_0455

Gry tjekker lige, om vi har fået det hele med

Når alle lidelserne er fortalt og beskrevet, er vi ved at være klar til afgang. Vi mangler faktisk bare lige, at kaste Grys bedste legetøj i kufferten og spise en omgang aftensmad, inden vi i morgen formiddag sætter kursen mod lufthavnen. Det er klart at jeg glæder mig og er spændt som en 16årigs maveskind, men lige nu er jeg mest opsat på at blive lidt mere frisk og klar i kroppen.

I bliver ikke snydt for ugens 5 vindere i morgen, men udover det, kommer der nok til at gå lidt tid, før jeg er på skaftet igen. Planmæssigt lander vi mandag eftermiddag, lokal tid. Jeg har tænkt mig at lave en føljeton mens vi er væk, så i kan følge lidt med, hvis i altså har lyst.

May the force be with us!

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En rockkoncert i baggrunden og tømmermænd på første klasse